Mere end 500 chefer i embedsværket: Arbejdspresset skader arbejdsmiljøet og ansattes trivsel

I en Djøf-undersøgelse om arbejdsmængden i centraladministrationen beretter medarbejdere om stigende arbejdspres og manglende fridage. De færreste tror, at det bliver bedre efter corona, og et markant flertal af lederne udtrykker bekymring. Selvom målingen ikke er nødvendigvis repræsentativ for hele embedsværket, bør den få alarmklokker til at ringe, vurderer ekspert. 

Placeholder image
En Djøf-undersøgelse blandt embedsmændene i centraladministrationen tegner et billede af et presset embedsværk. Skatteminister Morten Bødskov har det formelle, øverste ansvar for de statsansatte, men har ingen kommentarer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Arbejdspresset blandt regeringens embedsmænd er ifølge en stor gruppe chefer i landets departementer og styrelser så højt, at det påvirker både de ansattes trivsel og selve arbejdsmiljøet. 

Det siger et markant flertal af de ledere, der har deltaget i fagforeningen Djøfs undersøgelse af arbejdspres i centraladministrationen. 70 procent af lederne – 558 personer – vurderer, at mængden af opgaver i høj eller nogen grad påvirker medarbejdernes trivsel negativt, mens 62 procent siger, at arbejdsmængden går ud over det samlede arbejdsmiljø. 

I alt har knap 15.000 ansatte og ledere i centraladministrationen fået tilsendt et spørgeskema, og godt 4.000 har valgt at besvare det.

Fakta

Om undersøgelsen

Fagforeningen Djøf har sendt et spørgeskema per mail ud til egne medlemmer an­sat i centraladministrationen, det vil sige i departementer eller styrelser.

Undersøgelsen er udsendt til 14.977 medlemmer, hvoraf 4.012 personer har svaret. Svarprocenten er 27.

Dataindsamlingen er gennemført i perioden 5. til 11. maj 2021. Der er udsendt én invitation og én rykker.

Svarprocenterne kan ikke generaliseres til hele embedsværket, da man ikke kan fastslå ud fra data, om gruppen, der har svaret, er repræsentativ for hele målgruppen på alle parametre.

Gruppen kan siges at være nogenlunde repræsentativ målt på fordeling på køn, leder/medarbejder, ministerieområde og alder. Men det vides ikke, om den er repræsentativ på eksempelvis anciennitet, opgavemængde eller oplevelse af arbejdspres.

Find rapporten her

Svarprocenterne kan ikke generaliseres til hele embedsværket, men 72 procent af de menige embedsmænd, der har svaret, vurderer selv, at de på en typisk arbejdsuge lægger flere timer, end de skal ifølge deres kontrakt.  

Blandt alle de ledere og medarbejdere, der har svaret, siger 12 procent, at de har holdt to ugers ferie eller mindre, siden coronapandemien rullede ind over Danmark marts sidste år. 28 procent oplever, at de står til rådighed uden for almindelig arbejdstid hver dag. 

Og selvom coronapandemien har øget presset på regeringens embedsmænd, tror de færreste af svarpersonerne på, at arbejdspresset letter i fremtiden. 78 procent tror, at presset vil forblive det samme eller ligefrem vokse på den anden side af krisen. 

Ingen normal arbejdstid længere

"Det opleves ikke som om, der er noget, der hedder 'normal arbejdstid' længere," lyder en uddybende kommentar fra en svarperson, mens en anden bemærker: "Der er kommet en usund forventning om konstant tilgængelighed efter corona, fordi alt er blevet digitalt". 

Mere end halvdelen af svarpersonerne mener selv, at opgavemængden går ud over kvaliteten af deres arbejde. 

"Corona eller ej – vi som embedsmænd skal ofte jage igennem lovgivningsprocesser, hvilket fører til fejl og uhensigtsmæssig lovgivning," skriver en svarperson i en uddybende kommentar.

I Djøf advarer formand Henning Thiesen imod at lade den hidtidige arbejdskultur i staten, hvor man vekslede mellem perioder med spidsbelastning og perioder på lavere blus, afløse af et konstant højt tempo. 

"Når man arbejder i det politiske maskinrum, har det altid været sådan, at man i perioder har skulle tåle et højt arbejdspres. Men jeg synes, man ser en bekymrende tendens til, at det stigende arbejdspres er på vej til at blive det nye normale," siger han. 

Fakta

Resultater fra undersøgelsen

Arbejdstid

  • 42 procent af svarpersonerne siger, at de i gennemsnit arbejder 43 timer ugentligt eller mere set over det seneste halve år. Herunder siger otte procent, at de arbejder mere end 50 timer om ugen
  • Blandt cheferne svarer 76 procent, at de arbejder 43 timer om ugen eller mere
  • Blandt medarbejderne er tallet 32 procent. 

