Debat

Messerschmidt: Europol skal ikke være et europæisk FBI

REPLIK: Dansk Folkeparti stemte blankt ved afstemningen om et overstatsligt Europol. Men det har intet at gøre med mulighederne for en dansk parallelaftale, skriver Morten Messerschmidt (DF) i en replik til Morten Løkkegaard (V).

Dansk Folkeparti stemte blankt ved afstemningen om et nyt Europol for at undgå, at det bliver til et europæisk FBI, skriver Morten Messerschmidt (DF). 
Dansk Folkeparti stemte blankt ved afstemningen om et nyt Europol for at undgå, at det bliver til et europæisk FBI, skriver Morten Messerschmidt (DF). Foto: Facebook
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Jeg har normalt god tiltro til min liberale kollega, Morten Løkkegaard (V).

Men når jeg læser hans indlæg på Altinget 20. maj om Europol, forledes jeg til at tro, at min navne-fælde ganske enkelt ikke har forstået, hvad vi stemte om sidste uge.

Da vi 10. maj trykkede på knapperne om det nye Europol, handlede det nemlig hverken om dansk tilslutning hertil eller mulighederne for en parallelaftale. Det forledes man ellers til at tro ud fra Løkkegaards skriv.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Derfor stemte DF blankt
Afstemningen handlede alene om, hvorvidt Europol skulle omdannes fra det nuværende mellemstatslige samarbejde til et overstatsligt agentur. I Dansk Folkeparti er vi modstandere af at gøre EU-samarbejdet overstatsligt. Men vi er tilhængere af Europol, som hjælper politiet med at fange forbrydere. Fanget mellem disse to positioner valgte vi derfor at stemme gult – hverken for eller imod. Venstre og de øvrige danske partier valgte derimod alle at stemme ja. Og det kan i virkeligheden undre.

I dag er Danmark fuldt og helt medlem af Europol. De fleste kan se, at det giver god mening at samarbejde med andre landes politi for at bekæmpe kriminalitet. Så langt er alle vist enige. Men hvad er så egentlig galt med det nuværende Europol? Fungerer det ikke? Det er svært at tro efter gennem en hel valgkamp at have hørt fra EU-partierne, hvor ilde stedt Danmark ville være uden. Men hvad er det da, der skal laves om? Ja, ser man bort fra den nye databeskyttelse – som i forhold til Europols funktionsmåde ikke får betydning – så er der intet nyt. Indholdsmæssigt er det nye Europol det samme som det gamle Europol. Den eneste forskel er, at det nye Europol er overstatsligt. Over hvad betyder det så?

Havde vi stemt ja til at afskaffe retsforbeholdet, ville Danmark i dag være med i Europol på et overstatsligt grundlag. Dermed havde vi frasagt os muligheden for at sige fra over for et fremtidigt europæisk FBI.

Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Jo, når noget i EU bliver overstatsligt, så flyttes beslutningskompetencen fra medlemslandene i Rådet (det mellemstatslige) til Europa-Parlamentet, EU-kommissionen og EU-Domstolen (det overstatslige). Hvor ændringer af det gamle Europol skete blandt medlemslandenes regeringer, så får EU's overstatslige institutioner nu magten over det nye Europol. Gør det da Europol bedre? Næ, det flytter bare magten over indholdet. Væk fra Danmark. Og over i hænderne på andre landes politikere, embedsmænd og dommere. Den udvikling er Dansk Folkeparti imod. Ikke fordi vi er imod Europol, men fordi vi bedst kan lide at have indflydelse på de regler, der gælder for vore myndigheder.

Nej til et europæisk FBI
At gøre Europol overstatslig skaber i øvrigt det problem for Danmark, at forbeholdet så træder i kraft. Det er selve overstatsliggørelsen af Europol, der gør, at vi ryger ud. Er det ikke i sig selv en ret god grund til at være imod overstatsliggørelsen? Især når der ikke indholdsmæssigt er nogen forbedring, må ændringerne betragtes som rent ideologiske. Og det er da også præcis, hvad der ligger i de meldinger, som Morten Løkkegaards egen gruppe har afsløret i forbindelse med vedtagelsen. Her lagde gruppeformand – Guy Verhofstadt – ikke skjul på, hvad formålet med det overstatslige Europol er: at skabe et europæisk FBI.

Med tanke på, hvilken magt USA’s FBI har over de amerikanske delstaters politi vil jeg her tillade mig at være alvorligt skeptisk. Derfor skal vi glæde os over, at danskerne 3. december stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet. Havde vi stemt ja til at afskaffe retsforbeholdet, ville Danmark i dag være med i Europol på et overstatsligt grundlag. Dermed havde vi frasagt os muligheden for at sige fra over for et fremtidigt europæisk FBI. Med en parallelaftale kan vi stadig være medlem af Europol – men på mellemstatsligt grundlag, hvilket til enhver tid giver os ret og mulighed for at træde tilbage.

Vi har en ret til at sige fra, som intet andet EU-land har. Det er der grund til at glæde sig over. Og det er baggrunden for, hvad DF stemte i sidste uge. Ikke nej til en parallelaftale. For det var ikke det, vi stemte om. Men derimod en klar tilkendegivelse om, at lige så godt Europol er, lige så lidt ønsker vi et europæisk FBI. Dette er sagens kerne. Og jeg er glad for denne lejlighed til at forklare Løkkegaard, hvad han stemmer om. En anden gang kan du også bare skrive direkte, hvis du er i tvivl. Jeg hjælper gerne – kollega til kollega.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00