Minister efter jordfordelings-aftale: "Vi skal selvfølgelig videre end det her"

BYT: En bred aftale sender 150 millioner kroner til jordfordeling, og fødevareminister Mogens Jensen (S) lover meget mere i fremtiden. Men modellen er ikke optimal, advarer KL.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) præsenterede torsdag en ny model for jordfordeling.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) præsenterede torsdag en ny model for jordfordeling.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Hjalte T. H. Kragesteen

Med en spritny aftale kunne fødevareminister Mogens Jensen (S) torsdag formiddag sparke gang i jordfordeling, der skal gavne både klimaet, vandmiljøet og naturen.

”Vi er klar med et stort pilotprojekt, der fordeler 150 millioner kroner. Og forhåbentlig 6.800 hektar landbrugsjord til jordfordeling, der vil gavne ny natur og give friluftsoplevelser. Og så skal vi have reduceret CO2-udledningen i Danmark,” siger han.

Aftalen er en udløber fra VLAK-regeringens tørkepakke fra 2018, der blev støttet af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale. Dengang enedes man om at bruge 150 millioner kroner på at sætte gang i multifunktionel jordfordeling. Men den konkrete model er først nu præsenteret.

Aftalen betyder, at 46 millioner kroner skal bruges til selve jordfordelingsprocessen, og at de resterende 104 millioner bliver afsat til en jordpulje, hvor staten kan opkøbe ejendomme for at hjælpe processen på vej. Der er ikke afsat penge til at tage arealer ud af drift, men partierne lægger op til, at blandt andet fonde og forsyningsselskaber kan spytte penge i.

Fra KL´s side vil vi fortsat konstruktivt bidrage med erfaringer og input, så projekterne kan danne baggrund for en bedre model.

Jacob Bjerregaard (S)
Formand for KL's teknik- og miljøudvalg

Regeringen vurderer, at øvelsen samlet set vil betyde udtagning af omkring 6.800 hektar landbrugsjord til gavn for natur og miljø.

Der er lagt en række kriterier ned over jordfordelingen, hvor Danmarks overholdelse af diverse EU-aftaler står centralt. Således skal et projekt mindst indeholde enten forbedring af vandmiljøet, forbedring af Natura 2000 eller bilag IV-arter, rent drikkevand eller CO2-reduktion. Længere nede på listen kommer andre natur- og biodiversitetsprojekter, klimatilpasning, skovrejsning og friluftsliv.

”Noget af det allervigtigste er, at vi med det her også bidrager til at leve op til EU’s vandrammedirektiv,” siger Mogens Jensen.

Vi skal videre
6.800 hektar er langt fra det bud, der er kommet fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, som sammen har foreslået, at mere end 100.000 hektar tages ud af drift. Mogens Jensen understreger da også, at den nuværende øvelse kun er en spæd start.

”Det er et pilotprojekt, der gør, at vi får erfaringer, så vi kan gennemføre en stor jordreform. Vi skal selvfølgelig videre end det her. Men de planer ligger ikke klar endnu,” siger han.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00