 Arbejdsopgaver og tid

  • 65 procent af dem, der siger, at de arbejder mere end den aftale arbejdstid, begrunder det blandt andet med, at de ikke kan nå deres arbejdsopgaver inden for almindelig arbejdstid
  • 27 procent af dem, der siger, at de arbejder mere end den aftalte arbejdstid, svarer, at det er kutyme på arbejdspladsen, at man arbejder over.

 Arbejde og fritid

  • På spørgsmålet om, "hvor ofte står du til rådighed for dit arbejde uden for din planlagte arbejdstid," svarer 28 procent af alle svarpersoner "hver dag", og 22 procent svarer "flere gange om ugen". Blandt lederne svarer 59 procent "hver dag"
  • På spørgsmålet om, "hvornår havde du sidst en hel weekend, hvor du ikke arbejdede (hvor du ikke besvarede telefonopkald, tjekkede mails eller lavede egentlig sagsbehandling/arbejdsopgaver)," svarer 19 procent af alle svarpersonerne, at det er fire uger eller mere siden. Blandt cheferne svarer 27 procent, at det er mere end ti uger siden, at de har holdt helt fri i en weekend
  • To procent af alle svarpersonerne siger, at de slet ikke har holdt ferie siden marts 2020.

 Arbejdets kvalitet

  • 53 procent af svarpersonerne svarer, at mængden af deres arbejdsopgaver går udover kvaliteten af deres eget arbejde "i nogen grad" eller "i høj grad".

Trivsel og arbejdsmiljø

  • Blandt lederne svarer 23 procent, at mængden af opgaver "i høj grad" påvirker medarbejdernes trivsel negativt. Derudover svarer 47 procent, at det sker "i nogen grad"
  • 17 procent af lederne svarer, at mængden af opgaver "i høj grad"  påvirker arbejdsmiljøet negativt. Derudover siger 45 procent, at det sker "i nogen grad".

Efter corona

  • Blandt alle svarpersoner tror 16 procent på, at arbejdspresset bliver mindre, når coronapandemien er ovre
  • 54 procent tror, at arbejdspresset vil forblive det samme, og 24 procent tror, at det vil blive større efter corona.

Jobovervejelser 

  • Blandt alle svarpersoner siger 21 procent, at de søger "lidt" eller "aktivt" efter nyt job
  • Derudover siger 41 procent, at de overvejer at skifte job, men ikke søger
  • Blandt dem, der overvejer at skifte job, angiver flest ønsket om mindre arbejdspres (29 procent) og ønsket om højere løn (28 procent) som nogle af forklaringerne.

Kilde: Djøfs rapport 'Opråb fra embedsværket'

Mange har ikke svaret

Da kun 27 procent af de adspurgte Djøf-medlemmer har besvaret undersøgelsen, er det ikke sikkert, at svarene er repræsentative for hele embedsværket, påpeger professor ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab, Kasper Møller Hansen, og professor i offentligt ansatte og ledelse ved Aarhus Universitet, Lotte Bøgh Andersen. 

Man kan for eksempel ikke vide, om det især er dem, der oplever det hårdeste arbejdspres, der har valgt at deltage i undersøgelsen. Men med forbehold kan undersøgelsen godt bruges til at belyse arbejdspresset i embedsværket, og flere af tallene bør få alarmklokkerne til at ringe, lyder vurderingen fra Lotte Bøgh Andersen, som har læst undersøgelsen igennem. 

Hun hæfter sig også blandt andet ved, at en tredjedel af de adspurgte medarbejdere svarer, at de arbejder mere end 42 timer om ugen. 

"Det er et faresignal fra de ansatte," siger Lotte Bøgh Andersen.  

Hun understreger, at man skal læse svarpersonernes oplysninger om deres ugentlige arbejdstid med en vis skepsis, da det beror på egen vurdering, og folk har tendens til at overdrive i den slags spørgsmål. Men hun vurderer, at undersøgelsens resultater samlet tegner et billede af ubalance mellem de tidsmæssige ressourcer og de krav, der er til medarbejderne. 

Krav eller egne ambitioner  

Djøf-formand Henning Thiesen kalder det bekymrende, at mange menige medarbejdere tilkendegiver, at de ikke kan nå deres opgaver i arbejdstiden. Det gælder ifølge målingen for to ud af tre af dem, der også siger, de typisk arbejder mere end aftalt. 

Lotte Bøgh Andersen deler bekymringen, men minder også om, at centraladministrationen er en karrierearbejdsplads. Derfor kan der ifølge forskeren være tendens til, at de ansatte stiller høje krav til sig selv. 

Men hun opfordrer de ansvarlige politikere og ledere til at være opmærksomme på, om der sker en systematisk nedslidning, der gør chefer og medarbejdere udmattede og udbrændte på den lange bane. 

