Ny analyse sår tvivl om Danmarks digitale førerposition

Der investeres for lidt i offentlig digital forskning, og det kan skade Danmarks konkurrencedygtighed. Sådan lyder vurderingen fra flere stemmer i industrien og universitetsverdenen.

Statens forskningsbudget er for lavt, lyder kritikken fra flere sider.
Statens forskningsbudget er for lavt, lyder kritikken fra flere sider.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Marie Schønning Jensen

Danmark risikerer at sakke bagud på digitaliseringsområdet, hvis ikke investeringerne i den digitale forskning skrues op.

Det er budskabet i en ny analyse fra DI.

Analysen sammenligner offentlige og private investeringer i digital forskning. Mens 4,9 procent af de offentlige forskningsinvesteringer i 2019 gik til det digitale område, gælder det 27,1 procent af de private investeringer i forskning og udvikling.

Forskellen taler sit tydelige sprog, lyder det fra Mette Fjord Sørensen, underdirektør i DI:

"At de private forskningsinvesteringer beløber sig til godt 27 procent viser med al ønskelig tydelighed, at det offentlige sakker gevaldigt bagefter."

I europæisk sammenhæng ser det ikke meget bedre ud. DI's analyse viser, at Danmark i 2018 lå under EU-gennemsnittet for offentlige investeringer i digital forskning. 

{{toplink}}
Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Det er ellers ikke, fordi efterspørgslen på digital forskning er en mangelvare herhjemme. DI har spurgt 374 små og store forskningsaktive virksomheder om, hvilke offentlige forskningsområder, de mener, er mest relevante, og over halvdelen peger på det digitale.

Det billede nikker Søren Merit genkendende til. Han er direktør i rådgivnings- og udviklingsvirksomheden IPU, der udvikler teknologiske løsninger til private virksomheder. Søren Merit fortæller, at de fleste af IPU's opgaver enten drejer sig om grøn omstilling eller digitalisering, og i forhold til sidstnævnte kan der være langt imellem den relevante forskning.

0:000:00