Michael Kristiansen: Sig undskyld, Morten Østergaard!

KOMMENTAR: Morten Østergaard har lang ministererfaring og har efterhånden bestridt lederrollen hos Radikale i så lang tid, at grove fejl ikke kan undskyldes eller bagatelliseres, skriver Michael Kristiansen.

Indrømmet. Morten Østergaard har haft et par svære uger. Selvom mange gennem længere tid havde fortalt ham, at det nok kun var et spørgsmål om tid, før Mette Frederiksen lagde regeringsalliancen med Radikale i graven, så var Radikale ikke overbevist. Tilsyneladende troede han ikke på det, og derfor kom den socialdemokratiske melding mere bag på Morten Østergaard end på de fleste andre.

Det er i sådanne situationer, at frustrationer risikerer at resultere i udtalelser, som man fortryder, så snart de er formuleret. Især hvis man ikke er så politisk rutineret. Men det er Morten Østergaard. Han har lang ministererfaring og har efterhånden bestridt lederrollen hos Radikale i så lang tid, at grove fejl ikke kan undskyldes eller bagatelliseres.

Fred være med de første rasende meldinger om usikker støtte til Mette Frederiksen, men bemærkningen om den rødbrune konstellation mellem S-SF og DF er helt uden for kategori. Og den modarbejder alt det, Morten Østergaard og Radikale gerne vil og står for. Der er intet Macron-agtigt over den bemærkning. Tværtimod. Og den kan ikke misforstås eller overfortolkes. Det er fascisme-kortet lige op i hovedet på S-SF og DF.

Politikere fra de tre partier har helt forståligt været oppe i det røde felt, og bemærkningen risikerer at klæbe til Morten Østergaard i mange år – ikke mindst fordi han bagatelliserede den efterfølgende og dermed nærmest kun gjorde ondt værre og gjorde de tre partier endnu mere oprørte.

Radikales selvforståelse er at være og tage del i magten. Det er en enorm styrke, men også en splint, hvis partiets ledere tager det for givet, at Radikale selvfølgelig skal have magten nærmest uanset hvad.

Den radikale udlændingepolitik er bare ikke spilbar i forhold til et Socialdemokrati, der kæmper for ikke at lide samme skæbne som mange af dets europæiske søsterpartier, der oplever nærmest udslettende valgresultater på grund af virkelighedsfjerne holdninger og politikker i forhold til udlændingepolitik.

Omvendt ser Morten Østergaard jo rigtigt, når hans strategi er, at Radikale skal appellere til de store grupper af vælgere, der er trætte af den gængse politik. Det er i den grad plads til en dansk Macron. Men måske er Morten Østergaard bare ikke nogen Macron.

Macron ville aldrig havde begået en rødbrun fejl. Fordi den splitter – og efterspørgslen blandt vælgerne er det modsatte. Selvfølgelig jubler de mest fanatiske radikale fans, men skal der en bølge i gang, så kræver det et helt andet overskud.

Morten Østergaard var jo ellers lidt i gang. Besøgene i ghettoerne var muligvis lidt stuntagtige, men den radikale leder var pludselig tættere på virkeligheden, og hans ord afspejlede pludselig dagligdags problemer og udfordringer og ikke bare akademiske betragtninger.

Men måske blev Morten Østergaard bange for virkeligheden, måske kan Radikales holdninger på udlændinge- og integrationsområdet bare ikke tåle at blive testet af virkeligheden. Og så er det jo lettere at skrue op for farveretorikken.

Men hvis Morten Østergaard vil tilbage i spillet om magten, hvad enten det er til den eller den anden side, så skal han først og fremmest gøre sig selv spilbar igen. Og det kræver en undskyldning. Sådan en uden forbehold eller forklaringer. Sådan en, der gør lidt ondt, sådan en, der ikke vækker ubetinget glæde blandt de frelste. For ellers duer det ikke. Folkemødet er et oplagt sted. Det kommer alligevel til at handle om De Radikale.

Så hvis der er noget Macron i Østergaard, så er det nu!

----------

Michael Kristiansen (f. 1962) er journalist og var pressechef i partiet Venstre, indtil han i 2001 blev særlig rådgiver for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. I 2007 blev han vært for det politiske program Mogensen og Kristiansen på TV 2 News, som i dag kører på tiende år under navnet Tirsdagsanalysen. Desuden driver han kommunikationsbureauet Kristiansen+Partners og er forfatter til en række politiske biografier. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Forrige artikel Lars Tvede: SKAT, du dræber den danske innovation Lars Tvede: SKAT, du dræber den danske innovation Næste artikel Lisbeth Knudsen: Demokrati møder diktatur Lisbeth Knudsen: Demokrati møder diktatur