Ny covid-19-lov: Nu kan kommuner betale leverandører på forskud

STØTTE: Erhvervsorganisationer presser på for at få kommuner til at gøre endnu mere for at hjælpe lokale virksomheder. Ny lov åbner for forudbetaling, men Dansk Erhverv kræver stop for annullering af aftaler.

Med nedlukkede jobcentre har blandt andet private leverandører på beskæftigelsesområdet trange tider ifølge Dansk Erhverv.
Med nedlukkede jobcentre har blandt andet private leverandører på beskæftigelsesområdet trange tider ifølge Dansk Erhverv.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Kommunalpolitikere og lokale embedsmænd over hele landet kæmper i disse dage og uger en flerfrontskrig for at begrænse både de sundhedsmæssige og økonomiske skadevirkninger af covid-19-smitten i Danmark.

Som noget nyt får kommunerne nu hjemmel til både at bestille og betale for varer og ydelser, der først leveres senere, samt at undlade at pålægge virksomheder en bod, hvis de ikke kan leve op til deres kontraktuelle forpligtelser.

Det glæder man sig over hos Dansk Erhverv, hvor man dog samtidig opfordrer til, at kommuner helt undlader at annullere aftaler med leverandører, uanset om de ikke kan levere deres ydelse som forventet.

”Det handler om politisk at gå ind og tage ansvar for, at vi kommer gennem krisen. Det er simpelthen crisis management,” siger Morten Jung, der er markedschef hos Dansk Erhverv.

Min opfattelse er, at alle stort set har trådt speederen helt i bund, og vi kan jo ikke træde den ud gennem bunden.

Martin Damm (V)
Næstformand i KL

Ifølge ham er der stor forskel på, hvordan kommuner aktuelt håndterer de konkrete aftaler med leverandører, som har svært ved eller helt er forhindret i at levere ydelser, som forudsat i de aftaler, der er indgået med kommunen.

Find andre løsninger i fællesskab
Nogle steder går man langt for at fastholde samarbejdet og fortsætte betalingen ved blandt andet at finde nye måder at levere en ydelse på. Eller ved at bruge den særlige situation med tomme institutioner og skoler til at give leverandører nye opgaver.

Et eksempel på sidstnævnte er Aabenraa og Randers der med en nøgleboks-ordning giver eksempelvis vinduespudsere adgang til institutioner, så der kan blive pudset vinduer inde såvel som ude.

”Vi appellerer til, at man ringer til virksomheden og tager dialogen om, hvordan man bedst muligt kan komme igennem det her sammen. Det er man god til nogle steder, mens man andre steder fortolker reglerne på en måde, som jeg må sætte spørgsmålstegn ved,” siger Morten Jung.

{{toplink}}
Læs også

Dokumentation

Mulighed for forudbetaling af ydelser

Torsdag sidste uge indgik regeringen og KL en aftale, der blandt andet indebærer, at det kommunale anlægsloft suspenderes i 2020, og at kommunerne skal have nye muligheder for at bruge deres indkøb til at understøtte virksomheder i forbindelse med covid-19-krisen.

Aftalen indebærer, at kommuner og regioner skal have mulighed for at:

  • Forudbetale leverancer frem til 1. juli 2020 med en værdi på højst 1 mio. kr.

  • Undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser (f.eks. krav om betaling af bod for forsinkelse) gældende over for leverandører til staten, hvis misligholdelsen kan henføres til covid-19 frem til 31. oktober 2020.

Aftalen er implementeret gennem en lovændring og en bekendtgørelse, der blev offentliggjort onsdag.

Forudbetaling

De nye regler indebærer, at kommuner i forbindelse med indkøb kan forudbetale leverancer til en værdi af 1 mio. kr. ekskl. moms eller derunder i henhold til vare-, tjenesteydelses- samt byggeri- og anlægskontrakter.

Efter de almindeligt gældende regler kan en kommune/region normalt ikke forudbetale en ydelse, det vil sige betale for ydelsen, før der er sket levering af ydelsen.

Undladelse af at forfølge misligeholdelse

En kommune eller en region får hjemmel til at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, i det omfang leverandørens misligholdelse kan henføres til covid-19-situationen.

De misligholdelsesbeføjelser, som kan tænkes anvendt i forbindelse med manglende eller forsinket levering, kan f.eks. være bod og – typisk hvis der er tale om væsentlig misligholdelse – ophævelse af kontrakten, jf. nærmere herom nedenfor.

Det er efter bestemmelsen en betingelse, at misligholdelsen kan henføres til covid-19-situationen. 

Baggrund for lovændring

Den nye lov og bekendtgørelse er begrundet i, at det efter kommunalfuldmagtsreglerne kræver hjemmel, hvis kommuner skal kunne fravige grundsætninger, dels om økonomisk forsvarlig forvaltning, dels om forbuddet mod begunstigelse af erhvervsvirksomheder.

Det er således op til den enkelte kommune og region at beslutte, hvorvidt de nye muligheder skal anvendes.

Kommuners anvendelse af de nye regler indebærer en risiko for, at der – f.eks. på grund af leverandørens konkurs – ikke sker levering af de ydelser, der er betalt for, og betalingen derfor er helt eller delvist tabt. Desuden vil kommuner og regioner gå glip af bod i det tilfælde, hvor der træffes beslutning om ikke at opkræve bod i forbindelse med leverandørers misligholdelse som følge af covid-19.

Det ligger imidlertid i ordningen, at det er lovligt, at kommuner og regioner påtager sig en sådan risiko.

Betalingsforpligtigelser

En kommune kan kun betale en leverandør, hvis kommunen kontraktretlig er forpligtet hertil. 

Da der er tale om et privatretligt spørgsmål om, hvad kommunen kontraktretligt er forpligtet til, må eventuelle uoverensstemmelser afgøres mellem kommunen på den ene side og leverandøren på den anden side.


Kilde: Social- og Indenrigsministeriet










0:000:00