Ny vejledning: Sådan skal de nye krav til boliglån håndhæves

BEGRÆNSNING: En ny vejledning fra Finanstilsynet giver banker og realkreditinstitutter rammerne til de nye retningslinjer for boliglån. Der er kommet præciseringer, som får en god modtagelse.

Det københavnske og aarhusianske boligmarked var målet for erhvervsministerens oprindelige udspil. 1. januar gælder nye retningslinjer for hele landet.
Det københavnske og aarhusianske boligmarked var målet for erhvervsministerens oprindelige udspil. 1. januar gælder nye retningslinjer for hele landet.Foto: /ritzau/Lars Krabbe
Kasper Kaasgaard

Fredag fremlagde Finanstilsynet sin vejledende udtalelse til de nye krav til boliglån.

I den kan banker og realkreditinstitutter læse, hvordan de forventes at håndhæve de retningslinjer for boliglån, som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) præsenterede i oktober for at lægge en dæmper på et galoperende boligmarked.

Finans Danmark, der repræsenterer netop banker og realkreditinstitutter, er tilfreds med både den nye vejledning og de bagvedliggende retningslinjer.

”Bankrådgiverne skal kunne administrere det i praksis og forklare det på en forståelig måde til kunderne. Det er lykkes med den her model,” siger viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen.

Det har været vigtigt for os at få præciseret, at det er den primære låntagning i boligen, der skal kunne begrænses. Man skal ikke ramme alle mulige andre former for lån.

Ane Arendt Jensen
Viceadministrerende direktør, Finans Danmark

Hendes organisation var blandt dem, der indsendte høringssvar til den nye vejledning. De svar har givet anledning til præciseringer af, hvordan retningslinjerne skal anvendes, men der er ikke ændret i de grundlæggende principper.

Langt forløb
Brian Mikkelsen måtte tidligere på året sande, at et oprindeligt forslag om højst at tillade 15 procent risikable lån i København og Aarhus, hvor prisudviklingen har været voldsomst, ikke faldt i god jord.

I stedet bliver der fra første januar indført numeriske krav til den enkelte låntager. Det betyder begrænsninger for folk, der vil låne for mere end fire gange årsindkomsten og belåne mere end 60 procent af ejendommens værdi.

Det forløb er en af årsagerne til, at høringssvarene ikke har givet anledning til store ændringer, vurderer Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit.

”Der har været en slags uofficiel høringsperiode undervejs i forløbet, fordi det første udkast blev trukket tilbage. I den periode har der været tid til at diskutere de her spørgsmål,” siger hun og fortsætter:

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00