Minister uddeler 60 millioner til dataforskning på universiteterne

NYE MIDLER: Samtlige danske universiteter får millioner til at forske i dataudnyttelse i ekstraordinær bevilling fra Uddannelses- og forskningsministeren. 

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) under regeringsseminaret i Esbjerg, september 2017.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) under regeringsseminaret i Esbjerg, september 2017.Foto: ritzau/ NØRSKOV BENJAMIN
Toke Gade Crone Kristiansen

Uddannelses- og forskningsministeren har fundet ekstraordinære midler til universiteterne på finanslovens tillægsbevilling for 2017. Og det er primært digitalisering og dataforskningen, som får et løft af ministeren.

Det fremgår af det bevillingsbrev, som er udsendt af uddannelses- og forskningsministeren til samtlige danske universiteter i juleferien.

I alt uddeler ministeriet 60 millioner kroner til dataområdet, heraf 20 millioner til virtuelle læringsteknikker på RUC.

30 millioner til viden om digitale teknologier
Det tværgående initiativ handler om udnyttelse af big data. Her får samtlige otte universiteter 3,8 millioner kroner til at investere i fremtidens datateknologi.

”Med denne ekstrabevilling til landets universiteter kan de alle sammen lave nye tiltag på et område, der hører fremtiden til,” siger Søren Pind (V) i forbindelse med uddelingen.

Og meningen er, at den forskning, som landets universiteter udfører, ultimativt skal komme samfundet og særligt virksomhederne til gode.

”Danske virksomheder skal have et forspring og ligge forrest i feltet inden for nye teknologier som kunstig intelligens og store datamængder. Ved at styrke forskningen har Danmark en gylden mulighed for at komme i front. Det vil bringe os godt ind i fremtiden,” siger Søren Pind.

 

Pilot-projekt på DTU 
DTU får 10 millioner kroner til at etablere en såkaldt pilot-hub for digitale teknologier.

Dokumentation

Her er de ekstraordinære tilskud

Ekstraordinære tilskud til alle universiteter vedrørende initiativer inden for big data: 30,4 mio. kr. Midlerne er fordelt som et fast beløb per universitet (3,8 mio. kr. per universitet).

Ekstraordinære tilskud til Københavns Universitet og Aarhus Universitet på hver fem mio. kr. til understøttelse af institutionerne i strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet: 10 mio. kr. 

Ekstraordinært tilskud til Roskilde Universitet vedrørende virtuelle undervisningsteknologier: 20 mio. kr.

Ekstraordinært tilskud til Danmarks Tekniske Universitet vedrørende etablering af pilot-hub for digitale teknologier: 10,0 mio. kr.


Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00