Ny direktør for FGU Midt- og Østsjælland

NAVNE: Jesper Madsen bliver direktør for FGU Midt- og Østsjælland. Han vender hjem til Danmark efter en længere udlandsrejse og et job som skole- og dagtilbudschef i Grønland.

Jesper Madsen har sat sin underskrift på kontrakten som ny FGU-direktør.
Jesper Madsen har sat sin underskrift på kontrakten som ny FGU-direktør.Foto: Colourbox
Tyson W. Lyall

FGU Midt- og Østsjælland har fundet afløseren for Tommy Sylvest, der tidligere på året skiftede til en stilling som rektor på Politiskolen.

1. april tiltræder Jesper Madsen nemlig i stillingen som direktør for institutionen.

Jesper Madsen er ifølge sin LinkedIn-profil aktuelt på en længere dannelsesrejse rundtom på kloden med sin familie.

Inden rejsen var han ansat som skole- og dagtilbudschef i Kommuneqarfik Sermersooq. Det er den kommune, hvor Grønlands hovedstad, Nuuk, hører hjemme.

Lang erfaring med uddannelse
Tidligere i karrieren har Jesper Madsen blandt andet været rektor på CELF i Nakskov og afdelingsleder og underviser på Social- og Sundhedsskolen i Næstved.

Han er oprindelig uddannet ergoterapeut og har siden taget både en master i human ressource development, en kandidat i pædagogisk psykologi og en MBA.

Skolens bestyrelsesformand, Henrik Hvidesten, udtaler i forbindelse med ansættelsen i en pressemeddelelse:

”Det var et meget stærkt ansøgerfelt, der havde søgt stillingen. Jeg er sikker på, at vi med ansættelsen af Jesper har fået en direktør, der med sin erfaring kan bidrage til, at FGU Midt- og Østsjælland bliver en stærk spiller på uddannelsesområdet.”

{{toplink}}

0:000:00