Museumsdirektør: Sparestop må ikke blive kulturlivets sovepude

Af Jane Sandberg
Museumsdirektør og forfatter

Hvis du kunne høre et lettelsens suk blive draget mandag aften, så kom det sikkert fra kulturlivet. 

Den aften stod det nemlig klart, at det tyngende omprioriteringsbidrag, som i flere år har påbudt kulturlivet at spare to procent om året, blev løftet af branchens skuldre. 

Det er et stærkt politisk signal, som viser, at der har været gehør for saglige argumenter. De har så sandelig heller ikke manglet. SMK’s direktør, Mikkel Bogh, var den, der mest konkret satte ord på, hvad de fortsatte besparelser ville have af konsekvenser, da han sagde, at han kunne lukke og slukke for nationalgalleriet i 2034 – hvis grønthøsteren havde fortsat sit arbejde. 

Også Boghs kollega på Nationalmuseet, Rane Willerslev, har været præcis i sine offentlige udtalelser og gentagne gange bedt om at få en slutdato på besparelserne. En meget fornuftig forespørgsel, set i lyset af at budgetlægning er en vanskelig disciplin, når vigtige poster er ukendte.

Samfundsnytte skal synliggøres
Nu kender direktørerne så rammerne for det offentlige tilskud og kan gå i gang med konstruktiv drift, som ikke blot handler om at vende alle sten i jagten på endnu en mulig besparelse. 

Vi står over for en omfattende opgave, som handler om at synliggøre kulturens samfundsnytte, og vi skal blive langt dygtigere til at påvirke - ikke bare de politikere, som sidder i Kulturudvalget til at anerkende og efterspørge kultur – også alle de, der beskæftiger sig med andre politikområder.

Jane Sandberg
Museumsdirektør og forfatter

Men er alt så lykke og fordragelighed ude i kulturens verden? Desværre nej. Der venter nemlig et omfattende arbejde, som skal gøres af kulturlivet selv, dets brugere og ikke mindst af det erhvervsliv, som nyder godt af at kunne rekruttere selvstændigt tænkende og kreativ/innovativ arbejdskraft fra et samfund, som gennem årtier har prioriteret kulturen som en del af undervisningen i folkeskoler og på ungdomsuddannelser. 

Vi skal i fællesskab udvikle konsensus om, at kulturen er kernen i vores samfundsforståelse, og vi skal kvittere over for de politikere, som kæmpede kulturens sag i mandags - og vise dem, at vi forstår, at kulturens placering i vores samfundsopfattelse er udsat og skal hjælpes til at stå på et stærkere fundament.

Sløjfningen af omprioriteringsbidraget må ikke blive en sovepude for kulturens vogtere. Hvis vi vælger at betragte aflysningen af to procent besparelserne som et politisk signal om, at kulturen nu er kommet på den politiske agenda, er vi naive.

I branchen står vi overfor en omfattende opgave, som handler om at synliggøre kulturens samfundsnytte, og vi skal blive langt dygtigere til at påvirke - ikke bare de politikere, som sidder i Kulturudvalget, til at anerkende og efterspørge kultur – også alle de, der beskæftiger sig med andre politikområder.