Debat

Norske medier: Mediemangfoldighed er en demokratisk nødvendighed

NORSK MEDIEDEBAT: Google og Facebook presser annoncemarkedet mens NRK giver uretfærdig konkurrence på onlinenyheder. Derfor skal kommercielle medier have rammer, der muliggør udvikling, skriver Randi S. Øgrey, administrerende direktør for norske Mediebedriftene.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Randi S. Øgrey
Adm. Dir. Mediebedriftenes Landsforening, den norske brancheorganisation for private medier.

Tager vi mediernes rolle i det moderne demokrati for givet? Den vigtige samfundsopgave handler jo om at give borgerne både indsigt i og overblik over styringen af ​​samfundet, så de bliver i stand til at være aktive deltagere i demokratiet.

Vi er godt stillet i Norge. Mange lokalsamfund har lokale aviser, og vi har regionale og landsdækkende aviser, der distribueres både online og på papir. Vi har også en kommerciel public service tv-station, der giver NRK hård konkurrence.

Men nu står mainstreammedierne over en af ​​de største udfordringer nogensinde. Hvordan finansierer de journalistik i en digital tid? Og hvordan kan vi sikre et varieret mediebillede?

Fakta
Mediebedriftenes Landsforening er medievirksomhedernes branche- og udgiverorganisation. De arbejder for at fremme et medielandskab med økonomisk sunde medier. Organisationen tæller 325 medlemmer med avisselskaber, koncerner, trykkerier, tv-selskaber, pressebureauer og mediebureauer.

Det er vigtigt, at NRK’s aktiviteter ikke bidrager til at gøre det endnu sværere for private, kommercielle medier. Hvis det sker, vil NRK medvirke til at reducere mediernes mangfoldighed.

Randi S. Øgrey, Adm. Dir. Mediebedriftenes Landsforening

For digitalisering giver os både udfordringer og muligheder. En stor udfordring er annoncemarkedet, hvor annoncørerne har fået langt flere muligheder, herunder igennem internationale giganter som Google og Facebook. Disse er konkurrenter, der ikke er i stand til at producere redaktionelt indhold, og heller ikke betaler særligt meget skat til Norge.

De tjener alligevel milliarder i det norske annoncemarked. Andelen af annoncekroner, der finansierer journalistik, daler. Samtidig er også abonnementsindtægterne under pres, selvom Norge er et af de lande, der er mest succesfulde med digital brugerbetaling.

Medieforbruget ændrer sig meget hurtigt i digital retning, og mobilen er nu vigtigere end computerskærmen.

Udvikling af digitale forretningsmodeller tager tid
Det er indlysende, at medierne selv skal stå for det meste af den digitale omstrukturering. Mediesektoren var også tidligt ude med at udnytte de muligheder, som digitaliseringen åbner for, men det tager tid at udvikle bæredygtige digitale forretningsmodeller. Det er en stor udfordring for de journalistiske medier, men også for samfundet, der har brug for journalistik. Journalistik koster.

Mangel på journalistik koster endnu mere. Der ser vi i samfund, hvor medierne er ufrie eller svage: korruption bliver ikke afsløret, folk med magt misbruger magt uden at blive afsløret, og menneskers liv og muligheder bliver påvirket negativt.

På kort sigt er de globale giganter en trussel mod annonceindtægterne for de kommercielle medier. I et lidt bredere perspektiv er disse virksomheder i færd med at få en magt og en position, der giver udfordringer langt ud over mediepolitikken. Nøgleordene her er algoritmestyring og redaktionelt ansvar.

Public service-monopolet
En anden udfordring er NRK’s stadig mere dominerende rolle i public service. Mens Aftenposten før havde næsten 80 procent af indtægterne fra annoncer og omkring 20 procent fra abonnenter, er den vigtigste indkomst nu brugerbetaling.

Det er lykkedes dem at tage betaling digitalt, men licensfinansierede NRK ligger tæt på deres produkt i både form og indhold på de digitale tjenester. Gratis. Dette kan svække folks vilje til at abonnere, og NRK bidrager derfor til det modsatte af mediepluralisme.

Styrkeforholdet mellem NRK og de kommercielle mediehuse har ændret sig radikalt på få år. Mens NRK’s indtægter gennem licens øges, kæmper kommercielle mediehuse hårdt på annoncemarkedet. Styrkeforholdet i antallet af redaktionelle medarbejdere har også udviklet sig til fordel for NRK. Mere end en femtedel af samtlige norske journalister og redaktører er ansat af NRK.

Det er vigtigt, at NRK’s aktiviteter ikke bidrager til at gøre det endnu sværere for private, kommercielle medier. Hvis det sker, vil NRK medvirke til at reducere mediernes mangfoldighed. At NRK blev givet et særligt ansvar for at sikre mediernes mangfoldighed i et regeringsoplæg til Stortinget i foråret, er derfor meget vigtigt.

NRK’s opgave er offentlig radio og TV. Mediehusenes opgave er at være fuldt udbyggede public service institutioner. Det er nødvendigt, at denne balance opretholdes. Derfor skal den samme uafhængighed i finansiering og forudsigelighed, som gælder for NRK, også afspejles i de politiske midler, der er rettet mod kommercielle medier.

Mangfoldigheden i medierne er en demokratisk nødvendighed. Derfor skal kommercielle medier have rammer, der muliggør udvikling. Så de globale konkurrenter ikke får særlige vilkår, mens de skummer fløden. Det er en vigtig demokratisk opgave at sørge for balancen i markedet for medierne.

Artiklen er oversat fra norsk. Den er første gang publiceret på Altinget.no 5. november 2016. 


    Politik har aldrig været vigtigere

    Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion