Ny afgørelse kan true salg af pantfri drikkevarer fra tyske grænsebutikker

Dansk Erhverv vinder en sag over EU-kommissionen, hvor de har klaget over den afgørelse, der giver tyske grænsebutikker lov til at sælge drikkevarer uden pant til danskerne.

Arkivfoto. Dansk Erhverv vinder sag mod EU-kommissionen, hvor de har klaget over den afgørelse, der gør, at tyske grænsebutikker har kunnet sælge drikkevarer uden pant til danskerne.
Arkivfoto. Dansk Erhverv vinder sag mod EU-kommissionen, hvor de har klaget over den afgørelse, der gør, at tyske grænsebutikker har kunnet sælge drikkevarer uden pant til danskerne.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Caroline Tranberg

Tre kasser pantfri øl for 149 kroner.

Sådan et knaldtilbud kan være truet af en ny EU-dom om grænsehandlen mellem Danmark og Tyskland.

Dansk Erhverv har onsdag vundet en sag, hvor de har klaget over EU-Kommissionens afgørelse om, at tyske grænsebutikker kan sælge drikkevarer uden pant til danskerne.

I Tyskland er der i de fleste delstater pant på engangsemballage. Men en afgørelse i Kommissionen gør, at det ikke gælder for de to tyske delstater Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern, som grænser op til Danmark.

Årsagen var dengang, at drikkevarerne bliver solgt til kunder i udlandet, herunder Danmark, som skal skrive under på at indtage og bortskaffe emballagen udenfor Tyskland.

Dansk Erhverv klagede over Kommissionens afgørelse om at gøre de tyske grænsedelstater pantfri i januar 2019.

Næste skridt er, at Kommissionen tager afgørelsen op igen, hvor de imødekommer rettens kritik af deres afgørelse.

Læs hele dommen her.

Klagen

Dansk Erhverv og Dansk Naturfredningsforening har klaget, fordi de mener:

  • At der er tale om statsstøtte til de tyske grænsebutikker, når panten ikke bliver opkrævet, da butikkerne dermed slipper for både bøder og for at betale moms til staten af panten.
  • At de pantløse dåser skaber miljø- og forureningsproblemer, når de efterlades i naturen, eller ikke bliver leveret tilbage så de kan anvendes til nye dåser.

Kilde: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2021/juni/dansk-erhverv-vinder-sejr-i-klagesag-om-pant-pa-tyske-daser/

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00