Mette Bock satte sig selv på en noget nær umulig opgave

AFSKEDSPORTRÆT: Kulturminister Mette Bock er færdig i politik, oplyser hun. Kulturlivet ser tilbage på en modig, flittig og engageret minister, der dog ikke lykkedes med de reformer, hun lagde op til.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Peter Pagh-Schlegel

Mette Bock er færdig i politik. Det har hun slået fast oven på valgnederlaget i søndags, hvor det som bekendt ikke lykkedes for Liberal Alliances spidskandidat at komme til Europa-Parlamentet.

Dermed siger det danske kulturliv også endegyldigt farvel til en minister, der under hele VLAK-regeringens levetid arbejdede ihærdigt på at reformere kultursektoren.

Mest mindeværdigt bliver utvivlsomt det historiske medieforlig i 2018, der afskaffede medielicensen og skar 20 procent på DR’s budget. Men ser man bort fra medieområdet, har ambitionerne om reformer ikke udløst de store økonomiske omfordelinger.

Helt konkret blev det til 11 millioner på teaterområdet, mens hendes ønske om at nedlægge landsdelsorkestret Copenhagen Phil for at styrke orkestrene i resten af landet, blev til en omfordeling på otte millioner kroner. Altså småbeløb i forhold til Kulturministeriets samlede budget på cirka 7 milliarder kroner.

Man vil altid forvente, at en kulturminister forsvarer en hvilken som helst nedskæring. Men måske var hun lidt for god til det.

Christian Have
Have Kommunikation

Den ønskede reform af statsstøtten til museerne blev trods nedsættelse af to visionsgrupper og lange forhandlinger ikke til noget. Forarbejdet er godt nok lavet, vil hun selv sige, men det er svært at betragte som andet end et nederlag, at det ikke lykkedes for hende at indgå en aftale.

Få resultater trods stor flid
Direktør for Gyldendal og tidligere teaterchef på Det Kongelige Teater Morten Hesseldahl husker først og fremmest Mette Bock for et enormt engagement.

”Hun har været flittig og var også klædt rigtig godt på til jobbet i kraft af sin karriere og naturlige interesse for både medier, kulturliv, højskolen og kirken. Men trods sit engagement havde hun ikke held med at flytte rundt på meget, fordi kulturbudgetterne er fastlåst i institutionerne,” forklarer Morten Hesseldahl.

Han bakkes op af Lasse Marker, der er politisk rådgiver for en række kulturinstitutioner i Rasmussen&Marker.

”Jeg vil huske hende som en yderst modig minister, der ville reformere hele kulturområdet fra bunden. Men ud over nedskæringerne i DR, er det kun småting, hun er lykkedes med,” siger han og uddyber:

Dokumentation

BLÅ BOG - Mette Bock

Uddannelse: Cand.scient.pol., Aarhus Universitet og mag.art. i filosofi, Odense Universitet.

Kultur- og kirkeminister siden 28. november 2016

Valgt til Folketinget for Liberal Alliance i 2011

2008-10: Programdirektør i DR.

2002-07: Adm. direktør og chefredaktør for JydskeVestkysten.

1999-02: Chefkonsulent, Lisberg Management, og programdirektør, Scandinavian International Management Institute

1998: Journalist på Jyllands-Posten.

1992-97: Direktør, Muskelsvindfonden.

1989-92: Programchef, Dansk Management Center.

Mette Bock har været politisk aktiv gennem mange år. Først som medlem af SF, som hun var folketingskandidat for i 1994.

Ved valget i 2001 var hun folketingskandidat for Det Radikale Venstre, og indtil 2006 næstformand for partiets landsorganisation. Men i 2007, da Ny Alliance blev dannet, erklærede hun sin sympati for det nye parti.

Mette Bock har skrevet bidrag til flere bøger og har siddet i en række bestyrelser, før hun blev minister.


Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00