Miljøvismand: Dansk landbrug er mindre CO2-effektivt end EU-gennemsnittet

KLIMA: Dansk landbrug er mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske, lyder det fra miljøvismand, som ikke mener, at CO2-lækage er et tungtvejende argument for at udskyde klimatiltag.

På den anden side af sommerferien kan landbruget blive en del af forhandlingerne om den klimahandlingsplan, som skal tage Danmark videre mod klimalovens mål om at reducere drivhusgasserne med 70 procent inden 2030.

Og der er ingen grund til at gå stedmoderligt til opgaven med at lave en plan for at nedbringe landbrugets CO2-udledninger.

For selvom landbruget er et område med risiko for høj CO2-lækage, er der klare gevinster ved at komme i gang, vurderer Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet.

"En høj lækagerate er ikke et tungtvejende argument for at udskyde klimatiltag i landbruget, selvom man umiddelbart skulle tro det. Det skyldes en række sidegevinster ved regulering som eksempelvis reduceret udledning af kvælstof og ammoniak. Derfor vil de første mange klimatiltag i landbruget faktisk give samfundsøkonomisk overskud," siger han. 

Mindre klimavenligt end EU-gennemsnittet
Danmarks landbrugsproduktion er i gennemsnit en del mere klimavenlig end i lande uden for EU. Men kigger man i stedet mod de andre EU-medlemslande, ser det anderledes ud, fortæller miljøvismanden. Her er dansk landbrug nemlig mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske. 

"Samlet set kan Danmark ikke bryste sig af at have en særligt klimavenlig landbrugsproduktion i EU-sammenhæng. Hvis vi opgør det i gennemsnit og kigger på, hvor mange penge der tjenes per ton udledt CO2, så er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end landbruget i resten af EU. Kun lidt mindre – men mindre," siger Lars Gårn Hansen og tilføjer: 

"Og selvom man flytter noget produktion til et EU-land, hvor landbruget er væsentlig mindre CO2-effektivt, så er lækagen begrænset, hvis landet er bundet af EU's klimareduktionskrav for ikkekvotesektoren. Det skyldes, at landet på grund af EU-kravet skal gennemføre ny klimaregulering, der fjerner den stigning i CO2-udledning, som udflytningen af landbrugsproduktion fra Danmark medfører."

Omdiskuteret klimaeffekt
Klimalovens ambitiøse reduktionsmål har ellers skærpet opmærksomheden mod landbrugssektoren og skabt kiv og strid om den reelle klimaeffekt ved at stille skrappere krav til produktionen.

Men selvom der er betydelig CO2-lækage, når landbruget reguleres, fordi produktion og udledning også vil flytte uden for EU, vil klimatiltag over en bred kam føre til lavere udledninger globalt, fortæller Lars Gårn Hansen. 

"Lækageraten er betydelig, men CO2-reduktioner i dansk landbrug vil selv i et worst case-scenario have en gennemsnitlig global klimaeffekt på omkring 25 procent," siger Lars Gårn Hansen, der ligesom Klimarådet peger på CO2-afgifter som det stærkeste redskab til at mindske udledningerne. 

De økonomiske vismænds beregninger tager afsæt i en situation, hvor internationale klimaaftaler kun efterleves af EU, og de konkurrerende lande uden for EU ikke er bundet af klimakrav. Klimaeffekten vil derfor være større, hvis flere lande end EU har en reel klimapolitik – og det er ikke en usandsynlig udvikling, uddyber han. 

Landbruget er en akilleshæl
Til Altinget Sommermøde i sidste uge fortalte Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, at landbrugets udledninger er en af de helt store knaster i den grønne omstilling.

"Landbruget er et af de steder, vi holder mest ud i strakt arm og håber, at vi finder på noget genialt," sagde hun og kaldte landbruget for en "akilleshæl" i den grønne omstilling.

Og det kan da også umiddelbart virke indlysende først at gribe fat i sektorer, som er mindre skrøbelige over for reguleringer, og vente med landbruget. Men i praksis vil det være en ufornuftig strategi, mener Lars Gårn Hansen.

L&F: Vi er særligt klimavenlige på afgørende områder
Men Hans Roust Thysen, klimachef i Seges - Landbrug & Fødevarers faglige videns- og innovationshus - slår fast, at dansk landbrug er blandt de mest klimavenlige i verden på flere områder, som står for store dele af sektorens udledninger.

Og landbruget har en ambition om at blive klimaneutral uden at sænke produktionen.

"Dansk landbrug er særligt CO2-effektivt på flere områder, såsom svineproduktion og mælkeproduktion. Derfor giver det ingen mening, hvis vi eksempelvis får en klimaafgift, som presser produktionen i hænderne på andre, som producerer markant mindre klimavenligt," siger han og peger på Klimarådets CO2-afgift som eksempel.

"Hvis Klimarådets CO2-afgift på 1.500 kroner per ton udledt CO2 i 2030 kommer til at gælde hele landbrugets udledning, vil det koste dansk landbrug 16 milliarder kroner. Det skal du ikke have det store traktorkørekort for at regne ud, at landbruget ikke kan holde til."

I klimaforhandlingerne på den anden side af sommerferien vil landbrugets udledninger være på tegnebrættet. Men Socialdemokratiet er grundlæggende enig i, at reguleringer ikke må ske på bekostning af produktionen.

"Vi skal have alle sektorer med – også landbruget," skriver fødevareordfører Anders Kronborg (S) i en skriftlig kommentar til Altinget. "Løsningen er ikke afvikling af landbruget, som nogle synes at tale for. Danmark har et af verdens mest bæredygtige landbrug, og fødevaremangel er globalt set et stigende problem."

Forrige artikel Morten Østergaard ved Lone Dybkjærs mindehøjtidelighed: Morten Østergaard ved Lone Dybkjærs mindehøjtidelighed: "Lones virke var meget større end hendes parti" Næste artikel Dagens overblik: Analyse afslører, at Dagens overblik: Analyse afslører, at "Arne"-pensionen vil gavne få nedslidte
Podcast om klima: Derfor tøver regeringen pludselig

Podcast om klima: Derfor tøver regeringen pludselig

AJOUR: Regeringen foreslår en halv million elbiler i 2030, fordi man ikke vil risikere at lade almindelige familier betale regningen. Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forklarer i dagens udsendelse.