Debat

Morten Helveg: Vi skal gå efter titlen som verdens vindsheiker

DEBAT: Hvis vi skal gøre os fri af fossile brændsler, skal der i 2021 fart på EU's udbygning af havvind. Samtidig kan grøn innovation blive en god forretning for Danmark, skriver Morten Helveg. 

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Altinget har givet mig den ganske svære opgave at vælge ét emne - og kun ét - der er det vigtigste på EU-dagsordenen i 2021. 

Jeg har valgt den den grønne omstilling. Faktisk tror jeg, omstillingen kan blive en økonomisk motor, der hjælper os gennem coronakrisen, hvis vi genopretter økonomien ved at investere grønt.

Klimakrisen er og bliver vores største hovedpine på langt sigt, og i 2021 har vi faktisk mulighed for at sætte nogle vigtige stød ind mod den berygtede modstander: Klimaforandringerne. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Klimapolitik kan godt virke - undskyld udtrykket - noget luftigt. Men i bund og grund handler det ligesom alt andet politik om det nære.

Mange europæere kan efterhånden mærke konsekvenserne af et ændret klima, og derfor er der en stor vilje til at gribe til handling.

I dag tager det for lang tid at få godkendt en havvindmøllepark. Det skal gå hurtigere og lettere

Morten Helveg (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Holdningen til havvind
Cirka en tredjedel af EU’s CO2-udslip stammer fra energiproduktion. Derfor kan vi gøre en kæmpe forskel, hvis vi får lande som Tyskland og Polen til at nedlægge deres kulkraftværker.

Vi skal have udbygget de vedvarende energikilder i stor stil og øge ressourcerne til forskning i fremtidens energikilder for eksempel Power-to-X, der på sigt kan gøre det muligt at flyve CO2-neutralt. 

Jeg er startet året med den ære at blive ordfører på Europa-Parlamentets holdning til havvind. 

Det betyder, at jeg bliver ansvarlig for, hvad Europa-Parlamentet mener, der skal ske med udbygningen af vindenergi til havs i de kommende år.

Vi skal have løftet EU’s ambitioner for offshore-energi. Kommissionen kom i efteråret 2020 med et udmærket udspil til en strategi. Man lægger op til at TYVE-doble mængden af strøm fra havvindmøller, hvilket vil hjælpe til at gøre os fri af for eksempel russisk gas.

Men vi er nødt til at få sat mere fart på udbygningen, så vi kan gøre os fri af fossile brændstoffer. I dag tager det for lang tid at få godkendt en havvindmøllepark. Det skal gå hurtigere og lettere.

EU er nøglen
Jeg ser en tendens til, at vi glemmer EU i den danske klimadebat. Jeg beundrer, at Danmark går forrest med sin målsætning om 70 procents reduktion af drivhusgasser. 

Men det er vigtigt, at Danmark også kæmper kampen på europæisk plan, for her er gevinsterne uendeligt meget større. 

Tag dette eksempel. Danmarks målsætning om 70 procents CO2-reduktion for 2030 betyder, at vi vil udlede 20 millioner tons CO2 mindre om ti år, end hvad vi gør i dag. Det vil være en imponerende bedrift.

Men sammenlign lige de 20 millioner tons CO2 med, hvad vi kan vinde af CO2-reduktion, hvis vi tænker europæisk.

I Polen indtog Europas største kulkraftværk, Belchatów-værket, igen i 2019 den tvivlsomme førsteplads på listen over EU's største CO2-producenter.

Hele 32,7 millioner tons CO2 udledte det statsejede kraftværk, der fyrer med klimabelastende brunkul. Vi skal udfase fossile brændsler og gøre alt, hvad vi kan for at få fart i den grønne omstilling.

Hvis det polske kul erstattes af norsk gas
Men for tankeeksperimentets skyld: Hvis Polen kan udskifte kullet i Belchatów med gas fra for eksempel Norge, vil det godt og vel halvere kraftværkets klimaaftryk og reducere den årlige europæiske udledning af CO2 med 16 millioner tons – eller noget nær den samlede mængde CO2 vi i Danmark vil spare klimaet for om ti år.

Og lægger vi resten af Polens kulkraft oveni i regnestykket fra Belchatów, kan klimaet spares for omkring tre gange så meget CO2, og så er vi oppe på noget, der ligner Danmark samlede CO2-udledning i dag. Så det kan virkelig batte.

Med EU's nye målsætning om mindst 55 procents reduktion i CO2-udledningen i 2030, har unionen sat en ambitiøs men også realistisk milepæl for den grønne omstilling frem imod klimaneutralitet i 2050.

EU vil få stadig større markeder for grøn energi og teknologi fremover, der i stigende grad vil fungere som en motor for Danmarks grønne omstilling. 

Danmark er velsignet af årtiers knowhow og af beliggenheden mellem Nordsøen og Østersøen, og derfor kan grøn innovation blive en rigtig god forretning for os.

Jeg tror, vi ender med at blive lige så rige på vindenergien, som saudierne er blevet det på olien, så jeg synes, vi skal gå efter titlen som verdens vindsheiker. 

Dokumentation

Debatserie: EU's største udfordringer i 2021

2021 står for døren. Hvad bliver den allervigtigste dagsorden på EU-området? Det har Altinget spurgt et hold af debattører om. 

Mød panelet her:

Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa

Anders Ladefoged, underdirektør i Dansk Industri

Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal 

Jens Joel (S), EU-ordfører

Søren Søndergaard (EL), EU-ordfører

Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet

Morten Helveg (R), medlem af Europa-Parlamentet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00