Morten Dahlin: Hvis Venstre var et værtshus, ville folk ikke komme der

”Jeg plejer at sige, at min søster er den kloge, fordi hun er blevet læge, og jeg er den dumme. Så jeg blev politiker."

Ordene kommer med et glimt i øjet. Morten Dahlin har sagt dem mange gange før, og de skal signalere, at selvom han stræber efter at blive en del af den politiske elite, så er han stadig i øjenhøjde. At han kan repræsentere sine vælgere, selvom han er prototypen på vor tids politikere, der har satset på en karriere på Borgen fra de var helt unge.

For Morten Dahlin begyndte den livsbane i marts 2005.

Anders Fogh Rasmussen og Venstre havde lige netop genvundet regeringsmagten med opbakning fra 29 procent af danskerne, og i kølvandet på sejrsrussen meldte en 15-år ung mand fra Greve sig under de blå faner i Venstres ungdom.

Her 16 år senere er rusen aftaget. Mildt sagt. Hans parti er milevidt fra sin storhedstid – meningsmålingerne har sendt Venstre på en historisk nedtur, de andre borgerlige partier går efter partiets vælgere og de seneste år har været defineret af personkampe og kampe om partiets identitet.

Faktisk kunne afstanden næppe være større mellem den tilstand Venstre var i, da han blev VU’er, og det Venstre, han blev folketingsmedlem for i 2019. Først var der sammenstødet mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, der endte med at de begge måtte annullere deres karriere i toppolitik. Så kom Jakob Ellemann-Jensen til, men hvad der skulle have været en ny begyndelse, blev til stadigt mere bittert og uforsonligt forhold til næstformand Inger Støjberg.

Men det er også her, Morten Dahlins karriere tager fart.

3. februar - dagen før Inger Støjberg sagde farvel til sit parti med truslen om, at Venstre er ved at knække over - tonede han frem på et stort anlagt pressemøde og understregede, at Venstre ikke er færdig med at slås i den udlændingepolitiske arena. Flankeret af blandt andre sin partiformand Jakob Ellemann-Jensen præsenterede han et nyt udlændingeudspil, som han selv havde været tovholder på.

Jeg er ikke nogen Inger Støjberg. Det er jeg ikke. Men en stram udlændingepolitik ligger ikke kun i mit hjerte. Den ligger også i min knoglemarv.

Morten Dahlin
Folketingsmedlem for Venstre

Den 31-årige politiker bliver lige nu set som et af Venstres store talenter. Og med rappe replikker som ”hvis du kan gå fra Helman til Hundige, kan du også gå ned i parken og samle skrald”, udfyldte Morten Dahlin – i hvert fald for en stund – det tomrum, Støjberg ellers havde efterladt ved siden af Jakob Ellemann-Jensen.

Det er med andre ord nu den unge politiker har fået en afgørende chance, som kan sende ham til tops i dansk politik.

Men spørgsmålet er, om han også kan tage partiet med.

Ubehagelige møder
Lige nu har balladen i Venstre ført til, at partiet står til at få det laveste valgresultat i hele Morten Dahlins levetid. Det gør ondt på selvforståelsen i partiet, og smerten er blevet fordelt via hårde konfrontationer på gruppemøderne. Det lægger Dahlin ikke skjul på.

”Jeg har joket med nogle ældre kollegaer om, at de kunne da godt have fortalt mig, hvordan det var at være folketingsmedlem, før jeg var kommet herind. Der har været nogle vildt ubehagelige møder, som jeg aldrig nogensinde havde håbet, at jeg skulle til. Aldrig nogensinde.”

Men hvad er det, der er sket med Venstre siden storhedstiden i nullerne?

”Hvis vi skal være helt ærlige, findes meget af kimen jo i de udfordringer, der var i 2014. Det personopgør (mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, red.) har trukket nogle spor. Og så har den grundlæggende udfordring været, at vi har brugt alt for meget tid og energi på at slås med hinanden. Det har betydet, at hver gang danskerne har åbnet en avis, set tv eller hørt noget i radioen om Venstre, har der været ballade,” lyder analysen fra Dahlin.

”Det bedste billede, jeg kan bruge på det, er, at hvis du skal på værtshus, og der ligger to værtshuse ved siden af hinanden. Inde på det ene værtshus er der slagsmål, og inde på det andet er der fred og ro. Så kan det godt være, at øllene smager en smule bedre inde på det første værtshus, men de fleste almindelige mennesker vil trods alt gå ind på det andet, hvor der er fred og ro. Og der må vi bare anerkende, der har været alt for meget slagsmål i Venstres værtshus. Så kan det godt være, at vi har den bedste øl.”

