Ny millionbevilling skal bekæmpe ulighed i unges deltagelse i civilsamfundet

RYGSTØD: Ungdomsbureauet og Lauritzen Fonden går sammen for at øge udsatte unges deltagelse i blandt andet foreningslivet. De vil udvikle værktøjer og metoder, som andre kan lade sig inspirere af.

Ungdomsbureauet og Lauritzen Fonden vil styrke mangfoldigheden i unges fællesskaber.
Ungdomsbureauet og Lauritzen Fonden vil styrke mangfoldigheden i unges fællesskaber.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Rasmus Dahl Løppenthin

Med godt otte millioner kroner i ryggen fra Lauritzen Fonden skal Ungdomsbureauet de kommende fire år arbejde for at få flere udsatte unge engageret i civile fællesskaber.

“Det er vigtigt at få alle unge med i forskellige samfundsengagerende initiativer,” siger vicedirektør i Ungdomsbureauet Katrine Damgaard.

Lauritzen Fonden forklarer, at bevillingen skal ses i lyset af målsætningen om at styrke udsatte børn og unges deltagelse.

“Vi er meget optagede af, hvordan man kan sikre, at alle børn og unge bliver aktive medborgere i samfundet,” siger chef for kulturområdet Kamilla Søgaard.

Indsatsen skal blandt andet ses i lyset af et studie fra 2018. Det viste, at færre og færre og unge fra ressourcesvage familier er aktive i foreningslivet.

“Vi oplever en ungdom, der bliver mere og mere polariseret. Fordi det blandt andet via nettet er blevet nemmere at socialisere med andre unge, der minder om én selv," siger Katrine Damgaard.

Fra dag et har det været Ungdomsbureauets ambition at bekæmpe den sociale ulighed i unges deltagelse.

Derfor har man allieret sig med organisationer som Hjem til alle-alliancen, Ungdommens Røde Kors og DFUNK for at få udsatte unge til at bygge eksempelvis scener og podier til Ungdommens Folkemøde.

“Vi vil gerne nå unge, som måske ikke ellers ville være en del af Ungdommens Folkemøde, men som deltager, fordi de pludselig bliver en del af et mere handlingsskabende fællesskab,” siger Katrine Damgaard.

Dokumentation

Her er de tre ben i indsatsen

1) Engagement Labs
Ungdomsbureauet vil udstyret med den nyeste forskning følge tre 7. klasser over en toårig periode for at udvikle og afprøve metoder, der kan styrke mangfoldigheden i unges deltagelse i organiserede og uorganiserede fællesskaber.

2) Bogudgivelser
Udsatte unge fortæller deres historier i en række essays, som bliver til i alt fem bøger. Første bog får titlen 'De gældsatte'.

3)Projekt Rumlig
Ungdomsbureauet har de senere år haft fokus på, at eksempelvis udsatte unge kan bygge huse og scener til Ungdommens Folkemøde for derigennem at øge deres deltagelse. Indsatsen har været støttet af Lauritzen Fonden og bliver nu en del af den fireårige bevilling på godt otte millioner kroner.


Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00