Mødrehjælpen: Ydelser har skabt børnefattigdom – ikke beskæftigelse

Af Ninna Thomsen
Direktør, Mødrehjælpen

Under valgkampen i forsommeren lykkedes det at få sat fokus på et af de store fejlgreb i samspillet mellem socialpolitik og beskæftigelsespolitik, nemlig kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen, der blev indført med mantraet 'Det skal kunne betale sig at arbejde'.

Med indførelsen af ydelserne håbede den daværende VLAK-regering at kunne presse borgere på kontanthjælp ud af den offentlige forsørgelse og ind i lønnet beskæftigelse.

Siden da er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, steget eksplosivt, mens den beskæftigelsesfremmende effekt som bekendt har været minimal.

Med de nye ydelser fik man altså børnefattigdom i stedet for beskæftigelse. Ydelserne er med andre ord ikke bare virkningsløse – de er direkte skadelige. Derfor skal de ændres.

Familier vil bidrage og betale regninger
Men ønsket om at hjælpe borgere uden for arbejdsmarkedet tilbage i selvforsørgelse er både rigtigt og vigtigt. Det er en ambition, som Mødrehjælpen støtter varmhjertet.

Ydelsesloftet og den lave integrationsydelse er straffesanktioner.

Ninna Thomsen
Direktør, Mødrehjælpen

Den ligger centralt i den indsats, som vi hver dag yder for at hjælpe sårbare forældre tilbage på sporet, når sygdom og sociale forhold gør det vanskeligt at fungere i et job på almindelige vilkår.

For langt størstedelen af de familier, som vi møder i vores rådgivning, gælder det, at de ønsker at være en del af et fællesskab, at bidrage efter evne, at få et job, betale deres regninger og skabe gode, trygge rammer for deres børns opvækst og udvikling. 

Systemet lever ikke op til ambitionen
Kontanthjælpssystemet i dag støtter i sin helhed ikke op om den ambition. Ydelsesloftet og den lave integrationsydelse er straffesanktioner, der rammer efter grønthøstermetoden, skævt og urimeligt på tværs af vidt forskellige, individuelle livssituationer.

Den enlige mor, der efter en hård, opslidende skilsmisse er gået ned med stress og ikke magter jobbet, bliver ikke hjulpet af et ydelsesloft, der tvinger hende til at flytte familien til en billigere lejlighed langt væk fra børnenes skole og netværk.

Den enlige, arbejdsskaderamte far, der mister sit arbejde og efter fejlslagne behandlinger ryger ud af sygedagpengesystemet og havner på kontanthjælp, bliver heller ikke hjulpet af den rå, økonomiske sanktion, der rammer ham og børnene.