Debat

Menneskeretsinstitut: Familier på integrationsydelse må spare på mad og medicin

DEBAT: Især familier med flere børn, en dyr bolig og brug for medicin er i overhængende risiko for at ryge under grundlovens krav om et eksistensminimum, skriver Maria Ventegodt.

Maria Ventegodt skriver, at staten bør sikre, at alle modtagere på integrationsydelse, der ikke kan forsørge sig selv, fremover får nok offentlig støtte til, at de kan leve på et eksistensminimum.<br>
Maria Ventegodt skriver, at staten bør sikre, at alle modtagere på integrationsydelse, der ikke kan forsørge sig selv, fremover får nok offentlig støtte til, at de kan leve på et eksistensminimum.
Foto: pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Maria Ventegodt
Ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder

”Hvis vi spiser af morgenmaden, altså mig og min hustru, så er der ikke nok til resten af ugen. Så vi har valgt, at det er børnene, der får det hele, og så springer vi morgenmaden over,” fortæller en far på integrationsydelse.

Han er en af de flygtninge på integrationsydelse, som Institut for Menneskerettigheder har talt med i en ny undersøgelse af konsekvenserne af integrationsydelsen.

Vi har lyttet til forældre som ham, vi har set deres boliger, vi har talt med kontaktpersoner i kommuner, og vi har beregnet familiernes generelle økonomiske råderum.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Tilbage står vi med en helt klar overbevisning om, at der i Danmark er børnefamilier på integrationsydelse, som lever under det eksistensminimum, som grundloven ellers skulle sikre os alle.

Eksistensminimum sikres ikke
Integrationsydelsen blev indført i 2015 og er den laveste økonomiske ydelse, vi har i Danmark.

Flere af de interviewede familiers økonomi er så presset, at de kan blive nødt til at fravælge medicin og behandling, der kræver egenbetaling.

Maria Ventegodt
Ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder

Ydelsen gives til arbejdsløse, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år. Det er især nyankomne flygtninge, der får ydelsen.

Ifølge grundloven er den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, berettiget til hjælp af det offentlige. Højesteret har fastslået, at det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv.

Alligevel har vi altså i Danmark en ydelse, der er så lav, at især børnefamilier kan komme til at sidde så hårdt økonomisk, at de ikke har råd til det mest basale som mad, tøj, medicin og et sted at bo.

Cirka 50.000 mennesker i Danmark lever på integrationsydelsen, heraf er 20.000 børn fordelt på 8.000 familier.

Underskud hver måned
I undersøgelsen har vi sammenholdt indtægter for ti forskellige eksempler på familietyper på integrationsydelse med standardbudgetter, der ifølge Rockwool Fonden svarer til et ”beskedent og nødvendigt” forbrugsniveau – også kaldet minimumsbudgetter.

Minimumsbudgetterne er en indikator for, hvilke udgifter en børnefamilie i Danmark som minimum må forventes at have.

I stort set alle de beregnede eksempler ligger familiernes indtægter under minimumsbudgetterne.

Som eksempel ligger en nytilkommen familie med to børn hver måned 2.348 kroner under Rockwool Fondens minimumsbudget, og en familie med tre børn 5.361 kroner under budgettet.

I alle de beregnede eksempler er familiernes indtjening under Danmarks Statistiks nye indikator for relativ fattigdom.

Må fravælge medicin og behandling
Jo flere børn der er i familierne, jo større er underskuddet.

Det skyldes, at familier med flere børn får det samme beløb, som familier med ét barn, og at nytilkomne familier først får fuld børne- og ungeydelse, når de har opholdt sig i Danmark i seks år.

Flere af de interviewede familiers økonomi er så presset, at de kan blive nødt til at fravælge medicin og behandling, der kræver egenbetaling.

Det på trods af, at mange af de nyankomne flygtninge, der er på integrationsydelse, har alvorlige sundhedsmæssige problemer.

Retskrav er nødvendigt
Det er således især familier med mere end ét barn og en høj husleje, og som har brug for medicin, der er i risiko for at ryge under eksistensminimummet.

Hullerne i det sikkerhedsnet, som grundloven burde spænde ud under disse familier, er i dag så store, at der er familier, der falder igennem.

Vi anbefaler derfor, at staten mindsker hullerne og sikrer, at alle modtagere på integrationsydelse, der ikke kan forsørge sig selv, fremover får nok offentlig støtte til, at de kan leve på et eksistensminimum.

Vi anbefaler desuden, at modtagere af integrationsydelse fremover får et retskrav på nødvendige udgifter til sundhedsbehandling, ligesom de allerede har det på udgifter til tandpleje.

Og vi opfordrer regeringen og kommunerne til sammen at arbejde for at skaffe tilstrækkeligt med billige permanente boliger for familier med lave indkomster.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Ventegodt

Konstitueret dommer, Østre Landsret, fhv. national chef, Institut for Menneskerettigheder
ph.d. i menneskerettigheder og handicap (Maastricht University 2011), cand.jur. (København Uni. 1996)









0:000:00