Debat

Miljømærkning Danmark: Brug redskaber som Svanemærket til at mindske ressourceforbrug

DEBAT: Klimapartnerskaberne bør sektor for sektor identificere områder, hvor der med fordel kan anvendes flere standarder eller miljømærkerne Svanemærket og EU-Blomsten, skriver Martin Fabiansen.

63 procent af forbrugerne siger, at de ser efter Svanemærket, når de handler, skriver Martin Fabiansen.
63 procent af forbrugerne siger, at de ser efter Svanemærket, når de handler, skriver Martin Fabiansen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Fabiansen
Direktør i Miljømærkning Danmark

Det fremhæves ofte i debatten, at der skal udvikles nye redskaber til at håndtere klimapåvirkningen.

Jeg vil vove den påstand, at der allerede findes en lang række gode redskaber, som vi endnu ikke udnytter det fulde potentiale af. Mit råd til klimapartnerskaberne er derfor både at kigge på, hvilke eksisterende redskaber der kan udnyttes bedre og udbredes mere, og hvor der skal udvikles nye.

Standarder og de officielle miljømærker, Svanemærket og EU-Blomsten, er oplagte redskaber til at opgøre og reducere CO2-udledningen. De er dels effektive værktøjer for virksomheder til at feje for egen dør og arbejde systematisk med deres egen miljø- og klimapåvirkning, og dels skaber de rammerne for udbredelse af grønne løsninger.

Ud over de lavthængende frugter kan standarder og miljømærker understøtte udbredelsen af grønne produkter og løsninger gennem alle livscyklusfaser lige fra den gode idé og til genanvendelse.

Martin Fabiansen
Direktør, Miljømærkning Danmark

Men skal det batte noget i det store billede, skal de tages i brug i endnu højere grad end i dag.

Snapstinget skal svanemærkes
Hvorfor anvender alle virksomheder for eksempel ikke standarden for energiledelse, ISO 50001, som giver en veldokumenteret og systematisk metode til at reducere ressource- og energiforbruget? Danske erfaringer har vist, at virksomhederne allerede det første år kan opnå en energibesparelse på cirka 10 procent.

Eller hvorfor henviser alle danske kommuner ikke til standarden for genbrugsasfalt i deres udbud? Følger man standarden EN13208-8 reduceres CO2-udledning fra asfaltproduktionen med 20 procent, og samtidig bliver asfalten billigere. Det vil være oplagt, at man fra det offentliges side prioriterer et så åbenlyst og effektivt klimainitiativ med det samme.

På samme måde kan man spørge, hvorfor Folketingets kantine – og landet øvrige offentlige kantiner – ikke er svanemærkede? Erfaringerne fra for eksempel den svanemærkede kantine på Gladsaxe Rådhus viser, at det er et effektivt redskab til at reducere ressource- og energiforbruget – herunder at mindske madspild.

Forbruger ser efter Svanemærket
Ud over de lavthængende frugter kan standarder og miljømærker understøtte udbredelsen af grønne produkter og løsninger gennem alle livscyklusfaser lige fra den gode idé og til genanvendelse.

For eksempel giver Svanemærket og EU-Blomsten forbrugerne sikkerhed og tryghed for, at deres indkøb dokumenterbart er blandt det bedste på området til at passe på miljøet og klimaet.

Og det har rigtig mange forbrugere opdaget, for faktisk siger 63 procent, at de ser efter Svanemærket, når de handler. Dermed er miljømærkerne også et redskab til udbredelse af de mest klimavenlige løsninger.

På samme måde er standarder et markedsinstrument, der udgør et fælles sprog og letter kommunikationen ved samhandel. Dermed er de effektive til at skalere grønne løsninger til hele markedet – og hele verden. Det fælles sprog, som standarder giver, betyder også, at man kan lave ensartede beregninger af drivhusgasudledninger fra produktet eller servicen og dermed gøre det nemmere at vælge det mest klimavenlige alternativ.

Brug flere standarder
Men standardiseringssystemet og de officielle miljømærker kan udnyttes endnu mere og endnu bredere. Mit råd til klimapartnerskaberne er derfor, at der sektor for sektor identificeres områder, hvor der med fordel kan anvendes flere standarder eller miljømærkerne Svanemærket og EU-Blomsten.

Samtidigt kan klimapartnerskaberne overveje, om der er områder, hvor der mangler standarder, eller hvor for eksempel Svanemærket kan videreudvikles eller udbredes yderligere.

Det kunne for eksempel være svanemærkning af nye, grønne forretningsområder eller standarder, der i endnu højere grad udvikles til at fremme cirkulær økonomi. Arbejdet med miljømærker og standarder er jo ikke statisk, og vi udvikler hele tiden redskaberne, så de rummer den bedste praksis og nyeste viden.

Redskaberne ligger således lige for, og heldigvis bruger mange dem allerede i dag. Men klimaet kræver endnu mere handling, hurtigt. Derfor er mit hovedbudskab:

Kære politikere, virksomheder og forbrugere. Lad det ikke bare blive ved snakken. Vent ikke. Beslut jer for at handle nu og endnu mere aktivt – også når I designer udbud, vælger ny kantineleverandør eller handler i supermarkedet.

Dokumentation

Temadebat: Grøn omstilling i vand- og affaldssektoren

Udledningen af drivhusgasser fra affalds- og vandsektorerne udgør ifølge Miljøministeriet cirka 2 procent af de samlede danske udledninger.

Derfor er "vand, affald og den cirkulære branche" også blevet et af de 13 områder, hvor regeringen har indgået klimapartnerskaber med erhvervslivet. Partnerskaberne skal finde løsninger på, hvordan Danmark kommer i mål med målsætningen om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

I denne temadebat på Altinget Forsyning kommer aktørerne med deres bud på klimaløsninger i forsyningssektoren.

Her er aktørerne:
  • Carl-Emil Larsen, direktør for Danva
  • Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet
  • Henrik Grand Petersen, formand for Affalds- og Ressourceindustrien
  • Karin Klitgaard, underdirektør i DI
  • Lisbet Hagelund og Jakob Lamm Zeuthen, Dansk Erhverv
  • Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark
  • Mikkel Brandrup, direktør for Dansk Affaldsforening
  • Susan Münster, direktør for Danske Vandværker
  • Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA
  • Thomas Drustrup, direktør i Plastindustrien
  • Thomas Fruergaard Astrup, professor, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Fabiansen

Direktør, Miljømærkning Danmark, Dansk Standard
cand.techn.soc. (RUC 1996)

0:000:00