Kritisk muslim: Venstre forråder egen politik med tildækningsforbuddet

DEBAT: Uærlighed over for den danske befolkning og uærlighed over for sig selv er blevet den nye politiske standard, skriver Lubna Abouzaken om det netop vedtagne 'burkaforbud'.

Af Lubna Abouzaken
Studerende

Det længe ventede tildækningsforbud så i fredags dagens lys med et bredt flertal, som stemte for. Fra 1. august 2018 bliver det dermed kriminelt at tildække sit ansigt på nogen som helst måde. Eller rettere, alle former for tildækning af ansigtet er ikke lovligt mere, medmindre det tjener det famøse anerkendelsesværdige formål.

Et vigtigt anerkendelsesværdigt formål er eksempelvis at tage klovnemasker på til festivaler, at udklæde sig som en fjollet maskot foran Fætter BR med bolsjer i hånden, eller at udklæde sig som et spøgelse i komplet tildækning under fastelavn. Men at tildække sit ansigt grundet sin religiøse overbevisning, ja dét hører simpelthen ikke under et anerkendelsesværdigt formål og er desuden fuldkommen unødigt.

Det tragikomiske ved dette lovforslag er, at Venstre er gået så langt væk fra deres eget partis historik, værdier og kultur. Og det fremgår tydeligt, når man blot kaster et blik på Venstres eget principprogram, hvor det ser ud til, at de har glemt at klippe en passage væk fra deres hjemmeside. Måske fordi lovgivningen først træder i kraft fra start-august. Passagen er naturligvis denne:

"Det er ikke statens opgave at bestemme, hvordan vi skal leve sammen, spise, dyrke vores religion, bruge vores penge eller klæde os."

Denne korte passage virker på nuværende tidspunkt ret paradoksal, i forhold til hvad venstrepolitikerne på Christiansborg går rundt og lovgiver om. Der står sort på hvidt, at staten ikke skal bestemme, hvad folk skal klæde sig i, eller hvordan de skal udøve deres religion.

Hvordan kan det så være, at der nu er vedtaget et tildækningsforbud, der specifikt vedfører, hvordan muslimske kvinder går klædt?

Hvorfor skal staten bestemme, om mænd, eller kvinder for den sags skyld, må have bære falsk skæg? Hvilken latterlig prioritering i en tid, hvor vi svømmer i samfundsmæssige problemstillinger.

Hvorfor skal staten til at få politibetjente til at undre sig over og så tvivl om, hvorfor folk har deres ansigt mere tildækket end det normale? Skal politiet til at holde øje med vejrudsigten for at vurdere, hvad der er normalt for folk at gå rundt med? Er det koldt nok til at have halstørklædet viklet rundt om ansigtet? Skal man have en lægeerklæring, hvis man er særlig kuldskær eller har pollenallergi?

Skal vi til at spilde politiets ressourcer på nogle indberetninger fra legepladsen, hvor en tildækket kvinde leger med sit barn, eller fra hovedbiblioteket, hvor en mor læser en bog med sit barn?

Der er et særligt spørgsmål, der ofte bliver stillet til den muslimske minoritetsgruppe, når de viser deres utilfredshed mod specifikke love eller samfundsproblemer.

Spørgsmålet lyder: Vægter du da koranen over GRUNDLOVEN?

Jeg kunne stille hovedparten af politikere selvsamme spørgsmål. Har I overhovedet den mindste respekt for den selvsamme grundlov, som I på kommando forventer, at alle skal lovprise fra solopgang til før solnedgang?

Jeg kan ikke se logikken i, at respektløse politikere – som ikke kan finde ud af at acceptere eller respektere grundloven som den er, vel vidende om de noble intentioner, som vores danske forfædre havde bag hvert eneste ord – forlanger, at nogen skal prise selvsamme lov. Det er en hån mod grundloven, at man som politiker viser sig tydeligt og meget klart utilfreds med dele af ordlyden.

Man er ikke oprigtig, og man står ikke ved sit partis historie, værdier eller kultur, hvis man går imod eget principprogram og samtidig føler sig nødsaget til at finde uetiske huller for at omgå en lov, som beskytter minoriteter i at udfolde deres religion på fuldkommen fredelig vis. Uærlighed over for den danske befolkning og uærlighed over for sig selv er blevet den nye politiske standard.

Forrige artikel Netavisen Pio – mediedanmarks nye public enemy number one? Netavisen Pio – mediedanmarks nye public enemy number one? Næste artikel Martin Lidegaard: Regnemodeller skal ikke afgøre, hvilket samfund vi ønsker Martin Lidegaard: Regnemodeller skal ikke afgøre, hvilket samfund vi ønsker
Tidligere formand kritiserer radionævn: Et gummistempel i 24syv-sag

Tidligere formand kritiserer radionævn: Et gummistempel i 24syv-sag

UDBUD: Radio- og tv-nævnet brugte for kort tid på det omstridte udbud om en ny radiokanal og lod dermed i praksis embedsmænd afgøre det, mener eks-formand for nævnet. Den nuværende formand afviser. Til gengæld er det helt normalt, at embedsværket kommer med indstillingen ved udbud, fastslår eksperter.