Novo-topchef i spidsen for regeringens genstartsteam for life science
ØKONOMI: Lars Fruergaard Jørgensen skal lede et team, der skal komme med input til, hvordan regeringen kan understøtte life science-industrien i kølvandet på coronakrisen.
Signe Løntoft
RedaktørFor at rette op på dansk økonomi i kølvandet på coronakrisen har regeringen nedsat otte genstartsteams, der skal bidrage med input fra nogle af erhvervslivets områder.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.
For life science- og biotekindustrien bliver det Novo Nordisks administrerende direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, som skal stå i spidsen for indsatsen.
I Dansk Industri hilser vicedirektør Henriette Søltoft det nye genstartsteam for life science velkommen:
"Coronakrisen har været en mavepuster for erhvervslivet og udgør fortsat en alvorlig trussel for eksporten. Derfor er det afgørende vigtigt, at se på, hvordan vi kan understøtte life science-industrien, som er en af Danmarks vigtigste erhvervsmæssige styrkepositioner," siger hun.
Henriette Søltoft peger på, at Dansk Industri for nylig lancerede syv bud på, hvordan life science-industrien kan komme tilbage på sporet.
Sættemøder onsdag
Regeringen har nedsat Forum for genstart af dansk eksport med i alt otte genstartsteams, der skal komme med indspil til regeringen om, hvordan de mener, at regeringen kan hjælpe med at løse de udfordringer, de står overfor som følge af coronakrisen.
I Forum for genstart af dansk eksport indgår brancheorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, Lægemiddelindustriforeningen, SMVDanmark, Landbrug & Fødevarer, Danske Rederier, HORESTA og Dansk Mode & Textil.
Også i Lægemiddelindustrien glæder man sig over initiativet: