Nu er kysten klar til hurtigere sagsbehandling

KYSTSIKRING: Et smalt flertal stemmer regeringens reform af kystbeskyttelsen på plads. Lovforslaget kritiseres for at begrænse klageadgang i effektiviseringens tjeneste.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

Efter i årevis at have kæmpet en tilsyneladende ensom kamp for retten til hårdere og hurtigere kystsikring var det en yderst tilfreds Pia Adelsteen (DF), der sidste måned gik på talerstolen i Folketinget.

Netop afgåede miljøminister Esben Lunde Larsen (V) havde efter intens lobbyisme fremsat et lovforslag, som gør det lettere for kommunerne at investere i nye kystsikringsanlæg.

Betimelig begejstring
Man skal ikke have talt lang tid i telefon med Dansk Folkepartis miljøordfører for at blive præsenteret for talrige eksempler på, hvordan den eksisterende praksis har spillet fallit. Nedbrudte skranter. Sommerhuse skyllet i havet. Og derfor kunne Pia Adelsteen kun støtte regeringens forslag.

"Det her er en glædens dag, vil jeg vove at påstå. Det er rigtig godt, at vi når et stykke ad vejen. At vi giver mulighed for at lave én indgang, lave én mulighed for klage, sådan at sagsbehandlingen også kan gå hurtigere," sagde hun.

Betænkning: Røde partier siger nej
Og det var heldigt. For uden Dansk Folkepartis entusiasme ville regeringens lovforslag ikke blive stemt igennem. Det viser en ny betænkning.

Folketingets øvrige partier stiller således en række ændringsforslag, som alle sammen skal åbne op for den klageadgang, som regeringen nu vil begrænse.

Loven lægger op til, at der i fremtiden for en stor del af sagerne kun kan klages over retlige forhold i forbindelse med en kystsikringssag. Det vil sige, at der kun kan klages, hvis man mener, kommunen har begået procesfejl, som eksempelvis manglende overholdelse af høringsfrister.

Få klagemuligheder
Esben Lunde lyttede dog en smule til kritikken, så man kan klage over sagens faglige indhold i de store sager, som er kommunale fællesprojekter. Men for de private kystsikringsprojekter - der i dag udgør 90 procent af sagerne - er det kun muligt at klage over retlige forhold.

"Det virker for mig fuldstændig ulogisk, at man ikke giver samme naturbeskyttelse i private projekter – der oven i købet udgør langt de fleste sager – som man gør ved de fælleskommunale projekter. Jeg kan ikke se, at regeringen noget sted argumenterer sagligt for opdelingen," sagde Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, under førstebehandlingen.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00