Milliarder på speed i valgkampen: Er der gået inflation i de dyre valgløfter?

Det er sikkert uklogt at indrømme det her i valgkampens sidste fase, men min politiske lommeregner er altså gået ned med stress. Ikke en dag uden at milliarderne ryger hen over bordet fra de gavmilde partier i alle farvevarianter fra blå til lilla og rød.

Vi er for længst holdt op med at tælle i millioner. Nu regnes kun milliarder for noget, der kan påkalde sig den fornødne opmærksomhed og et velbesøgt valgpressemøde.

Når pengene skal findes bliver regnestykket mere diffust. Vi får forklaret, at noget er indarbejdet i de ikke særligt gennemskuelige 2030-planer fra flere af partierne. Noget andet bliver indfaset over en længere årrække, og tilbagebetalingsplanen er derfor noget uigennemskuelig. Noget tredje er fundet via besparelser lidt rundt omkring, og det sidste er fundet ved at skære på jobcentrene, når alle andre forklaringer er brugt op. De er blevet lidt årets prygelknabe.

For den almindelige danske vælger må det forekomme helt uoverskueligt og usammenligneligt, hvad der lige nu diskes op med fra partierne.

Lisbeth Knudsen

Fra starten af valgkampen var der sådan en forsigtig konsensus om ikke at overbyde hinanden med løfter om varmehjælp og inflationsskabende kompensationspakker i øst og vest. Til gengæld er der gået inflation i overbuddene på sundhedsområdet, klima- og energiområdet og måske lidt overraskende en ret dyr biodiversitetsindsats. For den almindelige danske vælger må det forekomme helt uoverskueligt og usammenligneligt, hvad der lige nu diskes op med fra partierne. Valgspurten er i sandhed sat ind og den store prangerpung er kommet frem.

Den ene dag skal op mod 235.000 offentlig ansatte herunder sygeplejersker, jordemødre, sosu'er m.fl. have tre milliarder kroner eller 2.000 koner mere i løn om måneden. Ganske vist først med start fra 2024 og først fuldt indfaset i 2030 efter en socialdemokratisk model. Nogle dage tidligere kom der budskab til de offentligt ansatte fra et andet parti – Enhedslisten. Her var det fem milliarder kroner mere i ligeløn til de såkaldt velfærdsprofessionelle og vel at mærke udbetalt med start fra 2023.

Venstre vil afsætte seks milliarder i 2023 og 2024, som blandt andet skal gå til at give medarbejdere i sundhedsvæsenet fastholdelsestillæg på op til 20.000 kroner. Moderaterne vil give 2.500 kroner mere om måneden til alle professionsuddannede sundhedsansatte på sygehusene i 2023 for at stabilisere mandskabskrisen og fastholde flere medarbejdere. Og flere andre af partierne har også deres bud på sundhedsområdet, og skal man finde en vis form for konsensus, så samler det sig nok omkring en akutpakke til sundhedspersonalet hen over vinteren under en eller anden form.

Så var det tid at gøre noget godt for biodiversiteten med bindende mål og planer for næsten en milliard kroner fra de konservative. I forvejen ligger der en aftalt biodiversitetspakke, som regeringen og dens støttepartier har indgået, som afsætter 888 millioner kroner i perioden 2021-2024 til at forbedre natur og biodiversitet i Danmark. Derudover er der afsat fire millioner kroner årligt i 2021-2024 til et nyt biodiversitetsråd. Men hvem når lige i farten at få sammenlignet nye forslag og millioner med de gamle forslag og millioner.

Men hvad så med psykiatriplanen. Regeringen afsætter ikke et specifikt beløb til psykiatrien, men foreslår i stedet en forhandlingsreserve på 550 millioner kroner i 2023, der skal gå til sundhed, psykiatri og ældre. I 2024 til 2026 hæves beløbet til en milliard kroner om året. Enhedslistens psykiatriordfører, Pernille Skipper, kalder forslaget "skuffende". Hun mener, at der bør afsættes omkring 500 millioner alene til psykiatrien i 2023. Venstre går til valg på, at den økonomiske ramme for psykiatrien gradvist skal løftes, så vi om ti år har øget bevillingen til området med fire milliarder kroner hvert år. Mon vælgerne lige kan gennemskue de regnestykker?