Ny færøsk regering: Mere udenlandsk arbejdskraft og mere albuerum

Det skal være nemmere for udlændinge at komme til Færøerne for at arbejde. Der skal mere styr på det offentlige forbrug, og det skal være nemmere for Færøerne at varetage færøske interesser internationalt. Det er nogle af pejlemærkerne for den nye borgerlige koalition bestående af liberale Sambandsflokkurin, konservative Fólkaflokkurin og det kristelige parti Miðflokkurin, som kom til magten i lørdags i kølvandet på lagtingsvalget 31. august.

Sambandsflokkurins formand, Bárður á Steig Nielsen, er Færøernes nye lagmand. Han står i spidsen for koalitionen, der har 17 af de 33 mandater i Lagtinget. Det flertal skal blandt andet bruges til at håndtere en buldrende færøsk økonomi med en rekordlav arbejdsløshed på 1,2 procent i juli. For manglen på arbejdskraft giver nogle uheldige effekter.

”Det giver alt sammen nogle flaskehalse og et lønpres, som vi er meget opmærksomme på. For vi ved, at hvis det går galt med lønningerne, så går det også galt med økonomien. Derfor har vi planer om at åbne op for, at endnu flere udefra kan komme til at arbejde på Færøerne,” forklarer Bárður á Steig Nielsen til Altinget.

Forstærker konjunkturudsving
Direktøren for Færøernes største bank, Bank Nordik, udtrykte under valgkampen i august bekymring over, at Færøerne på trods af rekordindtægter ikke sparer op i det offentlige. I stedet foretager man store offentlige investeringer, som i bankdirektørens optik burde vente til mindre gode tider.

"De offentlige investeringer burde være konjunkturudjævnende. Vi kan dog konstatere, at de i stedet forstærker konjunkturudsvingene. Det er en udfordring, som man bør gøre noget ved," fastslog BankNordiks direktør Árni Ellefsen over for Altinget i august.

Bárður á Steig Nielsen peger på, at partierne i den nye koalition advarede om netop det høje offentlige forbrug, da de sad i opposition fra 2015 frem til nu.

”Det er noget, vi har tænkt os at lave om på, så vi får styr på de offentlige finanser,” fastslår Bárður á Steig Nielsen.

Mere robust samfundsøkonomi
Koalitionen arbejder ud fra en strategi, der skal fastholde den økonomiske vækst, samtidig med at man tager hensyn til miljøet. Målet for Færøerne er at blive selvforsynende med vedvarende energi i 2030. Dermed bliver man mindre afhængige af olie og oliepriserne, som i dag påvirker den færøske import/eksport-balance mest.

Fiskeri og lakseopdræt er i dag de suverænt største indtægtskilder på Færøerne. Men de senere år er turistsektoren vokset eksplosivt, og der bygges lige nu to nye hoteller. Væksten giver en mere robust færøsk samfundsøkonomi, men der er også en bagside af medaljen, erkender Bárður á Steig Nielsen.

”Nu har vi fået så mange turister, at der er mange, der mener, at det er vokset for hurtigt. Det er et positivt problem, som skal løses. I koalitionen har vi derfor aftalt, at der skal laves nogle overordnede regler for, hvordan turismeudviklingen skal foregå,” påpeger Bárður á Steig Nielsen.

Færøerne og kun Færøerne
Et andet emne, der står højt på den nye lagmands ”to do-liste”, handler om større udenrigspolitisk råderum inden for rammerne af rigsfællesskabet. En sag, som hans forgænger på lagmandskontoret Aksel V. Johannesen også var optaget af.

Populært sagt handler det om muligheden for på internationalt plan at kunne lave ”soloaftaler” om emner, der angår Færøerne og kun Færøerne. I dag gør den såkaldte DFG-ordning, at Færøerne og Grønland i et vist omfang kan agere udenrigspolitisk, selvom udenrigspolitikken som udgangspunkt er et rigsanliggende. De kan i enighed beslutte at forhandle og indgå internationale aftaler, der alene omfatter Færøerne og Grønland og fuldt ud overtagne sagsområder. Det kan for eksempel være fiskeriaftaler.

Løsninger i stedet for konfrontationer
Problemet er, at ordningen binder Færøerne og Grønland sammen, så de to lande ikke kan tale med hver deres stemme, hvis de ikke er enige. Det gælder for eksempel makrelfiskeriet, hvor Grønland og Færøerne har hver deres interesser, når det gælder fordelingen af kvoterne.

”Med en god og konstruktiv dialog kan vi forhåbentlig komme i mål med at ændre eller udvide DFG-ordningen, så vi får en endnu bedre mulighed for at lave aftaler, der kun indbefatter Færøerne. Det, tror vi, kan lade sig gøre, fordi vi går ind for at finde løsninger i stedet for at skabe konfrontationer hele tiden,” siger Bárður á Steig Nielsen.

Føler sig godt tilpas
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen blev ved med igen og igen at sparke diskussionen til hjørne ved at henvise til, at Grundloven satte meget skarpe grænser for, hvad der kunne lade sig gøre. Og ved at henvise til et embedsmandsarbejde, der gennem flere år har arbejdet med at kortlægge de juridiske muligheder.

Men Bárður á Steig Nielsen mener, danske politikere har en stor interesse i, at Færøerne såvel som Grønland føler sig godt tilpas og får tilstrækkeligt med ”albuerum” i rigsfællesskabet.

”Hvis Færøerne forlader rigsfællesskabet, og Grønland går den samme vej − som der kan være en risiko for − så bliver Danmark et lille land i verdenssamfundet og rimelig uinteressant i en geopolitisk sammenhæng. Der må det være i de danske politikeres interesse at fastholde rigsfællesskabet, så alle lande føler sig godt tilpas,” pointerer Bárður á Steig Nielsen.