Analyse af 
Erik Holstein

Minkskandalen er ikke en ny tamilsag

ANALYSE: Aflivning af mink uden lovgrundlag er den største forvaltningsfejl, en dansk regering har begået i mange år, men sammenligningen med tamilsagen holder ikke en meter.

Erik Ninn-Hansen (K) tog hele Poul Schlüters regering med i faldet, da tamilsagen kulminerede i 1993.
Erik Ninn-Hansen (K) tog hele Poul Schlüters regering med i faldet, da tamilsagen kulminerede i 1993.Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Det er det, man på godt dansk kalder "et fuck up". Tilmed et af de helt store af slagsen.

Den amatøragtige tilgang til aflivningen af de danske minkbestande er enestående i dansk regeringsførelse, og sagen afslører en katastrofal mangel på koordinering såvel inden for Fødevareministeriet som blandt ministerierne som sådan. Heller ikke statsministeren er uden ansvar for skandalen. Ud fra den betragtning er stormløbet mod regeringen logisk nok.

Alligevel er der grund til at stoppe op og undersøge tingene nærmere, når sammenligningen med historiske skandaler dukker op. I dette tilfælde er især tamilsagen blevet hevet frem af mølposen for at understrege situationens alvor.

Vildledte Folketinget
Kernen i tamilsagen var den daværende konservative justitsminister Erik Ninn-Hansens ulovlige beslutning om at sylte behandlingen af de tamilske flygtninges ansøgninger om familiesammenføring. Det førte til, at ægtefæller og børn af tamilske flygtninge i lang tid måtte opholde sig i et land i borgerkrig trods deres retskrav på familiesammenføring i Danmark.

Hvis man tror, at Mette Frederiksen vidste, der ikke var lovgrundlag for aflivningen, må man stille sig selv spørgsmålet: Hvad skulle hendes motiv være?

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Erik Ninn-Hansen forsøgte ikke at få lovgrundlag for sin beslutning, men holdt Folketinget i uvidenhed om ministeriets praksis. Det var der gode grunde til: For der var ikke flertal for hans politik. Tamilsagen var dermed kendetegnet ved, at en minister i al hemmelighed førte en politik, som et flertal i Folketinget var imod. Det var et angreb på de demokratiske grundprincipper.

Minkskandalen har det manglende lovgrundlag til fælles med tamilsagen. Men her hører ligheden også op.

Mangler dunkle motiver
Den helt afgørende forskel er spørgsmålet om forsætlighed, altså om lovbruddet bliver begået bevidst. Det forsæt mangler i minksagen. Ingen kan mistænke Mette Frederiksen (S) og hendes regering for at have haft et politisk ønske om at aflive den danske minkproduktion – som de så gennemførte under dække af coronaen. Tværtimod.

Der findes ganske vist partier i Folketinget, der længe har haft som mål at pelse minkerhvervet. Eksempelvis har SF argumenteret for at stoppe minkavlen af dyreetiske grunde: Mink er territoriale rovdyr, der ikke befinder sig godt i ganske små bure, og i SF-optik er der tale om en total mangel på dyrevelfærd. Men den holdning deles ikke af den socialdemokratiske regering.

For langsom i optrækket
Ironisk nok kan man med større ret beskylde regeringen for at have været for forsigtig med at genere minkerhvervet. I juli satte regeringen således aflivningen af syge mink i bero med det resultat, at smitten bredte sig. Og i efteråret gik der 14 dage, før fødevareminister Mogens Jensen (S) fik handlet på sin viden om, at der var opstået en potentiel vaccine-resistent mutantvirus blandt danske mink.

Her udviste regeringen ikke rettidig omhu, og det var da også den primære grund til, at Enhedslisten fældede Mogens Jensen som minister. For det var reelt det, der skete.

Det afgørende spørgsmål
På grund af sendrægtigheden i løbet af sommer og efterår kom regeringen i en akut knibe, hvor den begik fejl på fejl. Det er galt nok. Men dog noget andet end at handle bevidst ulovligt.

Hvis man tror, at Mette Frederiksen vidste, at der ikke var lovgrundlag for aflivningen, må man stille sig selv spørgsmålet:
Hvad skulle hendes motiv være?

Det er der indtil videre ingen, der har kunnet svare på.

Støjberg-sagen
Minkskandalen er også blevet sammenlignet med det, tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V) kalder barnebrudssagen, men som officielt hedder instrukskommissionen. Også her halter sammenligningen.

Det er ikke afklaret, om Støjberg bevidst brød loven. Til gengæld er det hævet over enhver tvivl, at Støjberg havde et politisk motiv til sin handlemåde: Hun ville forhindre, at mandlige asylanter boede sammen med ægtefæller, der var under 18 år på danske asylcentre. Selve målet havde hun Folketingets opbakning til, problemet her var de grænser, de internationale konventioner sætter på området.    

Rødglødende traktorfolk
Til gengæld er det svært at finde andre sager i nyere tid, der er gået så galt for en regering. Som weekendens traktordemonstrationer viste, er vreden rødglødende i landbrugskredse, og en samlet borgerlig opposition har de helt store gloser fremme.

Retorikken er til tider helt oppe i diskanten: Sammenligninger med diktaturet i Hviderusland fyger gennem luften.

Derfor stopper sagen heller ikke her, og det er ikke sikkert, at den sidste minister har fået kappet hovedet af. Især justitsminister Nick Hækkerup (S) kan komme i problemer, fordi Justitsministeriet ad flere omgange har været inde over sagen. Hvis Hækkerup ryger, vil det være en helt anderledes alvorlig svækkelse af regeringen end Mogens Jensens exit.

Traktorkortegens råb om hele regeringens afgang bliver derimod ikke til virkelighed – uanset om det ender med en advokatundersøgelse eller en egentlig undersøgelseskommission.

Når tamilsagen i 1993 førte til Schlüter-regeringens afgang, skyldtes det netop justitsministerens forsæt til at føre sin egen politik uanset lovgivningen – og de efterfølgende forsøg på at dække over det.

Medmindre S-regeringen roder sig ud i et håbløst forsøg på coverup, kommer dens liv ikke i fare. Men svækkelsen er til at tage og føle på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Ninn-Hansen

Fhv. formand, Folketinget, fhv. justitsminister (K), fhv. MF
cand.jur. (Københavns Uni. 1948)

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00