Ny debat: Hvad skal vi stille op med budgetloven?

Budgetloven er atter igen blevet et varmt politisk emne.

Regeringen har sat dato på, hvornår en forestående evaluering af loven vil føre til ændringer. Et nyt lovforslag forventes fremsat til februar. Og i denne måned anbefalede vismændene i Det Økonomiske Råd i en ny rapport, at budgetloven skal justeres for at give mulighed for, at staten kan have større midlertidige underskud.

Loven stiller krav om, at det årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 0,5 procent af BNP, men står det til vismændene, skal regeringen og Folketinget enkelte år kunne fravige fra underskudsgrænsen på 0,5 procent.

Samtidig har den cementeret sanktionslovgivningen, som straffer kommuner og regioner, hvis ikke de overholder de økonomiske rammer, som er aftalt med staten.

Kritik: Gør Finansministeriet magtfuldt
Budgetloven blev vedtaget i 2012 af S-SF-R-regeringen sammen med Venstre og Konservative budgetloven og fik virkning med finansåret for 2014.

Siden har modstandere været kritiske, fordi de mener, at Finansministeriet med loven har fået for meget magt i økonomiforhandlingerne med for eksempel kommunerne, og at kommunerne bruger færre penge, end de må, af frygt for at blive straffet af staten.

Samtidig diskuteres det, om loven reelt overimplementerer EU's krav og lægger for snærende bånd ned over dansk finanspolitik.

Forrige folketingsår var en evaluering af budgetloven på tegnebrættet. Men revisionen blev udskudt til det nuværende folketingsår, hvor den nye S-regering arbejder på evalueringen.

Nu giver Altinget Kommunal ordet til en række centrale aktører, som vil give et bud på, hvorvidt og hvordan budgetloven skal ændres.