Regeringen vil lave klimakontrakter med erhvervslivet

SAMMENSKUDSGILDE: I en tale hos Dansk Industri siger statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ønsker at lave klimakontrakter med en række brancher og virksomheder. Kontrakterne beskrives som elementer i de klimahandlingsplaner, regeringen vil lave, efter klimaloven er på plads.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Erhvervslivet skal selv spille ind til opfyldelsen af regeringens klimamål.

Det mener statsminister Mette Frederiksen, der i en tale på Dansk Industris topmøde i DR’s Koncertsal tirsdag præsenterede ideen om ”klimakontrakter”.

”Når vi går ud ad døren i dag, laver vi en klimakontrakt med hinanden. Dermed tager vi de næste skridt i at vise vores børn og den danske befolkning, at vi faktisk kan gøre det,” siger Mette Frederiksen i talen, hvor hun roser DI for at fremlægge en ny 2030-plan, hvor regeringens målsætning om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent omfavnes.

Inviteres til Marienborg
Ifølge statsministeren er det nødvendigt at gribe klimamålet an branche for branche.

Mit håb er, at vi med min invitation – branche for branche – får lavet en grøn klimaplan.

Mette Frederiksen (S)
Statsminister

”Mit håb er, at vi med min invitation – branche for branche – får lavet en grøn klimaplan. Vi skal ikke kun tale på det overordnede plan, men gå ned i alle de store brancher, der har bragt det her land fremad,” siger hun.

Som eksempler nævnte statsministeren procesindustri, transport, landbruget, fødevare-, mode- og spilindustri, handel og turisme.

{{toplink}}
Læs også

Hvordan kontrakterne skal skrues sammen, skal drøftes med virksomheder og organisationer på Marienborg i løbet af efteråret. Kontrakterne beskriver Mette Frederiksen som elementer i de handlingsplaner, regeringen vil sætte i søen i det nye år. Først skal en klimalov vedtages, hvilket statsministeren har ambitioner om er på plads før jul.

Glæde i erhvervslivet
I energibranchen tager man imod statsministerens invitation med åbne arme.

0:000:00