Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

I december 1974 – mens oliekrisen rasede, og arbejdsløsheden var høj – indtog 100 julemænd København i en hel uge, hvor de lavede aktioner. Den retfærdige og hjertevarme julemand var på en mission: Den skulle rette op samfundets skævheder. 

Julemandshæren 
Julemændene stod på rulleskøjter, sang sange og medbragte levende dyr til deres aktioner. De besøgte plejehjem og optrådte med gamle skillingsviser. På skoler introducerede de lege, der ellers var gået i glemmebogen og gav børnene alternative historiebøger. Gradvist fik aktionerne mere kant, og julemændene endte gentagne gange i håndjern. 

Første gang da julemandshæren med hakker og skovle gik til angreb på Arbejdsretten, som de mente, havde en række uretfærdige domme bag sig. Eller da julemændene gik ind i Danske Bank for at bede om et lån på 50 millioner kroner til at bygge boliger for. Kulminationen var dog i Magasin på Kongens Nytorv, hvor julemændene begyndte at hive gaver ned fra hylderne og forære dem kvit og frit til de julehandlende. Da politiet slæbte julemændene væk, begyndte børn at græde. 

LINK: Du kan finde indslag om julemandshæren fra 1974 her.

Det var teatergruppen Solvognen fra Christiania, der stod bag aktionen, som rejste en samfundskritik mod kapitalismens udnyttelse af arbejderen. En dagsorden, der måske i dag anses for lidt naiv, men som affødte måneder lang debat i danske aviser om civil ulydighed og rammer for teaterkunst. 

Der er heller ikke nogen tvivl om, at Solvognens julemandshær har gjort et varigt indtryk og inspireret både politisk teater og civilsamfundet sidenhen. Så sent som julen 2019 sendte Mellemfolkeligt Samvirke en julemandshær på gaden for at gøre opmærksom på fattige børn i Danmark. 

LINK: Se indslag her.

Julemandshæren endte i øvrigt i den borgerlige regerings Kulturkanon over markant dansk kulturarv fra 2006. 

Greenpeace til gallamiddag hos dronningen
Da Danmark var vært for klimatopmødet COP15 i 2009 strømmede aktivister fra hele verden til København for at påvirke de mange verdensledere, der også var i byen for at lande en bindende klimaaftale. Det sidste lykkedes som bekendt ikke, trods de mange aktioner og demonstrationer, som interessegrupper og ngo’er afholdt uden for mødelokalerne. 

Ligesom andre klimatopmøder slap København ikke for fotos af unge demonstranter i “futtog” og billeder af andre sammenstød mellem ordensmagten og aktivister. Den mest ikoniske aktion fandt dog ikke sted på gadeplan, men på hoffets bonede gulve.

Ved hjælp af biler med falske nummerplader, blå udrykningsblink og falske adgangsdokumenter lykkedes det en gruppe gallaklædte Greenpeace-aktivister at skaffe sig adgang til det afspærrede område foran Christiansborg Slot. Efter at have snydt det massive sikkerhedsapparat trådte aktivister ind i Drabantsalen, hvor pressen var til stede for at tage billeder af de gæster, dronningen havde inviteret til gallamiddag. 

Foran rullende kameraer foldede de festklædte aktivister skriggule bannere op med teksten "Politicians talk - Leaders act". Kort efter blev de ført væk, men skaden var sket, og pressefotografer havde fået deres pletskud. Billederne blev især brugt til efterfølgende at illustrere den manglende beslutningsdygtighed ved topmødet. 

LINK: Se billeder fra aktionen her.

Efterfølgende blev i alt fire Greenpeace aktivisterne tiltalt og idømt 14 dages betinget fængsel for den ulovlige indtrængen ved gallamiddagen.

LINK: Du kan læse domsresuméet her.

Kritiske aktionærer
I 1998 var Enhedslistens Frank Aaen med til at stifte Kritiske Aktionærer, og han er stadig foreningens formand. Strategien for foreningen er at købe en aktie hos de største danske børsnoterede selskaber og bruge aktien som indgangsbillet til virksomhedernes generalforsamlinger. På den måde skaffer Kritiske Aktionærer sig adgang til talerstolen, hvor de kan tale frit til både ledelse, aktionærer og pressen. 

Da Kritiske Aktionærer købte deres første aktie, stod der A.P. Møller på den. Forholdet mellem Frank Aaen og den gamle, nu afdøde skibsredder, Mærsk Mc-Kinney Møller har været konfliktfyldt og genstand for meget presseomtale. Ikke kun fordi Frank Aaen har kritiseret virksomhedens etik og forurenende ophugning af gamle skibe på indiske kyster. Men også fordi Mærsk mente, at Frank Aaen havde været med til at stille hans far i et kritisk lys i forbindelse med det, der senere blev til en journalistisk undersøgelse i Berlingske af A.P. Møllers rolle under Anden Verdenskrig og mistanken om samarbejde med tyskerne.  

I dag, 22 år efter Kritiske Aktionærer så dagens lys, har foreningen løbende udvidet deres aktie-portefølge. Nu er det ikke længere kun A.P. Møller, men også Ørsted (tidligere Dong, red.), Danske Bank, Novo Nordisk, Carlsberg og Lundbeck, der kan forvente kritiske røster på generalforsamlingen. 

Blandt andet har foreningen fremsat forslag om, at en direktørløn kun må være op til ni gange gennemsnitslønnen hos blandt andre ISS og Carlsberg, hvor løngabet er størst. Medicinalvirksomheden Novo er blevet opfordret til at sætte priserne ned på deres insulin med henvisning til, at virksomheden i 2018 havde en overskudsgrad på over 40 procent. Derudover er skattely, hvidvask og arbejdsforhold på virksomhedernes fabrikker i tredjeverdenslande også et tilbagevendende tema for Kritiske Aktionærer.  

LINK: Læs seneste referat af Kritiske Aktionærers egen generalforsamling her. 

Det koster 50 kroner om året at være medlem af Kritiske Aktionærer og overskuddet går til at købe nye aktier. Eller som medstifter, Inge Macholm, sagde til Ritzau tilbage i 1998:

“Alle pengene, der kommer fra indmeldelser, skal bruges til aktiekøb. Der bliver ikke noget med julefrokoster til bestyrelsen.”