Natos nye hovedpine hedder Tyrkiet

ALLIANCE: Tyrkiets tilnærmelser til Rusland er blevet Natos akutte hovedpine, som har taget en del af opmærksomheden væk fra det fortsat anspændte forhold mellem USA og Europa.

Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan, ved Nato-topmødet i Warszawa i 2016. 
Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan, ved Nato-topmødet i Warszawa i 2016. Foto: Kacper Pempel / Reuters / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Knap et år efter det store Nato-topmøde i juli sidste år er forholdet mellem USA og de europæiske Nato-lande stadig anspændt, men i Europa er man blevet beroliget af, at der den seneste tid ikke er kommet nogle tweets fra USA's præsident Trump mod Nato og andre symptomer på spænding.

Til gengæld har forsvarsalliancen fået et andet alvorligt problem at bokse med. Det hedder Tyrkiet. I det store Nato-land kigger man nemlig i stigende grad mod nord. Mod Ruslands hovedstad, Moskva. Og det giver knas i maskinen.

”Der er en åbenlys konflikt mellem Tyrkiets orientering over mod Rusland, og resten af Natos mere konfrontatoriske orientering i forhold til Rusland,” fastslår dekan på Forsvarsakademiet Ole Kværnø. 

Største trusler mod F-35
Den aktuelle konflikt bunder i, at Tyrkiet er i fuld gang med at anskaffe det avancerede russiske antiluftforsvarssystem S-400, samtidig med at landet er tæt på at modtage de første af i alt 100 avancerede F-35 stealth-kampfly fra USA. Netop S-400 bliver sandsynligvis en af de største trusler mod F-35. Og derfor dur det ikke, at et Nato-land råder over begge kapaciteter.

Det er den største landmilitære magt i Europa, og de har en meget central geostrategisk placering. Jeg har derfor meget vanskeligt ved at se et Nato uden Tyrkiet.

Ole Kværnø
Dekan, Forsvarsakademiet

”De kan ikke både investere i et samarbejde med Rusland og anskaffe S-400 og samtidig have et F-35-samarbejde med USA. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre,” fastslår Ole Kværnø.

Lader sig ikke adfærdsregulere
Der har gennem årtier været spændinger mellem Tyrkiet og det andet Nato-land Grækenland. Men en tyrkisk orientering mod Rusland er en helt ny situation, som det kan være svært at stille noget op over for.

”Vi har ikke før set, at Tyrkiet orienterer sig væk fra Nato og væk fra Nato og over mod vores største regionale sikkerhedspolitiske udfordrer. Spørgsmålet er, om Tyrkiet lader sig adfærdsregulere af USA og dermed af Nato-alliancen. Og det ser jeg ikke nogen tendenser til lige nu,” siger Ole Kværnø.

Desuden er Tyrkiet for vigtig til, at landet kan undværes i Nato-familien.

”Det er den største landmilitære magt i Europa og de har en meget central geostrategisk placering. Jeg har derfor meget vanskeligt ved at se et Nato uden Tyrkiet,” siger Ole Kværnø.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00