Næsten ingen ledige er i nyttejob: Det vil et flertal af byrådskandidaterne lave om på

Kun få ledige bliver i dag sendt i nyttejob, viser tal. Nu svarer 61 procent af byrådskandidaterne, at kontanthjælpsmodtagerne i deres kommune så hurtigt som muligt skal samle skrald eller holde strande rene. 

Et flertal af kandidaterne i Altingets kandidattest vil sende ledige i nyttejob så hurtigt som muligt. Det kan for eksempel være at holde parker og strande rene, samle skrald og andre serviceopgaver. 
Et flertal af kandidaterne i Altingets kandidattest vil sende ledige i nyttejob så hurtigt som muligt. Det kan for eksempel være at holde parker og strande rene, samle skrald og andre serviceopgaver. 
Rikke Brøndum

Kontanthjælpsmodtagere landet over kan måske se frem til i højere grad at skulle arbejde for deres ydelse.   

Det er i hvert fald budskabet fra 61 procent af byrådskandidaterne i Altingets kandidattest, der mener, at ledige generelt skal i nyttejob så hurtigt som muligt. Blandt Venstres og Socialdemokratiets kandidater bakker henholdsvis 91 og 64 procent op.  

Meldingerne kommer samtidig med, at regeringen lige nu forhandler med Folketingets partier om at sende op mod 20.000 kontanthjælpsmodtagere primært med ikke-vestlig baggrund i nyttejob som en del af reform-udspillet ”Danmark kan mere 1”.

”Grundlæggende mener vi, at man skal arbejde for sin ydelse, hvis man kan. Hvis ikke man finder et job eller på anden måde bliver aktiveret, mener jeg, at det er bedre at komme ud i et nyttejob fremfor at lave ingenting," siger Venstres spidskandidat i Helsingør Kommune, Mette Lene Jensen. 

Læs også

Forsvindende få i nyttejob i dag

Nyttejobbene blev indført af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i 2013 som et redskab på niveau med virksomhedspraktik og løntilskud. Formålet var at motivere de jobparate kontanthjælpsmodtagere til at finde et ordinært job.

I dag er det dog kun knap 450 ledige på landsplan, som får besked af deres jobcenter på at arbejde for deres kontanthjælp. 48 kommuner har slet ikke brugt redskabet siden maj, hvor det igen blev muligt efter vinterens corona-nedlukning.

Nyttejob: Sådan er reglerne i dag

Varigheden af et nyttejob kan være op til 13 uger.

Kommunerne bruger det til at afprøve rådigheden hos ledige eller hvis de vurderer, at det kan motivere de ledige yderligere til at søge ordinære job.

Målgruppen for nyttejob er unge på uddannelseshjælp, jobparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, hvis kommunen er i tvivl om deres rådighed.

Indholdet af opgaverne skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere.

Kilde: STAR

 

I Odense, hvor 50 ledige i dag er i nyttejob, har kommunen fornylig nedstemt et forslag fra den konservative gruppe om at sende jobparate i nytteindsats senest tre måneder efter de er blevet ledige, hvis ikke de har fundet et arbejde eller er startet i anden form for aktivering.  

Her stemte også Socialdemokratiet imod, selv om er flertal af partiets kandidater altså mener, at det er en god idé. 

"Vi synes, det er et godt redskab for de jobparate, hvis alternativet er at gå hjemme. Det er godt, at Socialdemokraterne på landsplan er enige, men det er de ikke i Odense, siger Tommy Hummelmose (K), der håber at den aktuelle debat vil kunne skabe opbakning til forslaget fremover.    

Hvis ikke man finder et job eller på anden måde bliver aktiveret, mener jeg, at det er bedre at komme ud i et nyttejob fremfor at lave ingenting.

Mette Lene Jensen, spidskandidat Venstre, Helsingør
 

SF-kandidat: Det virker ikke 

Mens både Venstres, Konservatives og Socialdemokratiets kandidater bakker op om at lade de ledige klippe hæk eller samle skrald, ser det anderledes ud for SF's og Enhedslistens kandidater. Her er 81 procent uenige i spørgsmålet.

Ifølge rådmand for beskæftigelse fra SF i Odense, Brian Dybbro, får nyttejobbene ikke flere i job sammenlignet med andre indsatser.  

”Vi har stemt imod forslaget i Odense, for nyttejob er jo ikke rigtige job ude i virksomhederne. De er konstruerede job, der langt fra virker ligeså godt som at rådgive og opkvalificere de ledige. Og når man ser på regeringens forslag, er det jo ren udlændingepolitik," siger han.

Formålet er at motivere nogle til at komme hurtigere ud i et ordinært job. Tror du ikke det har nogen effekt overhovedet?  

”Måske på de unge. Men regeringen siger jo selv, at deres forslag om nyttejob kun får en procent i job. Hvis vi havde en så dårlig indsats, lukkede vi den med det samme," siger Brian Dybbro og henviser til, at kommunerne i dag bliver målt på, hvor gode de er til at få ledige ud af offentlig forsørgelse. 

3F bekymret 

Udsigten til de mange nye nyttejob bliver da også modtaget med bekymring hos 3F's offentlige gruppe, der håber, at regeringen vil lægge mere vægt på uddannelse fremfor nyttejob, når de skal forhandle om den nye ordning med krav om 37 timers aktivering.   

"Vores tillidsrepræsentanter er meget bekymrede for, at de ledige, som nu skal ud og gøre rent og lave andre serviceopgaver, kommer til at presse deres kollegaer. De udfører jo netop det her arbejde på overenskomstmæssig løn. Hvis ikke det skal ende som hovedløs aktivering, skal der meget mere fokus på uddannelse, siger formand for den offentlige gruppe, Lydia Callesen. 

KL har tidligere foreslået at give kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund mulighed for at deltage i den integrationsuddannelse, som nytilkomne flygtninge og indvandrere har haft mulighed for siden 2016. 

I regeringens forslag kan også uddannelse og småjob også indgå på linje med nyttejobbene i de 37 timer.

Både KL og arbejdsmarkedets parter bliver inddraget i forhandlingerne om den nye ordning.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Brian Dybro

Rådmand (SF), Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune
socialpædagog

Lydia Frydendal Callesen

Formand, Den Offentlige Gruppe i 3F

0:000:00