Morten Messerschmidt bliver ny formand for Dansk Folkeparti

Efter første afstemningsrunde har Morten Messerschmidt fået opbakning fra over halvdelen af partiets medlemmer. Dermed bliver det ham, som afløser Kristian Thulesen Dahl og nu skal stå i spidsen for Dansk Folkeparti.

Placeholder image
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter et tumultarisk formandsopgør har Dansk Folkeparti nu fået en ny leder.

Det blev Morten Messerschmidt, som fik opbakning fra flest af medlemmerne.

Det krævede blot en enkelt afstemningsrunde, før Messerschmidt kunne kåres som ny formand. Han fik en stemme fra 499 af de 828 delegerede.

Som den nye formand i Dansk Folkeparti bliver det ham, som skal løse opgaven med at samle partiet, som har været præget af splittelse og stridigheder siden partiets nedtur ved folketingsvalget i 2019. Netop det bar hans takketale også præg af.

”Tak for den meget varme tillidserklæring. Det betyder rigtig meget for det arbejde, vi skal i gang med,” sagde Morten Messerschmidt i sin takketale og tilføjede:

”Der kommer nu en tid, hvor vi skal hele vores parti. Hvor vi skal samle vores parti, og hvor der vil være plads til alle. Der vil ikke komme nogen repressalier for, hvad der er sket i den tid, der er gået. Nu skal vi sammen fremad.”

I talen understregede han, at han nærer stor respekt for de medlemmer, som i stedet stemte på hans to modkandidater, Martin Henriksen og Merete Dea Larsen. Førstnævnte fik 219 stemmer, mens sidstnævnte fik 104.

Messerschmidts DF skal være borgerligt med et blødt hjerte

Første skridt for den nye formand bliver ifølge ham selv, at han skal på rundtur for at tale med dem, som udgør Dansk Folkeparti, i forsøget på at samle partiet.

Blå bog

Morten Messerschmidt
Født 13. november 1980 i Frederikssund.

Politisk karriere
Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti fra 2005 til 2009 og igen fra 2019 til nu
Formand for Dansk Folkeparti fra januar 2022
Næstformand for Dansk Folkeparti fra 2020 til 2022
Medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti fra 2009 til 2019
 
Uddannelse
Cand.jur., Københavns Universitet, 2009.
Student, Sankt Annæ Gymnasium, 1996-1999.
 
Privat er han samboende med Dot Wessman.

”Nu vil jeg lægge mig i selen først og fremmest ved at tale med alle dem, som er Dansk Folkeparti. Det er klart mine kollegaer på Christiansborg, mine kollegaer i hovedbestyrelsen og i fællesskab at finde ud af, hvad det er for en retning, der kan indeholde os alle sammen,” sagde han i sin takketale.

Han lægger også op til, at baglandet skal have en tættere relation til ledelsen. Han vil blandt andet gerne have, at samtlige ti storkredse skal have et direkte valgt medlem af partiets hovedbestyrelse.

Ændringerne i det organisatoriske er ikke det eneste i Morten Messerschmidts valgprogram. Han opridser også, hvad der skal være partiets politiske kurs.

”Dansk Folkeparti skal både være den provokerende, der tør sige de sandheder, som andre partier ikke gør. Men vi skal også være det parti, som pragmatisk bider sig fast i bordkanten og leverer resultaterne,” sagde han.

Ifølge Messerschmidt hører Dansk Folkeparti hjemme i den borgerlige lejr, men det skal være det bløde hjerte i den blå blok. Derfor skal partiet foruden kampen i udlændingepolitikkens arena også kæmpe for folkepensionisterne og de lavtlønnede. Derudover understregede han, at partiet ikke blot skal kæmpe mod mere EU – han vil kæmpe for, at Danmark kommer helt ud af det europæiske samarbejde.

Modstandernes kritik: Illoyal og retssag i vente

41-årige Morten Messerschmidt bliver den tredje formand i Dansk Folkepartis snart 27-årige levetid. Han har repræsenteret partiet som folkevalgt siden 2005, hvor han første gang blev valgt til Folketinget.

Som spidskandidat til europaparlamentsvalget i 2014 blev han et af de fremmeste eksempler på partiets markante medvind blandt vælgerne, da 465.758 danskere stemte på ham, hvilket er det højeste antal personlige stemmer en dansk politiker nogensinde har fået.

Efter folketingsvalget i 2019 vendte han tilbage til Folketinget, hvor han var med til at lægge et pres på partiets formand Kristian Thulesen Dahl ovenpå partiets katastrofevalg. Presset aftog, da Thulesen Dahl gjorde ham til partiets kronprins og næstformand.

Selvom Messerschmidt blev en del af ledelsen, har hans modkandidater i formandsvalget anklaget ham for at være illoyal overfor Kristian Thulesen Dahl og kritiseret ham for at være årsagen til splittelsen i partiet.

Det er dog ikke det eneste kritikpunkt mod den nye formand. Lige nu har han stadig et retssag hængende over hovedet. Han blev i august dømt for svindel med EU-midler, men i december blev dommen annulleret efter mistanke om dommerens manglende objektivitet. Dermed venter Messerschmidt nu på at sagen på ny skal for byretten.

Thulesen opfordrer til ny formand til at vise storhed

Angrebene mellem formandskandidaterne har fået flere politiske kommentatorer til at spå, at dramaet i Dansk Folkeparti ikke slutter efter søndagens formandsvalg. Nu vil tiden vise, om taberne vil melde sig ud i protest mod Morten Messerschmidt, og om andre medlemmer vil følge efter.

Inden resultatet stod klart, opfordrede den afgående formand Kristian Thulesen Dahl dog i sin afskedstale til, at stridighederne bliver begravet og den nye formand giver plads til, at de to andre kandidater fortsat kan have en rolle i partiet.

”Vi har i partiet i mange år nydt godt af jer tre hver især. I har alle bidraget med rigtig meget til DF. Vi har brug for jer alle tre også fremover. Så til den af jer, der vælges i dag, vil jeg sige: Vis storhed og giv plads til de to andre,” sagde Kristian Thulesen Dahl.

I sin tale fortalte Kristian Thulesen Dahl også, hvilke kvaliteter han ser i de enkelte kandidater. Da han nåede til Morten Messerschmidt, fremhævede han den nye formands talegaver:

”Kære Morten. Din kæmpe styrke er dine retoriske gaver. Det er virkelig svært for en modstander at vinde en diskussion med dig,” sagde Kristian Thulesen Dahl.

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser