Kommentar af 
Nikolaj Saadat

Nikolaj Saadat: Medierne har forvandlet valget til et sort hul af ultimative krav

KOMMENTAR: Medierne har sørget for, at valget er kommet til at handle mere om parlamentariske forudsætninger end substans. I sidste ende får det vælgerne til at stå af, skriver Nikolaj Saadat.

Journalisterne har opgivet at dække substans og forsøger i stedet at afkode partiernes ultimate krav, som var det en omgang politisk stratego, skriver Nikolaj Saadat.
Journalisterne har opgivet at dække substans og forsøger i stedet at afkode partiernes ultimate krav, som var det en omgang politisk stratego, skriver Nikolaj Saadat.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Centrale krav. Ufravigelige krav. Ultimative krav. Det er svært at navigere i støttepartiernes forskellige krav på de to fløje i valgkampen.

Nemmere bliver det heller ikke, når medierne konstant søger den røde linje og virker til fuldstændigt at have opgivet fortællingen om dansk politik som kompromisets kunst.

Det er 'damned if you do, damned if you don’t' for de partier, der skal være parlamentarisk grundlag efter valget. I mødet med revolverjournalistikkens krav om stålfaste politiske positioner er de tvunget til at holde kurs. En Catch-22, hvor de, som ikke står urokkeligt fast på deres politik, bliver fremstillet som vage, og de, som gør, for ultimative.

Støttepartiernes politiske arbejde er på et splitsekund reduceret til et nulsumsspil, hvor politiske ønsker bliver forvandlet til ultimative krav. Ellers sidder kommentageriet klar med en lokumskold analyse af, at partierne nu har sænket den ideologiske fane.

Fakta
Nikolaj Saadat (f. 1995) er stud.scient.pol. og medlem af Socialdemokratiet. 

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Politisk journalistik har sjældent været nemmere. Christiansborg-redaktionerne i de danske mediehuse behøver ikke andet end at samle knoglen op, høre hvor ultimative de forskellige politiske målsætninger er for støtten til en kommende regering og derefter sende historien igennem mediesfæren.

Mediedanmark har forvandlet valgkampen til et sort hul, der suger alle former for reel politisk substans ind i et virvar af centrale, ufravigelige og ultimative krav. Et virvar, der har resulteret i et politisk vakuum, hvor medierne har sat bogstaver fremfor tal på dagsordenen.

Mediedanmark har forvandlet valgkampen til et sort hul, der suger alle former for reel politisk substans ind i et virvar af centrale, ufravigelige og ultimative krav. 

I en dramaturgisk god historie, hvor partiernes konkurrenceadfærd bliver kogt ned til Kaare Strøms model for stemmemaksimerende adfærd, er det svært at få en reel politisk samtale om de emner, der rent faktisk optager vælgerne.

Måske blev det ikke det udlændingevalg, som mange frygtede, det atter ville blive. Men medierne har til gengæld sørget for, at det heller ikke bliver det klima-, velfærds- eller sundhedsvalg, som mange håbede.

For sjældent har en politisk valgkamp handlet så meget om parlamentariske forudsætninger og proces, til trods for at det blandt vælgerne fylder uendeligt lidt. Samtidig har substantielle emner som klima, udlændinge og den demografiske udvikling sjældent råbt så højt efter reelle politiske løsninger.

De ultimative krav er endt som en falsk styrkemarkør for enkelte politiske partier. Den realpolitiske samtale er til gengæld sparket til hjørne af journalisterne, når de opgiver substansbaseret politisk dækning og i stedet forsøger at afkode partiernes ultimative krav i en omgang politisk stratego.

Læs også

Medierne har gjort de ultimative krav til et politisk instrument i kampen om de værdifulde avissider. Krav, som er blevet en garant for medieopmærksomhed i en valgkamp, hvor tv-tid og avisspalter er den mest dyrebare valuta.

Pernille Vermund har eksempelvis bygget hele Nye Borgerliges identitet og eksistensberettigelse op på tre ufravigelige krav i en sådan grad, at medierne virker tryllebundne af partiets udlændingepolitik. Lars Løkke foreslog for nyligt en SV-regering ud fra en mediebåret præmis om, at partiers ultimative krav kan styre dansk politiks fremtid. Og senest var Enhedslisten, SF og Radikale inviteret i Deadline af Niels Krause-Kjær, hvor man skiftevis forsøgte den hårde balancegang i at have en kompromissøgende kant til sine ultimative støttekollegaer i studiet, men samtidig også virke mest ultimative over for en kommende socialdemokratisk regering.

Man skal holde tungen lige i munden, når medierne lader valgkarrusellen køre på ultimativ-mode. I en politisk medievirkelighed baseret på røde linjer er det goddag til proces og farvel til substans. Og så er det de vælgere, som ikke er spændt godt nok fast, der falder af.

---------

Nikolaj Saadat (f. 1995) er stud.scient.pol. og medlem af Socialdemokratiet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00