Blandt de i alt 62 procent, der i målingen svarer, at de overvejer at søge eller aktivt søger nyt job, er ønsket om mindre arbejdspres den hyppigste årsag. 

Fra rapporten

Embedsmændene siger:

De adspurgte embedsmænd har haft mulighed for at uddybe deres svar i undersøgelsen med kommentarer. En række kommentarer er udvalgt af Djøf og indgår i rapporten. Her er nogle af dem:

"Der er et kæmpe politisk pres, hvor alt skal gå hurtigt".

"Corona eller ej – vi som embedsmænd skal ofte jage igennem lovgivningsprocesser, hvilket fører til fejl og uhensigtsmæssig lovgivning".

"Elsker mine arbejdsopgaver, men kan snart ikke holde til presset mere".

"Der er kommet en usund forventning om konstant tilgængelighed efter corona, fordi alt er blevet digitalt".

"Arbejdspresset var også højt før corona. Det er nærmest blevet normalen, at arbejdet ikke kan klares inden for 37 timer, og man kan i hvert fald ikke avancere eller forvente en lønforbedring, hvis ikke man konsekvent lægger ekstra timer".

"Vi arbejder generelt mere. Når der var travlt før corona, stod man sammen om det med et stærkt kollegafællesskab, og det var ofte i kortere perioder, så man kunne puste ud bagefter og have fritid. Nu sidder vi hjemme foran vores egen skærm med deadlines, der rammer weekender og aftner hver gang. Folk har meget lidt energi tilbage og er trætte, udkørte og stressede".

"Jobindholdet i mit nuværende arbejde er fantastisk. Men det arbejdsliv der bydes nu, er nok ikke det værd. Alt det sociale er væk og derfor forlanges leverancer på et urimeligt niveau. Jeg synes også det er svært, at der ikke rigtig bliver sat pris på embedsværket mere på samme måde, som der gjorde engang".

"Back-to-back-møder er blevet en kultur, og mængden af mails og telefonopkald er steget betragteligt. Jeg oplever at være i et stadie af evigt standby og ender med at arbejde de fleste aftner for at kunne følge med og reagere på de ting, der kommer ind om aftenen, (hvoraf der tit, men ikke hver aften er ting, som ikke kan vente til næste morgen)".


Kilde: Djøfs rapport 'Opråb fra embedsværket'

Nøglen ligger hos politikerne 

Selvom 48 procent af svarpersonerne i embedsværket vurderer, at corona har øget deres opgaver, mener Djøf-formanden, at der er et dybereliggende problem: Det politiske system løber efter nye og skiftende dagsordener fra dag til dag, og arbejdsopgaverne ender hos embedsmændene.

"Vi skal huske, at det er helt almindelige mennesker med familieliv, som udformer lovgivning, skriver talepapirer, besvarer aktindsigter og forbereder politiske forhandlinger midt om natten i hverdage, ferier og weekenden," siger Henning Thiesen og kommer med en appel til politikerne: 

"Politikerne skal sætte tempoet ned og ikke synes, de skal reformere det hele på en gang. I stedet skal de tage sig mod til at fokusere på få opgaver og droppe de hurtige løsninger på de løbende skandaler og sager. For det er sjældent de løsninger, der har den største effekt ude hos befolkningen". 

Lotte Bøgh Andersen og professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegård Christensen, er enig i, at hvis der reelt er for stort pres på embedsværket, er det politikernes ansvar at løse problemet ved at skrue ned for tempoet. 

Både når det gælder reformer, men også de mange spørgsmål fra folketingsmedlemmer, udvalg og samrådsspørgsmål. For i alle tilfælde skal svarene forberedes af embedsmænd. 

Jørgen Grønnegård Christensen ser to ting i problemstillingen. 

"Regeringen er mere aktiv med reformer end tidligere, og Folketinget er også blevet mere aktive, når det gælder spørgsmål. Oven i det kommer, at medierne også i dag er ekstrem aktive – også mere end tidligere – og der er flere medier, der bombarderer ministrene med henvendelser, og dermed også indirekte embedsværket," siger han. 

Det formelle ansvar for de statsansatte ligger hos Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under skatteminister Morten Bødskov (S). Han har ikke ønsket at kommentere undersøgelsen.

Omtalte personer

Henning Thiesen

Selvstændig rådgiver, fhv. formand for Djøf
cand.jur. (Aarhus Uni. 1977)

Lotte Bøgh Andersen

Centerleder, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, medlem, Ledelseskommissionen
ph.d. i statskundskab (Aarhus Uni. 2005)

Jørgen Grønnegård Christensen

Professor i offentlig forvaltning (Aarhus Uni. 1984-2012), forfatter
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser