Nomineret beskæftigelseskommissær lover at holde fingrene fra den danske model

HØRING: Den danske model er ikke i fare. Sådan lød den klokkeklare melding fra den nominerede beskæftigelseskommissær til høringen tirsdag. Samtidig opfordrede han andre medlemslande til at kopiere Danmarks metode.

Foto: YVES HERMAN/ Ritzau Scanpix
Freja Søgaard

BRUXELLES: En europæisk ramme for mindsteløn kommer ikke til at påvirke den danske model.

Det gjorde Nicolas Schmit, der er udpeget til at blive ny beskæftigelseskommissær, klart under en kommissærhøring i Europa-Parlamentet tirsdag.

"Vi vil på ingen måde tvinge nogle lande til at ændre deres meget gamle og velfungerende system. Jeg ser ingen fare for det. Tværtimod skal vi bevare det, og jeg vil opfordre andre lande til at kopiere det," sagde han.

Udtalelsen fra kommissærkandidaten kom som et svar på et spørgsmål fra danske Nikolaj Villumsen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten og medlem af Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Han siger det rigtige, men det er ikke nok for mig

Christel Schaldemose
Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

Han spurgte, om Nicolas Schmit kunne garantere, at en europæisk lovbestemt mindsteløn vil respektere de nordiske modeller, hvor der ikke er en lovbestemt løndannelse. I Danmark bliver lønnen i stedet aftalt gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

Garanti om undtagelse
Som opfølgende spørgsmål fiskede Villumsen desuden efter Nicolas Schmits holdning til at indføre undtagelser i forslaget.

Undtagelserne skal ifølge Nikolaj Villumsen gælde for de medlemslande, der "besidder et højt organiseringsniveau, og hvor det meste af arbejdsstyrken er omfattet af kollektive overenskomstsystemer".

Igen understregede Nicolas Schmit, at EU på ingen måde vil skabe problemer for "sådan et system".

"Hvis du vil kalde det en undtagelse, så kald det en undtagelse. Vi skal bevare det, der fungerer. Det er en garanti, jeg kan give dig," svarede kommissærkandidaten.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00