Mest sete tv: Da Konservative havde fået ny holdning til vandløb

NUMMER 7: Konservative har ændret holdning til vandløb siden valget. Den indrømmelse kom fra Rasmus Jarlov (K) i Folketinget under behandlingen af et vandløbsforslag fra LA i april. (Bragt første gang 27/04-2016)

Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Mads Gluud Jørgensen

Vi bringer over sommeren de ti mest sete videoer på Altinget fra folketingsåret 2015/2016. I dag er vi nået til nummer syv på listen. Tidligere har vi også bragt nummer otte, ni og ti på listen.

Original artikel:
Rasmus Jarlov (K) afviste tirsdag et forslag om vandløbsvedligeholdelse, fordi der var for stor fokus på vandføring og ikke nok fokus på miljøet.

“Vi vil ikke være med til at forringe miljøbeskyttelsen af vandløbene, og det ser ud til at være intentionen med forslaget."

Da beslutningsforslaget ligger i tråd med et forslag, som en samlet blå blok sidste år stod bag, undrede Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sig over den pludselige holdningsændring hos Konservative.

“Vi har en ny folketingsgruppe, og vi synes ikke, det er det rigtige forslag," svarede Rasmus Jarlov.

Liberal Alliances forslag går ud på, at der skal ske en ændring i vandløbsloven, som skal modvirke forsumpning af for eksempel sommerhusområder, beboelsesområder og landbrugsjord.

Konservative og resten af Folketinget vil nu afvente den af regeringen nedsatte ekspertgruppes bud på mulige tiltag.

Venstre kunne som forventet heller ikke støtte forslaget, da regeringen har meldt ud, at man vil se tiden an og afvente en række igangsatte tiltag, inden man tager endelig stilling til at ændre vandløbsloven.

Se et uddrag fra debatten i klippet ovenfor. 

LÆS OGSÅ
Nummer 8: Da Haarder sagde, at kunstneres holdninger ikke interesserer ham

Nummer 9: Da DF støttede besparelser på boligydelsen

Nummer 10: Da Haarder sagde, at kunstneres holdninger ikke interesserer ham

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00