Ny trepartsaftale presser erhvervsskolerne
TREPART: Erhvervsskolelederne kritiserer, at weekendens trepartsaftale giver dem flere opgaver, men ikke flere midler. Aftaleparterne afviser kritikken og fremhæver de faglige udvalgs ekstra midler, som skolerne ”formodes” at få del i.
Tyson W. Lyall
RedaktørEkstra opgaver og ansvar – men ingen ekstra penge.
Det er, hvad erhvervsskolernes ledere mener, de står tilbage med, efter weekendens trepartsaftale om lærepladser og erhvervsuddannelser.
Med aftalen får skolerne blandt andet det ”entydige ansvar” for at finde lærepladser til elever, som ikke selv kan finde en.
Samtidig sættes der flere ambitiøse mål for skolerne i forhold til antallet af lærepladsaftaler.
Skolerne formodes at få del i en betragtelig andel af de ekstra afsatte midler, men det forudsætter selvfølgelig, at de er indstillet på at samarbejde om opgaven
Lizette Risgaard
Formand, FH
Men mens de faglige udvalg fremover får en stor pose penge til et "lærepladsunderstøttende" arbejde, sætter trepartsaftalen ikke særskilte midler af til skolerne.
”Som vi læser aftalen, er alle midler gået til de faglige udvalg, ministeriet og virksomhederne. Det er såmænd rimeligt nok, hvis ikke det var fordi, at erhvervsskolerne blev pålagt en betydelig mængde nye opgaver, mål og ansvar,” sagde formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L), Ole Heinager, i den sammenhæng.
Minister: Der er penge til skolerne
Både børne- og undervisningsministeren, arbejdsgiverne og fagbevægelsen afviser dog over for Altinget Uddannelse, at erhvervsskolerne er blevet forbigået.
De millioner, der er sat af til de faglige udvalg – og som de får råderetten over – er også tiltænkt skolerne, lyder det.