Ny Cepos-analyse: Kommuners budgetskred skyldes svag økonomistyring
UDGIFTER: Der er brug for strammere budgetopfølgning og en mere uafhængig revision af kommunerne for at undgå gentagne budgetskred. Det vurderer Henrik Christoffersen fra Cepos på baggrund af ny analyse.
Kim Rosenkilde
RedaktørGribskov, Norddjurs, Helsingør, Frederikssund og Halsnæs er blot nogle af de kommuner, som i løbet af det seneste år har måttet træde hårdt på den økonomiske bremse for at få stoppet hullerne i et budget, der er sprunget læk.
Og ser man systematisk på de seneste års kommunale budgetskred, så kan man ikke bortforklare dem med, at de sker i kommuner, som generelt er særligt økonomisk udfordret.
Tværtimod er det en større sandsynlighed for, at økonomien skrider i kommuner, som i forvejen har et velfærdsniveau, der ligger over landsgennemsnittet.
Det er i hvert fald budskabet fra Cepos, der i en ny analyse ser nærmere på, hvad der kendetegner de kommuner, som har brugt mere end budgetteret i 2016 og 2017.
Jeg vil gerne invitere Cepos til at komme lidt væk fra regnearkene og ud og møde vores virkelighed.
Benedikte Kiær (K)
Borgmester i Helsingør Kommune
”Noget, der måske kan være overraskende, er, at budgetoverskridelserne ikke sker i kommuner, som nødvendigvis er økonomisk pressede. Faktisk ser det ud til, at man har et ret højt udgiftsniveau i forhold til behovet,” siger Henrik Christoffersen, forskningschef ved Cepos.
Uprofessionelt, udygtigt og udisciplineret
En anden hovedkonklusion i undersøgelsen er, at en kommune, som det ene år har overskredet budgettet, også har en stor sandsynlighed for igen at overskride budgettet det efterfølgende år.
Ser man på kommunernes evne til at holde sig inden for budgettet på de velfærdsområder, som ligger inden for servicerammen, så var der i 2016 25 kommuner, der skred i svinget. Ud af dem sprængte de 17 igen budgettet det efterfølgende år.
”Samlet peger de her ting i retning af, at det handler om professionalisme, dygtighed og disciplin eller mangel på samme i den enkelte kommunes økonomistyring,” siger Henrik Christoffersen.
I Cepos anerkender man, at den statslige styring af kommunernes økonomi har skærpet den generelle økonomistyring, så tidligere tiders kollektive budgetoverskridelse nu synes at være blevet en saga.
Cepos' hovedkonklusioner
I arbejdspapiret undersøges, hvorvidt en række forskellige faktorer tjener som gennemgående forklaring på, i hvilken grad kommuner er tilbøjelige til at overskride deres eget vedtagne budget. Der bliver udpeget to signifikant betydende faktorer:
"Jo højere udgifts- eller serviceniveau der holdes i kommunen, jo mere er kommunen tilbøjelig til at overskride dens eget budget."
"Jo dårligere budgetoverholdelse kommunen præsterede for året forud, jo mere er kommunen tilbøjelig til at overskride dens eget budget."
"Resultaterne afkræfter dermed en tese om, at det er de økonomisk mest pressede kommuner, som er mest tilbøjelige til at overskride deres egne budgetter. Snarere synes budgetoverskridelser at hænge sammen med en kultur i kommunen."
Kilde: Cepos, Analyse af budgetdisciplin i kommunerne, december 2018
Kommunal
EU
