Ny debat: Hvordan skal eleverne fordeles på gymnasierne?

De seneste år er andelen af elever med ikke-vestlig baggrund steget markant på en række gymnasier. Det har fået konsekvenser for flere gymnasier, som blandt andet oplever dalende elevtal.

Det har skabt debat om, hvorvidt der skal ske en større styring med, hvordan eleverne fordeles, så man undgår såkaldt etnisk opdelte gymnasier.

I januar 2019 nedsatte den daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) en arbejdsgruppe, der skulle komme med anbefalinger til en løsning. Gruppens arbejde blev forsinket på grund af folketingsvalget, men er efter et år nu blevet offentliggjort.

Den nuværende børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), har flere gange varslet handling på området. Hun har blandt andet foreslået at sætte loft over andelen af ikke-etnisk danske elever på gymnasierne.

I oktober 2019 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale, der gav de regionale fordelingsudvalg mulighed for at fastsætte egne regler for skoleåret 2020/2021.

Aftalen har dog ikke løst udfordringerne for gymnasierne. I januar måtte Region Midtjylland skride ind over for gymnasierne i Aarhus, som ikke kunne blive enige om, hvordan eleverne skulle fordeles. Der førte til, at kapaciteten på fem gymnasier i Aarhus skæres med én klasse fra næste år.

Problemstillingen fremstår ganske klar. Sværere bliver det med svarene på, hvor man løser den. På Christiansborg sker der aktuelt ikke det store med en gymnasieforligskreds, der ikke har mødtes siden oktober.

Med ekspertudvalgets netop offentliggjorte færdige rapport tager Altinget Uddannelse nu hul på debatten:

Hvordan skal elever fordeles på landets gymnasier? Skal der sættes et loft over andelen af elever med anden etnisk baggrund på gymnasierne, eller skal eleverne have lov til frit at fordele sig?