Museer tjener tykt på billetsalg: Vi er nødt til at tænke kommercielt

Der bliver langet penge over disken i billetlugerne på landets museer som aldrig før.

I 2017 løb de statsanerkendte museers samlede billetindtægter op i 384,7 millioner kroner, hvilket er en stigning på hele 82,4 procent i forhold til 2011. Det viser tal, som Altinget har indhentet fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Tallene er sød musik i ørerne på Flemming Just, der er formand for museernes brancheorganisation ODM. Men det giver også god mening, understreger han.

”I samme periode er der også kommet store investeringer til nye udstillinger fra private fonde. Så i takt med at tilbuddene er blevet betydeligt flere, skulle den samlede billetindtægt også gerne være steget,” siger Flemming Just.

De økonomiske vilkår på det gennemsnitlige statsanerkendte museum er blevet strammere, fordi de offentlige tilskud ikke har fulgt med. Så prøver man at få finansieret sine aktiviteter på anden facon.

Christian Hjorth Andersen
Kulturøkonom

Øget kommerciel tænkning
Ifølge museumsforsker og professor ved Københavns Universitet Hans Dam Christensen er udviklingen også udtryk for en øget kommerciel tænkning hos museerne.

”Museerne er blevet bedre til at tjene penge. De tænker i højere grad museet som en forretning,” siger han og forklarer videre, at der har været et politisk pres på museerne i forhold til at tænke mere kommercielt.

Det kom særligt til udtryk, da kulturminister Mette Bock under en konference i januar opfordrede museerne til at fokusere på egenindtjeningen. Konferencen var ligeledes en præsentation af to rapporter bestilt af kulturministeren, der kom med bud på nye modeller for den statslige finansiering af museumsdriften.

”Driften af et museum i dag kræver anerkendelse af, at museet er en virksomhed. Det at drive og udvikle virksomheden er lige så væsentligt som museumsfagligheden,” lød det blandt andet i en af rapporterne.

Flemming Just medgiver, at museerne de seneste år har fået øjnene op for, at man også kan lave god forretning.