Debat

Norden kan modstå tidens populistiske strømninger

DEBAT: Med et svagere Europa og med udsigt til generel global destabilisering bør Norden rykke tættere sammen, pointerer Espen Krogh, Præsident i Ungdommens Nordiske Råd.

Tidens overraskende politiske udvikling bør få de nordiske lande til at se mod hinanden, mener Espen Krogh.
Tidens overraskende politiske udvikling bør få de nordiske lande til at se mod hinanden, mener Espen Krogh.Foto: Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Espen Krogh
Præsident, Ungdommens Nordiske Råd

Troen på Europa vakler. Tilliden til europæiske institutioner er historisk lav og udfordringerne hober sig op. Vi har brug for et solidt fremtidigt fæste i det internationale, og løsningen findes i en opprioritering af det nordiske samarbejde og en reform af Nordisk Råd. 

Fortællingen om det nordiske samarbejde er en fortælling om gode intentioner, om store løfter og visioner om, hvad Norden kan blive til.

Til samme historie hører dog, at de gode intentioner evigt tilsidesættes af realpolitiske hensyn, af halvhjertede løsninger og af visioner, der ofte kommer frem i skåltaler, men for lidt i den politiske debat og for lidt på den politiske dagsorden.

Den stigende populisme og euroskepticisme i mange europæiske lande bidrager til at skabe uro og sprede mistilliden.

Espen Krogh
Præsident, Ungdommens Nordiske Råd

Det nordiske samarbejdes historie er efterhånden lang. Nordisk Råd blev oprettet i 1952 og i årene, der fulgte, var der en række store sejre, heriblandt den nordiske sprogkonvention og de, der ligestiller de nordiske sprog, samt konventioner om sociallovgivning og fælles arbejdsmarked, samt den nok vigtigste rent symbolsk; den nordiske pasunion.

Efterhånden er der dog længere mellem de store sejre, og opmærksomheden, både politisk og i befolkningen, blev flyttet over på EU og Europa.

Årsagen hviler i den manglende forpligtelse til samarbejdet. Historisk har der været tale om flere omsiggribende initiativer, heriblandt en nordisk toldunion, men visionerne hører fortiden til. Samtidig er det nordiske udenrigspolitiske samarbejde blevet gradvist nedprioriteret gennem årene også som konsekvens af de generelle besparelser, udenrigsministeriet er blevet udsat for, siden VK-regeringen tiltrådte i 2001.

Til trods, så eksisterer samarbejdet alligevel i praksis i udenrigspolitikken med jævnlige koordineringsmøder mellem nordiske diplomater i blandt andet FN og EU på ugentlig basis. Eller, som Altinget.dk også har skrevet om før, når udenrigsminister Kristian Jensen (V), 2. november til Nordisk Råds 68. session taler om, at Norden bør samarbejde om at løse globale problemer.

Norden bliver taget for givet, idet de tætte relationer mellem landene altid formodes at være der, men vinklet positivt er det også interessant, hvordan ingen sætter spørgsmålstegn ved samarbejdet på tværs; det føles naturligt.

Hvor Nordens problem er en mangel på forpligtelse og mere omfattende initiativer på tværs, er problemerne på europæisk plan mere omfattende. Et af de væsentligste problemer, EU står overfor, er en identitetskrise.

Nyere Eurobarometertal viser, at tilliden til EU og til EU's institutioner er faldet voldsomt over de seneste to år. Samtidig pegede en undersøgelse for nogle år tilbage på, at danskerne ønskede mere nordisk samarbejde. Tilliden til EU er på et historisk lavpunkt, og optimistisk set vil det tage mange år at genvinde det. Den politiske udvikling på kontinentet er også ildevarslende. Den stigende populisme og euroskepticisme i mange europæiske lande bidrager til at skabe uro og sprede mistilliden, men Europa er ikke så stabilt, som det engang var, og vi kender ikke fremtidsudsigterne.

Det seneste år har budt på en række mere uforudsigelige valgkampe, der har ført briterne ud af EU, Donald Trump til magten på den anden af Atlanten og højreradikale til valgsejre overalt i Europa, og 2017 kan muligvis også byde på en sejr til Marine Le Pen i det franske præsidentvalg, der truer med at trække Frankrig ud af EU.

Samtidigt har Europa i den seneste tid også oplevet nogle af de største udfordringer, både med en finansiel krise, der nu virker længere tilbage i tid, og senest med flygtningekrisen og den stigende sikkerhedspolitiske trussel fra Rusland. Det er grænseoverskridende udfordringer, der kræver grænseoverskridende løsninger, men Europa har fejlet i at levere dem.

Da man i sin tid traf valget om at prioritere EF og det europæiske samarbejde over det nordiske, var rationalet bag jo fint. Der var mulighed for at træde ind i et kæmpe samarbejde, der gav bedre muligheder for frihandel, erhverv og økonomisk vækst.

I dag er det nødvendigt, at vi også tager hensyn og forholder os til den stigende skepsis til det europæiske samarbejde, ikke ved at nedprioritere det eller give afkald på det, men ved at dedikere os til et samarbejde, som der er tillid til, og derigennem bidrage og finde løsningerne – dels på de problemer, vi selv står overfor, men også hvis ambitionen er, at Norden skal løfte et globalt ansvar i tiden, der kommer.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00