Mere end en terrier
Året 2014 er ikke bare objektiv datering fra Dahlins side. Venstres historie med begyndende splittelse og intern uro fletter sig herfra sammen med hans forsøg på at få en landspolitiske karriere.

Valget i 2015 var nemlig året, hvor Morten Dahlin for første gang forsøgte at komme i Folketinget. Og det var formentlig lykkedes, hvis Venstre ikke havde fået en gedigen lussing af vælgerne i kølvandet på formandsopgøret året forinden. Venstre mistede 13 mandater, hvoraf to forsvandt fra Sjællands Storkreds, hvor Morten Dahlin var opstillet.

Han manglede blot 135 stemmer op til Louise Schack Elholm, som tog Venstres femte og sidste mandat i storkredsen. Et tal, han stadig kan huske den dag i dag.

”Det var fuldstændig forfærdeligt. Jeg manglede 135 stemmer for at komme i Folketinget, og det var en fuldstændig forfærdelig følelse, og jeg var glad for, at jeg havde min daværende kæreste, som nu er min kone. Jeg havde det dårligt.”

Adspurgt om, det ikke gjorde ham sur på partiet, viser Morten Dahlin, at han allerede nu er en professionel politiker. Han svarer, at han ikke er opdraget til at give andre end sig selv skylden.  Generelt har han hele tiden – uden tøven – et nyt svar klar og et velvalgt sprogligt billede til at supplere sine argumenter.

Umiddelbart lyder det som den perfekte opskrift på en politisk terrier. Men Morten Dahlin fastholder, at der under den skrappe form gemmer sig visioner:

”Igennem mine 11 år som folkevalgt i byrådet har jeg vist, at jeg faktisk er i stand til at tænke og formulere politik. I byrådet er der ikke kun plads til polemik, der skal du også levere meget konkrete løsninger på meget konkrete problemer. Alt fra, hvor skal vi lægge den her cykelsti, og hvad skal normeringerne være i daginstitutionen. Det har jeg haft inden under huden, siden jeg var 20 år. Så selvom jeg kan være skarp i min retorik, har jeg lært i min tid som folkevalgt, at det skal kombineres med at lave konkrete løsninger i virkeligheden.”

”Det er meget vigtigt, at man som politiker ikke kun kan sige de rigtige ting på et 30 sekunders klip på TV, men man også kan understøtte det ved at tænke og udvikle politik, og det mener jeg bare, at jeg godt kan,” siger han.

En vigtig del af fortællingen om Morten Dahlin er Greve. Kommunen, hvor han er opvokset og nu bor sammen med sin kone Laura. Kommunen, hvor han blev valgt til byrådet i 2009. Kommunen, som spiller en hovedrolle i, hvorfor udlændinge- og beskæftigelsespolitik er hjerteblod for ham.

Det første skyldes områdets integrationsudfordringer, mens det andet blandt andet kan tilskrives opvæksten. Forældrene havde kæmpet fra trange kår for at kunne give ham og søsteren en god barndom, og derfor lærte han, at ”man må yde, før man kan nyde”.

”Det, der afgør, om du kommer langt i livet, er ikke, hvad dit efternavn er, det er den indsats, du ligger. Nu karikerer jeg det, men der er Det Konservative Folkeparti så partiet for godsejerne, som fik det, de havde, fordi deres familie havde et flot våbenskjold og et von i navnet, og hvor venstrefolkene, det var dem, der stod udenfor og knoklede for at skabe deres eget liv og et bedre liv for deres børn, end det de selv havde.”

”Det er bare nogle værdier, som jeg identificerer mig ekstremt meget med. Så for mig har der aldrig været nogen tvivl og i denne tid, hvor toppolitikere skifter partier, som vi andre skifter underbukser, ja, jeg føler mig ekstremt godt hjemme i Venstre, det er her, jeg skal være."

Vi har forsømt at udvikle politik
Venstres nuværende krise viser dog, at det er langt fra alle, der føler sig hjemme i Venstre. Vælgerne føler sig tilsyneladende mere hjemme hos blandt andre Socialdemokratiet, Konservative og Nye Borgerlige.

Og de kan vise sig at blive svære at få tilbage igen. Tidligere valgforskning viser, at et parti lynhurtigt kan falde i unåde blandt vælgerne, og når skaden først er sket, kan det tage år at genvinde tilliden.

