Kommentar af 
Rasmus Ulstrup Larsen

Mette Frederiksen har vist sig at være den perfekte fjende for højrefløjen

Regeringens politik tillader de borgerlige at falde tilbage på deres yndlingsemne: den neoliberale fortælling om, at man får mest frihed for pengene med en borgerlig regering. Men der skal mere til at vinde et valg, skriver Rasmus Ulstrup.

Det er lykkes de borgerlige at skabe en fortælling om, at Mette Frederiksen er magtfuldkommen, kontrollerende og hader frihed, skriver Rasmus Ulstrup Larsen.
Det er lykkes de borgerlige at skabe en fortælling om, at Mette Frederiksen er magtfuldkommen, kontrollerende og hader frihed, skriver Rasmus Ulstrup Larsen. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Rasmus Ulstrup Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Søren Pape har netop meldt sig klar til valgkamp med budskabet om, at danske familier skal kunne vælge mere selv. Budskabets klare intention er, at det skal stå i modsætning til Socialdemokratiet, der angiveligt ønsker, at familier skal kunne vælge mindre selv.

Her er det tydeligt, at det er Socialdemokratiets elevfordelingspolitik i gymnasiet, der sigtes efter. En sag, som snart sagt alle borgerlige partier slår sig op på.

I den henseende lader der til at være et koordineret budskab mellem særligt Konservative og Venstre, der begge vil slå hårdt på, at danske familier skal have mere frihed til at indrette sig, som de vil og i særdeleshed på gymnasieområdet.

Det har været de borgerliges tilgang til familiepolitik i snart flere årtier, hvor familiepolitik dybest set kun har handlet om at fortælle forældrene, at deres familie skal have så meget frihed som muligt til at indrette sig, som de vil. 

At de borgerlige igen hiver 'frihed' op ad hatten som deres store salgstrick, og dermed hverken udlændingepolitik eller økonomisk politik, er kun blevet muliggjort af, at Mette Frederiksen har vist sig at være den perfekte fjende, hvor det er lykkedes fra borgerlig side at skabe fortællingen om, at hun er magtfuldkommen, kontrollerende og hader frihed. 

Det er farligt at slå hele sin valgkamp op på at være imod, at unge mennesker fra whiskybæltet ikke får deres førsteprioritet opfyldt, når de skal tilkendegive, hvilket gymnasium de ønsker at gå på

Rasmus Ulstrup Larsen

I kombinationen af en coronakrise og et socialdemokratisk mål om at fordele elever på landets gymnasier for at øge integrationen, ser de borgerlige en mulighed for, at de faktisk kan slippe afsted med det emne, de føler sig mest trygge ved: Den klassiske neoliberale fortælling om, at det er med de borgerlige ved roret, at man får maksimeret sin frihed som borger.

Neoliberalisme er et ofte udskældt begreb, så lad mig hurtigt klargøre, hvad jeg mener med det. Neoliberalismen i dansk forstand, handler om, at man fra borgerlig side mener, at politik handler om at se borgerne som forbrugere af velfærdsudbud, hvor målet er at give så meget valgfrihed som muligt indenfor velfærdsstatens udbud og ellers blande sig udenom, hvilke services det er, borgerne ønsker at gøre brug af.

Den neoliberale tilgang rummer en værdineutralitet, som skal fungere som værn overfor formynderiske politikere, der mener at vide, hvad det gode valg er for folket.

I den forstand er neoliberalismen værdineutral overfor det gode liv og bygger på den grundlæggende idé om, at samfundet bliver bedre, hvis det udsættes for konkurrence, frit valg og privatiseringer inden for velfærdsudbuddene.

Læs også

Men selvom ingen kan være imod, at der eksisterer mere frit valg inden for velfærdsstaten, så er det farligt at slå hele sin valgkamp op på at være imod, at unge mennesker fra whiskybæltet ikke får deres førsteprioritet opfyldt, når de skal tilkendegive, hvilket gymnasium de ønsker at gå på.

Der skal slet og ret mere til, hvis de to store borgerlige partier skal overbevise vælgerne om, at de faktisk har visioner for samfundet. Særligt, fordi ingen af de borgerlige partier har noget svar på det oplagte spørgsmål om, hvad de vil gøre ved, at der er gymnasier, hvor over halvdelen af eleverne er ikke-vestlige.

Til det spørgsmål er der kun én logisk konklusion fra borgerlig side: Naturlig etnisk segregration er bedre end elevfordeling.

Man kan stille sig tvivlende overfor, hvor mange centrum-højre vælgere, der vil finde det svar sympatisk. Derimod er det oplagt at Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti prioriterer den sag højt, da de ikke skal forsvare sig mod kritikken på samme vis.

Med andre ord spiller Venstre og Konservative ud med et emne, som de kan få overordentligt svært ved selv at komme med løsninger på, hvis valgkampen reelt bliver en diskussion om frit valg på gymnasieområdet.

Måske ender Venstre og Konservative endda med, at de spiller regeringen gode kort i hånden, og så kan det borgerlige projekt for alvor blive nødt til at genfinde sig selv, hvis deres eget valgoplæg bliver deres eget nederlag.

Men det vil måske også være meget sundt, hvis frit gymnasievalg er den mærkesag, de to største borgerlige partier vil slå på efter tre år i opposition.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)