Kommentar af 
Michael Kristiansen

Michael Kristiansen: Vender Venstre ryggen til storbyerne?

KOMMENTAR: Regeringens udflytningsplan har kickstartet en intens kamp med 'københavnereliten' om selve partiet Venstres sjæl, skriver Michael Kristiansen.

<b>HA HA.</b>&nbsp;Man kan næsten høre Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen skraldgrine over, hvordan alle de kloge nu bliver helt tossede og flipper ud, skriver Michael Kristiansen.
HA HA. Man kan næsten høre Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen skraldgrine over, hvordan alle de kloge nu bliver helt tossede og flipper ud, skriver Michael Kristiansen.Foto: Scanpix Ritzau/Søren Bidstrup
Michael Kristiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Topstykket er røget af i Venstre, og der udspiller sig en fornyet og intens kamp om partiets sjæl. Anden runde af regeringens – i denne sag læs: Venstres – udflytningsplan har udløst en begyndende intern krig om, hvorvidt partiet har vendt ryggen til København i jagten på tabte stemmer ude i landet ved det seneste folketingsvalg – ikke mindst synliggjort ved katastrofevalget for Venstre i Syd- og Sønderjylland.

Den faktuelt uforståelige – og ganske ligegyldige – udflytning til Horsens af de økonomiske vismænd med tilhørende sekretariat har især afstedkommet kritik fra liberale sjæle og toneangivende stemmer i hovedstaden.

Regeringen har været helt bevidst om, at det giver ekstra medieopmærksomhed, hvis runderne med udflytning af statslige arbejdspladser også indeholder en ”bombe” eller to, som kan gøre hele københavnerparnasset godt gale i skralden.

Sådan var det i første runde med Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og denne gang var det så De Økonomiske Råd. Man kan næsten høre Sophie Løhde, Troels Lund Poulsen og andre fra inderkredsen af projektet skraldgrine over, hvordan alle de kloge nu bliver helt tossede og flipper ud. Ha ha…

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Håndteringen af kandidaterne i de fire store byer er et spejlbillede af Venstres manglende strategiske interesse for de store byer.

Michael Kristiansen

Men lige så rigtig og fornuftig, den grundlæggende tanke er med udflytningerne, lige så ødelæggende er det, hvis behovet for at sætte 'københavnereliten' på plads ender i dumsmarte udflytninger. Ikke mindst, fordi det risikerer at cementere et generelt tab af momentum i byerne.

Venstres tilbagegang i de store byer er nu så stor, at den skal tælles i ikke så få mandater, og så nytter det jo intet, at man eventuelt bremser en sivning fra Venstre imod ikke mindst Dansk Folkeparti i provinsen, hvis det så resulterer i et tab af bystemmer til Socialdemokratiet. Det er et skridt frem og to tilbage.

Regeringen har været helt bevidst om, at det giver ekstra medieopmærksomhed, hvis runderne med udflytning af statslige arbejdspladser også indeholder en ”bombe” eller to, som kan gøre hele københavnerparnasset godt gale i skralden.

Michael Kristiansen

Det netop overståede kommunalvalg er således tankevækkende, og for Venstre også gruopvækkende læsning. Partiet var ikke i nærheden af at få magten i nogen af de fire store byer, og partiet gik tilbage i både København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Partiets spidskandidater fik elendige valg, og mens Socialdemokratiet nu over de seneste kommunalvalg har gennemført et generationsskifte i alle de fire store byer, står Venstre tilbage med en række udslukte kandidater uden den mindste udsigt til at kunne udfordre Socialdemokratiet ved de næste mange kommunalvalg.

I København fik partiets spidskandidat et decideret katastrofevalg med 2.592 personlige stemmer. For at sætte det rædderlige valg i perspektiv kan jeg oplyse, at daværende spidskandidat Pia Allerslev i 2013 fik 13.903 personlige stemmer.

Samme billede gjorde sig gældende i Aarhus, hvor spidskandidatens personlige stemmer faldt fra 8.169 til 5.742, Venstres spidskandidat i Odense faldt fra 11.495 til 8.061 personlige stemmer, mens V-spidskandidatens stemmer i Aalborg faldt fra 6.829 til 4.275.

Og hvem er det nu lige, der er spidskandidat for Venstre i de fire store byer? Håndteringen af kandidaterne i de fire store byer er et spejlbillede af Venstres manglende strategiske interesse for de store byer.

Louise Gade viste, at partiet godt kan få magten i en by som Aarhus, og selv da hun tabte magten igen, fik hun flere personlige stemmer end Nicolai Wammen (S). Søren Pind var et reelt bud i København, og Pia Allerslev havde også noget folkelig power, men hun blev så væltet af en kandidat, der fik knap 20 procent så mange personlige stemmer…

Som det står nu, er der umiddelbart ingen tegn på, at Venstre har tænkt sig at foretage sig yderligere for at finde nogen kandidater og en politik, der kan tage kampen op med Socialdemokratiets nye generation af storbykonger.

Nok har Venstres storbyderoute ikke været meningen, men Venstres helt berettigede og fornuftige fokus på hele Danmark risikerer alligevel at ende i et tåbeligt internt slagsmål på grund af nærmest hævntørstige tvangsflytninger og et mistet fokus på de store byer. Den cocktail kan sagtens gå hen at blive afgørende for næste valg.

--------------

Michael Kristiansen (f. 1962) er journalist og var pressechef i Venstre, indtil han i 2001 blev særlig rådgiver for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Siden 2007 har han været vært for det politiske program Mogensen og Kristiansen på TV 2 News, som i dag kører på tiende år under navnet Tirsdagsanalysen. Desuden driver han kommunikationsbureauet Kristiansen+Partners og er forfatter til en række politiske biografier. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Kristiansen

Direktør, Kristiansen+Partners, journalist, tv-vært, fhv. særlig rådgiver, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)
journalist (DJH. 1989)

0:000:00