Østergaard om jobkrav til regeringen: “Nu skal det på sin vis stå sin prøve"

INTERVIEW: Hvis regeringen sikrer tidlig pension til Arne, så er det også nu, at Socialdemokratiet skal fremlægge en plan eller en finanslov, der kompenserer for de færre hænder på arbejdsmarkedet, siger Radikale Venstres politiske leder.

Antallet af hænder på arbejdsmarkedet er igen kommet til debat, efter Radikale Venstre efterlyser tiltag, der vil øge beskæftigelsen.
Antallet af hænder på arbejdsmarkedet er igen kommet til debat, efter Radikale Venstre efterlyser tiltag, der vil øge beskæftigelsen.Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Regeringen må nu vise, at den vil leve op til passagen i forståelsespapiret om at modsvare initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, med andre tiltag, der øger beskæftigelsen tilsvarende.

Meldingen kommer fra Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, der må konstatere, at regeringen med sidste års finanslov, dette års finanslovsforslag og med forslaget om tidlig pension ser ud til at reducere beskæftigelsen med cirka 10.000 mennesker.

Allerede sidste år truede Morten Østergaard i Børsen med, at initiativer, der svækker beskæftigelsen "senest i forbindelse med finanslovsaftalen samme år", må kompensere for det med andre tiltag.

Det er det, der meget vel kan komme til at stå sin prøve dette efterår.

“Det havde dengang meget at gøre med diskussionen om pensionen, som man nu forhandler om. Derfor er det på sin vis nu, at det skal stå sin prøve. Mente Socialdemokraterne det, da de skrev under på, at de ønskede at være en regering, der øgede den samlede beskæftigelse i Danmark og ikke det modsatte,” siger Morten Østergaard til Altinget.

Finanslov kan blive slagmark
Det er også i det lys, at Radikale Venstres opfordring til regeringen om at komme med en 2025-plan skal ses. Fordi hvis ikke regeringen kommer med en troværdig plan for, “en økonomisk politik, der faktisk afspejler de ting, vi var enige om”, så “rykker den diskussion ind i finansloven”, understreger Morten Østergaard.

Så du forventer, at regeringen i dette års finanslov kommer med tiltag, der vil øge beskæftigelsen?

“Hvis der kommer en aftale om pension, så vil jeg tillade mig at forvente, at Socialdemokraterne også har en plan for, hvordan de vil komme i mål med det andet. Det kunne være en 2025-plan, og ellers mødes vi i hvert fald til finanslovsforhandlingerne,” siger han.

Reformer af skat og kontanthjælp
Radikale Venstre har i forbindelse med partiets landsmøde i weekenden fremlagt et mål om varigt at øge beskæftigelsen i Danmark med 10.000 personer i 2025.

Morten Østergaard mener, at det blandt andet kan opnås ved en grøn skattereform, der øger skatten på CO2 og samtidig sænker skatten på arbejde. Men også igennem arbejdsmarkedspolitikken.

Hvad kunne det være for arbejdsmarkedsreformer, der skal levere flere hænder?

“Vi vil gerne kigge på, hvordan vi kan få flere af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i arbejde, som alt for længe har gået hjemme med deres egne problemer og er blevet overladt til sig selv med kun få ugers aktivering om året,” siger Morten Østergaard.

Radikale Venstre går ind for, at folk, der har været lang tid på kontanthjælp, fremover skal aktiveres på fuld tid for at få ydelsen.

“Så man hver eneste dag kommer afsted og dygtiggør sig. Det er et tiltag, som selvfølgelig af den enkelte vil opleves som anderledes vilkår end i dag, men som traditionelt også har ført til, at nogle flere kommer i arbejde,” siger Morten Østergaard.

Et andet oplagt greb vil være at hente mere udenlandsk arbejdskraft ind fra lande udenfor EU, hvilket vil kunne løfte “en ganske stor del af udfordringen på de 10.000”, mener Morten Østergaard.

Radikale mener, at det blandt andet kan ske ved at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft.

Strid om forståelsespapiret
Forventningen fra Radikale Venstre er bundet op på forståelsespapiret, hvoraf det fremgår, at regeringen er forpligtet til, at “initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre - men ikke nødvendigvis samtidige - tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende."

Der er dog langtfra en entydig tolkning af den formulering blandt regeringen og dets støttepartier, og striden ser ud til at kunne blive et af efterårets helt store slagsmål.

Regeringen forbeholder sig på sin side ret til, at arbejdsudbuddet balanceres over tid, og at regeringen derfor ikke er forpligtet til at fremlægge initiativerne på et bestemt tidspunkt eller i en bestemt finanslov.

Samtidigt sender Enhedslisten beskyldninger mod Radikale Venstre om, at de fordrejer sætningen om beskæftigelse i forståelsespapiret.

Enhedslistens finansordfører Rune Lund skriver i et debatindlæg på Jyllands-Posten, at netop den passage "var den absolut allerstørste konflikt gennem hele forhandlingen om forståelsespapiret".

Enhedslisten henviser til, at der står "beskæftigelse" og ikke "arbejdsudbud", også kaldet "strukturel beskæftigelse". Forskellen på de to ting er i Enhedslistens forståelse groft sagt, at beskæftigelse handler om at investere og skabe arbejdspladser, mens arbejdsudbud handler om at skære i ydelser.

Præmis for regeringens dannelse
Enhedslisten mener, at forståelsespapiret handler om det første, mens de udlægger Radikales ambitioner som det andet. 

“Her er at gøre med et egentligt forsøg på at omskrive forståelsespapiret, og det er selvfølgelig problematisk og kan blive det både principielt og reelt,” lød det også fra Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper i Deadline fredag. 

Udlægningen afvises af Morten Østergaard, der fastholder regeringens forpligtelse til at kompensere for en eventuel Arne-pension.

"Det afgørende her er, at det ikke er mig, der foreslår at tage folk ud af arbejdsmarkedet. Det er Socialdemokratiet, med opbakning fra SF og Enhedslisten, så de burde også komme med forslagene, der kan gøre, at de lever op til forståelsespapiret, velvidende at det er det, der er hele præmissen for hele regeringens dannelse,” lød det fra Morten Østergaard til Altinget. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00