Men jeg vil også gerne kigge indad og sige, at vi har gjort den situation mulig for de andre blå partier, fordi vi ikke har brugt tid på at tale om vores idéer og visioner. Derfor har vi også bare selv et ansvar i at fremlægge politik.

Morten Dahlin
Folketingsmedlem for Venstre

Meldte Morten Dahlin sig ind i en succes i midten af nullerne, er det nu hans lod at kæmpe den hårde kamp for at få succesen tilbage. Første skridt er for ham at undgå en ellers klassisk fælde

”Jeg vil ikke være en af de der politikere, der siger, at vores problem bare er, at vi har kommunikeret forkert. Jeg hader det politikersvar. ”Hvorfor går det så dårligt for jer? Jamen, vi er i virkeligheden geniale, danskerne har bare ikke fattet det.” Det er et dårligt svar,” siger han.

”Vi er nødt til at tale politik. Det er den eneste vej ud af det her. Det er at fremlægge, hvad vi gerne vil. Det har vi været alt for dårlige til. Siden folketingsvalget har det handlet om problemer i stedet for, hvilke løsninger vi vil skabe for danskerne i deres hverdag.”

Problemerne i Venstre har også medført kannibaliserende tendenser blandt de øvrige partier i blå blok. Der er langt til tiden i nullerne, hvor ingen af de andre i den blå lejr turde at slå storebror Venstre. Nu skal Venstre også forsvare sig fra højre.

Sådan vil Morten Dahlin nok ikke selv formulere det. Men han lægger ikke skjul på, at der er en udfordring med det borgerlige samarbejde.

”Det er helt tydeligt, at der er nogen, der har anlagt den strategi, at de vil få flere vælgere på at slå de andre blå partier oven i hovedet. Det kan hjælpe dem som parti, men det hjælper ikke med det, der burde være målet: at få væltet en blodrød regering.”

”Det mener jeg, at vi alle har et kollektivt ansvar for. Det gælder alle blå partier. Men jeg vil også gerne kigge indad og sige, at vi har gjort den situation mulig for de andre blå partier, fordi vi ikke har brugt tid på at tale om vores idéer og visioner. Derfor har vi også bare selv et ansvar i at fremlægge politik.”

Støjbergs kritik er lodret forkert
Den verserende vælgerkrise i Venstre har sit udspring i konflikten mellem partiformand Jakob Ellemann-Jensen og hans tidligere kompagnon på næstformandsposten Inger Støjberg. Den tidligere næstformand har ikke forsømt en chance for at angribe Ellemann-Jensen for at være for midtersøgende og lempelig på udlændingepolitikken.

Om vælgerflugten skyldes uroen, utilfredshed med den politiske linje eller en kombination af begge dele er uvist. Men ikke desto mindre er det nu et samtaleemne i dansk politik, hvorvidt Venstre har brug for en markant stemme i udlændingedebatten lig Støjberg, hvis vælgerne skal vindes igen.

Med iscenesættelsen af Morten Dahlin lader det til, at Venstre er enig i, at partiet fortsat skal minde vælgerne om udlændingeområdet.

Jeg køber ikke præmissen om, at udlændingepolitikken ikke spiller en rolle i dansk politik i dag. Det gør det – også fremadrettet, og det skal det også gøre for Venstre.

Morten Dahlin
Folketingsmedlem for Venstre

Han vil som de fleste andre i Venstre gerne tale om alt andet end personer. Derfor vil han heller ikke tale om strømningerne i Venstre, fordi han ”vil egentlig hellere tale om, hvor jeg selv står i forhold til, hvor de andre står”.

Men du har tidligere sagt, at du ligger tættere på Inger Støjberg end Jan E. Er det dig, der skal overtage den rolle, som hun efterlader?

”Ja, Jeg ved godt, at jeg har sagt det til en lokalavis på et tidspunkt. Og det var dumt. For det bidrager til en snak om personer i stedet for politik. Så det var dumt sagt. Og det er også noget af det, man lærer i politik. Nogle gange kommer man også galt afsted, hvis man siger, hvad man umiddelbart tænker. Det har jeg så lært.”

Men skal du overtage hendes rolle?

”Jeg er ikke nogen Inger Støjberg. Det er jeg ikke. Men en stram udlændingepolitik ligger ikke kun i mit hjerte. Den ligger også i min knoglemarv. Den ligger i mine hårrødder. Så man kan være sikker på at så længe, jeg har noget at skulle sige i forhold til udlændingepolitikken, vil der blive ført en stram udlændingepolitik, der har Danmark og danske værdier i fokus.”

Samtidig med Morten Dahlins syn på udlændingepolitikken formentlig er i samme boldgade som Inger Støjberg, er hans forståelse for hendes farvel til Venstre ikke-eksisterende. Fingrene bliver ikke lagt imellem for at sige det mildt

”Jeg mener helt grundlæggende, at den bredside, som Inger fyrede af, er lodret forkert. Hvis vi bare kigger faktuelt på det, har Venstre fremlagt en lang række stramninger, som skal lægge sig ovenpå den udlændingepolitik, Inger Støjberg stod på mål for, da hun var minister. Det med, at Venstre skulle have skiftet kurs i udlændingepolitikken, er lodret forkert.”

Han fremhæver et eksempel. I sommer stillede Venstre et forslag om at forbyde bønnekald i det offentlige rum. Et forslag, som regeringen stemte ned sammen med støttepartierne.

”Det er et bevis på, at kritikken om, at vi ikke udvikler os i takt med, der opstår nye udlændingepolitiske udfordringer, er fuldstændig forfejlet. Og hvis nu bare Inger Støjberg ville bruge det, som hun er så fantastisk dygtig til, og sammen med Venstre bekæmpe regeringen, som har lempet udlændingepolitikken. Så tror jeg, at vi kunne få Danmark til at blive et bedre sted.”

”Men det har Inger Støjberg valgt, at det vil hun ikke.”

Støjberg er ikke den eneste, som har forladt Venstre siden valget. En måned før hende forlod den tidligere formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen også partiet. Og det skete også med henvisning til udlændingepolitikken.

”Ja, det er også lidt et skisma. Vores tidligere partiformand er gået, fordi han synes, at vi kiggede for meget til højre, og den tidligere næstformand er gået, fordi hun synes, at vi kiggede for meget til venstre. Det illustrerer meget godt, at det her er en udfordring.”

Der er stadig en politisk gevinst i udlændingepolitikken
En anden afgørende faktor har gjort udlændingepolitikken til en udfordring for Venstre. I 2015 overtog Mette Frederiksen taktstokken i Socialdemokratiet, hvorefter hun sammen med Henrik Sass Larsen og Martin Rossen begyndte at rykke partiet til højre i udlændingepolitikken – og til venstre i fordelingspolitikken med et opgør med Thornings reformpolitik.

Jeg vil ikke afvise, at vi ikke var gode nok til at tage bestik af, at socialdemokraterne har rykket sig. Og vi har taget det for givet, at danskerne godt kunne se, at der stadig var en forskel.

Morten Dahlin
Folketingsmedlem for Venstre

Formandsskiftet bød blandt andet på et tættere samarbejde med det dengang største borgerlige parti, Dansk Folkeparti, og en brutal afvisning af den tidligere regeringspartner, Radikale.

Har problemerne i Venstre ikke rod i udlændingepolitikken? Socialdemokratiet har indtaget en plads i udlændingedagsordenen, og der er kommet et pres fra højre i form af både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Med andre ord, nu har Venstre ikke samme serveret på udlændingepolitikken?

”Der er ikke nogen tvivl om. Socialdemokratiet har flyttet sig til højre på udlændingepolitikken, uden tvivl. Jeg synes dog ikke, at de har rykket sig langt nok, der er stadig afgørende elementer, hvor vi er uenige,” siger Morten Dahlin med henvisning til regeringen blandt andet har hævet ydelsen til arbejdsløse indvandrere.

”Men jeg køber ikke præmissen om, at udlændingepolitikken ikke spiller en rolle i dansk politik i dag. Det gør det – også fremadrettet, og det skal det også gøre for Venstre.” 

Men har I ikke et problem, hvis Socialdemokratiet bare kan fortælle vælgerne, at de kan give samme udlændingepolitik? Nu lægger I for eksempel op til at lave en bred aftale om jeres nye udlændingeudspil. Hvis I laver en aftale med Socialdemokratiet om den, kan I jo ikke på samme måde gå i valgkamp og sige, at I er uenige, for I har lavet en bred aftale. Spiller I så ikke udlændingespørgsmålet af banen?

”Det kan godt være, at jeg – på grund af min opvækst i kommunalpolitik – er lidt farvet. Men det vigtigste må være at rykke samfundet i den rigtige retning. Så hvis vi kan få overbevist Socialdemokratiet om, at vi har ret og lave nogle aftaler med dem, er det glimrende.”

