Mere end hver tredje dansker: Folkemødet vedkommer ikke mig

Folkemødet løber snart af stablen, og demokratifestivalens folkelighed har været et hyppigt diskuteret emne gennem årene.

Ofte er Folkemødet blevet anklaget for at være en eksklusiv fest for politikere og lobby-organisationer. 

I den anledning har Altinget set nærmere på danskernes holdning til arrangementet, og noget tyder på, at danskerne deler kritikernes opfattelse.

Mere end hver tredje dansker oplever nemlig slet ikke Folkemødet som vedkommende ifølge en ny måling foretaget af Norstat for Altinget.  

Her svarer 36 procent at Folkemødet slet ikke vedkommer dem, og 27 procent svarer at det vedkommer dem i mindre grad. Samtidig svarer 20 procent i nogen grad og blot fem procent i høj grad. 12 procent har svaret ved ikke.  

Det er ærgerligt, mener Landbrug & Fødevarer, der gæster Folkemødet hvert år. De afviser, at de kun er interesserede i at komme i dialog med politikere. 

”Det er jo borgerne, der bestemmer, hvem der skal have magten på Christiansborg,” siger Lisbeth Olsgaard, der er brandingchef i Landbrug & Fødevarer.

Også hos Danmarks Naturfredningsforening ærgrer man sig over overvægten i bunden af målingen.

”Det tyder på, at Folkemødet har en opgave i at gøre det hele – ja, mere folkeligt,” siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der også lægger vægt på kontakten med de almindelige borgere.

Det er Dansk Center for Organdonation enig i.

"Systemet er ved at kvæle sig selv. Man skal jo booke overnatning og transport et helt år i forvejen," siger centerleder Helle Haubro Andersen.

Hun tilføjer, at det for Dansk Center for Organdonation er særligt vigtigt, at borgere oplever Folkemødet som vedkommende. Organisationen har nemlig oplysningspligt som en del af sit eksistensgrundlag.

Glasset er kvart fyldt
Hos foreningen Folkemødet anerkender direktør Mads Holm, at der venter dem en stor opgave, men han hæfter sig alligevel ved, at godt en fjerdedel oplever Folkemødet som vedkommende.

”Det er virkelig en sejr. Men det er klart, at målingen også viser, at vi stadig har en stor opgave,” siger han.

Mads Holm mener samtidig, at det er en naiv ambition, at 100 procent af danskerne skal opleve Folkemødet som vedkommende. Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvad et succeskriterie i stedet kunne være.

Indsatsen skal være hos de 27 procent 
Ifølge Mads Holm skal Folkemødet især gøre sig umage for at blive mere attraktiv for de 27 procent, der ligger i kategorien "I mindre grad". 

I år har Folkemødet blandt andet lavet ungdomshøjen hvis events udvikles i samarbejde med unge fra Højskolerne, Friskoleforeningen, Efterskoleforeningen og Dansk Ungdoms Fællesråd. Derudover har Folkemødet et samarbejde med 2.g’erne fra Campus Bornholm, hvor de kommer med idéer til, hvordan Folkemødet kan blive mere spændende for deres aldersgruppe. Ved at involvere flere borgere i selve udviklingen af festivalen vil den samtidig blive relevant for flere, forklarer Mads Holm.

"Vi gør vores bedste, men det handler ikke kun om Folkemødet som event. Der er en del af befolkningen, som ikke føler, at demokrati og valg vedkommer dem. Og som en begivenhed, der hylder netop det, har vi også en udfordring," siger Mads Holm. 

Det er okay ikke at nå alle
Landbrug & Fødevarer anerkender, at det ikke er realistisk for Folkemødet at blive vedkommende for alle borgere.   

”Nogle skriver debatindlæg og engagerer sig i debatten, andre gør ikke. Sådan er det bare,” siger Lisbeth Olsgaard. 

Den opfattelse deler Dansk Center for Organdonation. 

"Det er nok meget sandsynligt i forhold til alle mulige arrangementer, at en tredjedel af befolkningen finde dem uvedkommende. Det betyder ikke, at arrangementet ikke er godt. Og vi kommer stadig ud til mange borgere på Folkemødet," siger Helle Haubro Andersen. 

Tilgængelighed og lokale leverandøre 
Organisationerne har alligevel nogle tips til, hvordan Folkemødet kan blive mere vedkommende for flere. De opfordrer blandt andet til bedre tilgængelighed til selve festivallen og mere brug af lokale leverandører for eksempelvis øl og kaffe.

"Vi gør, hvad vi kan, for at facilitere mest mulig overnatning. Vi har 2.300, der sover på ungdomscampen, og 500, der sover på folkecampen. Men vi kan godt gøre mere, og det vil vi se på i de kommende år. Med hensyn til leverandører er Folkemødet en gratis festival, som lever af at indgå partnerskaber, som gør os i stand til at levere økonomi til alt det andet," svarer Mads Holm på rådene fra organisationerne.