Miljøstyrelsen klar med afgørende miljøtal: Så meget skal landbrugets kvælstofudledning ned

KVÆLSTOF: Landbrugets kvælstofudledning skal ned med 15.000 tons, lyder en foreløbig vurdering fra Miljøstyrelsen. Det skaber stor bekymring i landbruget og i Venstre. Men det er nødvendigt for at redde dansk natur og miljø, påpeger DN.

Det danske vandmiljø er udfordret af kvælstofudledningen fra landbruget.
Det danske vandmiljø er udfordret af kvælstofudledningen fra landbruget.Foto: POLFOTO/Nikolaj Svennevig
Hjalte T. H. Kragesteen

15.000 tons.

Så stort er behovet for at reducere kvælstof, hvis de danske fjorde og indre farvande skal undgå iltsvind og fiskedød i fremtiden.

Det viser foreløbige beregninger fra Miljøstyrelsen.

Tallet vækker stor bekymring i landbruget.

Det vil bombe dansk landbrug ud af danmarkskortet.

Erling Bonnesen (V)
Fødevareordfører

”Det er et skræmmende og helt urealistisk indsatsbehov. Det er umuligt at komme i mål, hvis vi samtidig skal kunne opretholde en stærk fødevareproduktion i Danmark,” siger områdedirektør for vand & natur i Landbrug & Fødevarer, Anders Panum Jensen.

Før jul meddelte forskere på Aarhus Universitet, at der er behov for at bringe kvælstofudledningen ned på omkring 36.600 tons i forbindelse med den tredje generation af vandplaner frem mod 2027, som regeringen snart sender i høring. Meldingen skal ses i lyset af, at Danmark er forpligtet af EU til at levere god tilstand i vandmiljøet senest i 2027.

Nu har Miljøstyrelsen regnet sig frem til, at målet konkret vil betyde et reduktionsbehov på omkring 15.000 tons. Det svarer til en reduktion på knap 30 procent af kvælstofudledningen til vandmiljøet, der hovedsageligt kommer fra landbruget.

Miljøstyrelsen tager udgangspunkt i, at de senere års udledning af kvælstof mellem 2016 og 2018 i gennemsnit har ligget på 56.000 tons. Og samtidig regnes en forventet reduktion (baselineeffekt) frem mod 2027 på omkring 4-5.000 tons også med. Derfor skal der samlet set leveres en indsats på i omegnen af 15.000 tons for at nå ned på omkring 37.000 tons. Det skal understreges, at Miljøstyrelsen fortsat er i gang med at kvalitetssikre tallene, der derfor er foreløbige.

Krav om second opinion og mere tid
I landbruget har man allerede inden jul krævet en second opinion af målet på de 36.600 tons, hvilket blå blok støtter op om.









0:000:00