Udkantsdebatten er ledt på vildspor: Udflytninger redder ikke Lolland og Thy

Med løfter om at skabe et Danmark i balance gav VLAK-regeringen i starten af året deres bud på, hvordan årelange udviklingsproblemer i Udkantsdanmark håndteres politisk. Når anden runde er gennemført, vil Lars Løkke Rasmussen som statsminister have stået bag udflytning af 7.925 statslige arbejdspladser.

Men ifølge Hans Thor Andersen – forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut på fra Aalborg Universitet – er initiativerne symbolpolitik, der skyder med spredehagl i stedet for målrettet at tackle hårdt ramte udkantsområder. Og de puster til en hårdnakket misforståelse; urbaniseringen er nemlig ikke uomgængelig.

To myter om befolkningsudviklingen har rodfæstet sig i en ukritisk debat, hvor trækket mod byerne er ophøjet til naturlov: "Dels at befolkningen ensidigt søger mod byerne (…), dels at denne proces er uafvendelig og reelt ikke kan stoppes. Disse myter er en forsimpling af en mere kompleks virkelighed," som det lyder i en publikation, der er udgivet på Syddansk Universitetsforlag i september, som Hans Thor Andersen sammen med seniorforsker Helle Nørgaard har skrevet.

Hans Thor Andersen mener, at man har stirret sig blind på de stigende befolkningskurver i storbyerne. "Der er en klar flytning af mennesker mod store byer, men der er altså også en flytning den anden vej," siger han til Altinget.

”Når krisen kradser i de mindre byer, har politikerne sluppet tøjlerne en smule mere, måske fordi de har været nødt til det, og så har man inviteret borgerne ind som aktive medspillere."

Gitte Mikkelsen
Etnolog og rådgiver i byudvikling

"Den største gruppe 'flyttere' er dem, der flytter hjemmefra. Derfor kan man se en top omkring 20-21-årsalderen, hvor rigtig mange flytter," siger han og uddyber, at bevægelsen mod byerne hos denne gruppe ofte handler om uddannelsesmuligheder.

"Det er jo et meget almindeligt mønster. De fleste flytninger sker, når man skifter fra at være studerende til at være færdiguddannet og får arbejde. Så skal man noget andet. Stifter man familie, begynder man at kigge på, om boligen er stor nok. De her ting spiller en ret stor rolle for, hvornår man ender det ene og det andet sted."

Boligejere brændte nallerne 
Ifølge Hans Thor Andersen er det, som om myterne bare er groet fast i den offentlige debat. Urbaniseringen er blevet et selvfølgeligt vilkår, og det er en fejl. For den regionale forskydning mod byerne er ikke en strukturel forandring. Koncentrationen i byerne har været kortvarig. Snarere end en megatrend er den et konjunkturstyret resultat af finanskrisen, som i dag er ved at udligne sig.

"Under krisen var der en opbremsning af flytninger fra de store byer. Hvis man tænker lidt over det, hænger det jo sammen med den usikkerhed, der har været på ejendomsmarkedet. Der er formentlig mange, der har brændt nallerne ved at have købt en lejlighed, som faldt ret meget i værdi. De har trådt vande og håbet på, at priserne er steget, og det er sket nu med det resultat, at man kan sælge og slippe væk med skindet på næsen og måske en lille smule kapital til at investere i det næste sted."

At flere er begyndt at investere i ejendomme langt fra København, Aarhus og Odense er der ifølge etnolog og rådgiver i byudvikling Gitte Mikkelsen mange gode grunde til. Først og fremmest en økonomisk.