Mikkel Vedby: Sådan spolerede coronakrisen genvalget af Trump

KOMMENTAR: Uden coronakrisen ville Donald Trumps økonomiske resultater formentlig have ført til et genvalg uden store problemer. Men valget blev en folkeafstemning om to risikoprofiler – Biden med mundbind og Trump uden, skriver Mikkel Vedby.

Det er en udbredt misforståelse, at demokrati handler om at stemme.

Men at sige, at demokrati handler om at afgive sin stemme, svarer til at sige, at fodbold handler om at sparke. Det er selvfølgelig rigtigt, at man ikke kan spille fodbold uden at sætte fod til bold, men det siger ikke noget om formålet med spillet.

I fodbold sparker man for at score mål, i demokratier har målet forandret sig gennem tiden, og derfor er demokratier forskellige.

Det netop overståede amerikanske præsidentvalg er det første valg i et vestligt demokrati, som blev foretaget med sygdomsbekæmpelse som den vigtigste enkeltsag.

Ifølge Pew Research mente 62 procent af de amerikanske vælgere, at coronakrisen var valgets vigtigste emne. Det var således ikke det vigtigste enkeltemne, men top tre handlede i virkeligheden alle direkte eller indirekte om corona og sundhed.

64 procent var optaget af udnævnelsen af en ny højesteretsdommer – en af grundene til, at det var vigtigt, er, at højesteret skal tage stilling til Obamacare, og 68 procent af vælgerne mente netop, at sundhedsforsikring var det vigtigste emne.

Det allervigtigste emne – økonomien med 79 procent – var fundamentalt påvirket af coronakrisen.

Havde det ikke været for coronakrisen, ville hans økonomiske resultater formentlig havde betydet, at Donald Trump var blevet genvalgt uden de store problemer.

I stedet blev valget en folkeafstemning om to forskellige risikoprofiler – Biden med mundbind og Trump uden. Bill Clinton blev valgt på solganet "it's the economy, stupid" – denne gang var det: "It's health, stupid". 

Fokusset på sociale forhold og økonomi har defineret politikkens højre og venstre, og en regerings evne til at skabe økonomisk vækst er afgørende for dens chancer til et valg. Det er stadig vigtigt, men coronakrisen har bragt sygdom i centrum.

Det amerikanske valg vil blive studeret nøje af de politikere, som skal møde vælgernes dom over, hvordan de håndterede krisen.

Coronademokratiet er en stat, som skal sikre sundhed og velfærd, når sygdommen rammer. Det er et eksempel på, at demokratiet får et nyt mål.

Athens demokrati var optaget af den offentlige moral og krigsførelse. Demokratiet, som det blev indført i USA efter uafhængighedskrigen eller i Frankrig efter revolutionen, skulle gøre det muligt at give borgerne rettigheder, der stillede dem lige over for staten i stedet for at være defineret af privilegier og monopoler.

I det 19. århundrede blev demokratiet brugt til at mobilisere sociale klasser, så deres interesser kunne blive varetaget på tinge. Derfor var det demokrati så effektivt til at mobilisere hele nationer til to verdenskrige.

Efter Anden Verdenskrig blev demokratiet redskabet til at håndtere den mobilisering af samfundets ressourcer, som havde fundet sted under krigen. Nu skulle de ressourcer bruges til at skabe velstand og velfærd, som blev set som fundamentet for national sikkerhed i striden med Sovjetunionen.

Denne socialstat havde et ansvar for borgernes sikkerhed, der ikke blot handlede om forsvaret mod invasion, men om at skabe et sikkerhedsnet, der kunne samle borgere op, når de snublede på livets vej – når de blev arbejdsløse eller syge.

I 1918 blev samfundene ikke lukket for at håndtere den spanske syge. Datidens sundhedsmyndigheder havde ikke grund til at frygte et kollaps af sundhedssystemet på samme måde, som Sundhedsstyrelsen gjorde det i 2020.

Dengang var borgernes sundhed og velfærd ikke statens ansvar på samme måde som i dag, og staten havde ikke ressourcerne til at tage det ansvar.

Folk døde af den spanske syge i deres egen seng, og hvor frygtelig en oplevelse denne første influenzaepidemi end var, så var den ikke statens ansvar.

Det ansvar tog staten først på sig efter Anden Verdenskrig, hvorpå den opbyggede et sundhedssystem, der var mere sårbart over for en pandemi, netop fordi det var langt mere omfattende.

I samfund, hvor folk lever længere, og sårbare liv kan reddes, er risikoen ved en pandemi større end tidligere. Sundhedssystemet bliver den afgørende forskel i folks liv, og derfor er for eksempel økonomisk politik en fortsættelse af sundhedspolitik med andre midler.

-----

Mikkel Vedby Rasmussen (født 1973) er dekan og professor på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel David Trads: Trump forsøger at kuppe sig til magten David Trads: Trump forsøger at kuppe sig til magten Næste artikel Carolina M. Maier: Regeringens krise­håndtering giver panderynker på demokratiets vegne Carolina M. Maier: Regeringens krise­håndtering giver panderynker på demokratiets vegne
Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

DEAL: Et flertal af partier har besluttet at fordele pengene fra resterne af satspuljen til en ny civilsamfundsstrategi, en udvidelse af hjemløseindsatsen og et videnscenter for anbragte unge. Aktører roser tiltagene, men savner en plan for fremtidig finansiering.