”Men der er ingen tvivl om, at der er også afgørende områder i udlændingepolitikken, hvor vi er uenige med socialdemokraterne. Det har taget overskrifter, at de har rykket sig, fordi uenigheden er mindre end før. Men der stadig en uenighed.”

”Så mener jeg også, at det er grundlæggende forkert, at hvis man påstår, at der ikke er en politisk gevinst i at få forklaret danskerne, at der stadig er en reel forskel på Socialdemokratiets udlændingepolitik og Venstres udlændingepolitik, og at vores er bedst. Det mener jeg stadig, at der er en opgave i.”

Er det så måske det, der er gået galt for Venstre. At man har glemt at lave en strategi, der passede til, at Socialdemokratiet lige pludselig rykkede til højre? Et eller andet er der sket i hvert fald. Udlændingepolitikken var vel indgangsporten til succesen i nullerne, og nu er udlændingepolitikken på en eller anden måde blevet roden til den ballade, der er i partiet?

”Det kan godt være. Jeg vil ikke afvise, at vi ikke var gode nok til at tage bestik af, at socialdemokraterne har rykket sig. Og vi har taget det for givet, at danskerne godt kunne se, at der stadig var en forskel.”

”Men jeg mener helt oprigtigt, at der stadig er en forskel på vores og deres udlændingepolitik. Blandt andet fordi meget af deres er bygget på bluffnumre, som ikke synes at blive til virkelighed. For eksempel gav Mette Frederiksen engang et interview, hvor hun sagde, at det var vigtigt at udfordre internationale konventioner. Når jeg så efterfølgende spørger Mattias Tesfaye i folketingssalen, hvad han har gjort for at leve op til budskabet fra interviewet, var det tydeligt, at han hverken havde set det eller sat noget i gang. Det provokerer mig, at man kan gå i avisen og sige, at man vil gøre noget for ændre konventionerne, og så gør man ikke en dyt.”

Debuten er overstået. Nu venter eksamen
Når Morten Dahlin skal beskrive sig selv, vælger han ordet engageret. Hvis han sætter sig for at gøre noget, lukker han alt andet ude og arbejder for, at det bliver til virkelighed, fortæller han. Og han har – selvfølgelig – en anekdote fra det virkelige liv til at gøre det ud for bevis.

Sidste år i september skulle han giftes. Sammen med sin forlovede vågnede han en torsdag morgen inden brylluppet, som skulle afholdes lørdag, til beskeden om, at en af deres venner var testet positiv for corona. En ven, de havde været sammen med nogle dage tidligere

Nu var de ikke bare forlovede, de kunne krydse af i boksen ud for ”nære kontakter”, og nære kontakter kan forvandle et bryllup til en superspreder-begivenhed. Der var ikke tid til både at foretaget en ordinær coronatest og få svar, og truslen om aflysning hang tungt over brylluppet.

”Min kone bryder ret meget sammen og går nedenunder til hendes forældre og står og græder i køkkenet og fortæller, at nu kan vi ikke blive gift. Og jeg går bare i en slags trance og siger, at det skal ikke ske. Jeg sad fra klokken seks om morgenen og kimede alle ned, som måske havde et privat test på vej.  Til sidste får jeg fat i en eller anden lille virksomhed i Odense, som egentlig kun kan teste virksomheder, men som jeg så får overtalt til at tage os ind plus de gæster, der har været sammen med vedkommende i ugen før.”

De kommende brudepar blev testet negative, og brylluppet blev reddet.

Sådan dokumenterer Dahlin sit engagement. Hans parti befinder sig også i alarmtilstand og drømmene om en hurtig tilbagevenden til Slotholmen er i den grad i fare for at blive aflyst.

På pressemødet 3. februar trådte Morten Dahlin frem som Ellemanns løjtnant. Kommentatorerne lagde mærke til ham, og på den måde har han bevist sit potentiale. Hans næste skridt kommer til at afgøre om det var en feberredning, eller om han også har format til at redde Venstre ud af moradset. Her stopper de hurtige og velprøvede svar. Han ved godt det er alvor.

”Det er vanvittigt vigtigt, at vi ikke tager vores rolle som de største i blå blok for givet. Vi skal hver eneste dag bevise, at vi ikke bare er berettiget til at være størst i blå blok, men vi sådan set også på et tidspunkt gerne skulle udstyres med nøglerne til Statsministeriet,” slutter Dahlin.

”Jo mere konkret politik, vi lægger frem, som viser, hvordan vi vil gøre en forskel for de udfordringer, som danskerne møder i deres hverdag, jo sværere bliver det også de andre blå partier at banke os oven i hovedet.”