Mellemfolkeligt Samvirke: Danmark skal arbejde for at fjerne ulandes gæld

Af Lars Koch
Politisk chef, Mellemfolkeligt Samvirke

Baggrunden er dyster, men ikke desto mindre er det en god nyhed, at coronakrisen nu formentlig udløser en økonomisk håndsrækning til verdens mest gældsplagede udviklingslande.

Det er hårdt tiltrængt: 64 lande bruger flere penge på renter og afdrag på gæld, end de bruger på sundhed til befolkningerne. Det viser en ny rapport fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Ghana, Gambia, DR Congo og Kenya bruger eksempelvis alle mere end tre gange sundhedsudgifterne til gældsbetalinger. Men nu er der altså hjælp på vej fra kreditorerne.

Lettelse af gæld er tiltrængt
I skrivende stund mødes G20-landene – verdens toneangivende økonomier – for blandt andet at diskutere corona-krisen og gældslettelse. 16.-17. april er der forårsmøder i Verdensbanken og IMF (Den Internationale Valutafond), hvor udviklingslandenes gæld også er på dagsordenen.

IMF meldte 13. april ud, at de vil fjerne gældsbetalingerne de næste seks måneder for 25 lande, finansieret af IMF's katastrofefond. Det betyder i praksis formentlig, at 12 lande skal betale 363 millioner dollar mindre til gæld i 2020, og Danmarks udviklingsminister, Rasmus Prehn (S), har sammen med nordiske lande og Tyskland og England opfordret til gældslettelse.

Det er også vigtigt, at de private kreditorer – banker, kapitalfonde, pensionsselskaber – løfter deres ansvar og bidrager tilsvarende som de bilaterale og multilaterale kreditorer.

Lars Koch
Politisk chef, Mellemfolkeligt Samvirke

Og den franske præsident, Emmanuel Macron, og G7-landenes finansministre har annonceret, at de vil støtte en lettelse af bilateral gæld, hvis også G20 bakker op.

De initiativer, der er på vej, handler om et midlertidigt stop for gældsbetalinger, og det vil for 69 udviklingslande vil frigøre 25 milliarder dollar i 2020, og yderligere 25 milliarder dollar, hvis det forlænges til 2021. Penge, som de fattige lande har hårdt brug for her i coronapandemien.

Pandemien har foreløbig og heldigvis ikke kastet Afrika og andre udviklingsregioner ud i en omfattende sundhedskrise – eksempelvis har Afrika registreret 16.200+ tilfælde af corona.

Omvendt har pandemien allerede ført til en ødelæggende økonomisk krise i mange af ulandene. Flere er gået i "lockdown", og økonomien er sat i stå.

Opfordring til gældsstrejke
En analyse fra UNCTAD (FN's konference for handel og udvikling) fra 30. marts viser, at en række udefrakommende chok udløst af coronakrisen har ramt udviklingslandene.

I løbet af februar og marts blev omkring 60 milliarder dollar trukket ud af udviklingslandene, hvilket er mere end dobbelt så meget kapital som i perioden lige efter finanskrisen i 2008.

Samtidig er renterne på landenes statsobligationer steget kraftigt, og valutaerne er devalueret, hvilket gør lån til stimuluspakker uforholdsmæssigt dyre.

Turismen, der i mange afrikanske lande udgør mere end 10 procent af BNP er helt stoppet, eksporten er faldet og råvarepriserne – særligt olie – er faldet med 37 procent siden 1. januar.

Denne økonomiske krise har afdækket den gældskrise, som mange udviklingslande allerede befandt sig i før corona-krisen.

Derfor har Mellemfolkeligt Samvirke sammen med vore partnere i ActionAid øget beredskabet til Red Alert og opfordret de gældsplagede udviklingslande til at gå i gældsstrejke – altså nægte at betale renter og afdrag til kreditorerne, mens coronakrisen raser.

Private kreditorer skal følge trop
Heldigvis synes en del af de rige lande samt Verdensbanken og IMF at være lydhøre, og som vores rapport viser, vil det eksempelvis for Bangladesh være en stor hjælp at slippe gældsbetalingerne.

Hvis Bangladesh, der bruger 29 procent af statsbudgettet på gældsbetalinger, får dem reduceret til 12 procent af statsbudgettet, vil det frigøre 5,5 milliarder dollar til at imødegå corona-krisen og den økonomiske krise. Eksempelvis kan landet så få råd til 115.000 sygeplejersker.

Men det er afgørende, at det midlertidige stop bliver brugt til at forhandle en massiv gældssletning på plads, hvis de gældsplagede lande skal have en mulighed for at komme ud af den økonomiske krise, der har fulgt corona-krisen.

Det er også vigtigt, at de private kreditorer – banker, kapitalfonde, pensionsselskaber – løfter deres ansvar og bidrager tilsvarende som de bilaterale og multilaterale kreditorer. Ellers vil en lettelse af bilateral og multilateral gæld blot betyde flere betalinger til private kreditorer.

IMF's og Verdensbankens forårsmøder skal også gerne beslutte en massiv stimulus-pakke rettet mod de fattigste lande. IMF kan sikre likviditet, så de fattigste lande, ligesom Danmark og andre udviklede lande, kan finansiere med billige lån støtte til erhvervsliv, selvstændige og fattige mennesker ramt af krisen.

Danmark har kun ubetydelig bilateral gæld udestående, men kan med de nordiske lande bruge sin stemme i Verdensbanken, IMF og andre steder til at arbejde for en solidarisk løsning på corona-krisen og den medfølgende økonomiske krise, der holder hånden under de mest udsatte og fastholder en kurs mod at nå verdensmålene i 2030.