Nye tal: Antallet af indberetninger fra Sjælsmark runder 100

SJÆLSMARK: Antallet af indberetninger om blandt andet vold, trusler og mistanke om radikalisering rundede 100 i september sidste år, viser nye tal. R har svært ved at støtte S efter valget, hvis forholdene ikke ændres.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Simon Lessel

103 styk.*

Staten og Folketinget kan ikke være det her bekendt

Morten Slotved (K)
Borgmester, Hørsholm Kommune

Så mange indberetninger om blandt andet chikane, vold, trusler og mistanke om radikalisering på Udrejsecenter Sjælsmark har Udlændingestyrelsen modtaget fra centret fra april 2016 og frem til midten af september 2018.

Fakta
Forholdene på Sjælsmark i tal:
Altinget har siden januar afdækket forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark, hvor der per 3. december 2018 var 294 beboere. Historierne om Sjælsmark har vist, at: 
- Hørsholm Kommune i 2018 brugte mere end 1.350 timer på at behandle sager om børns mistrivsel på Udrejsecenter Sjælsmark mod 300 timer i 2017. De 1.350 timer svarer til, at sagerne samlet set beskæftiger et årsværk i forvaltningen i Hørsholm Kommune.
- Antallet af underretninger om børn ved udgangen af januar var oppe på 56.
- Antallet af indberetninger fra udrejsecentret til Udlændingestyrelsen fra april 2016 til december 2018 var 103. Det er mere end en fordobling siden april 2018, hvor antallet af indberetninger lå på 45. Indberetningerne omhandler chikane, trusler mod personalet, vold mod eller mellem beboerne og mistanke om radikalisering.

Kilde: Udlændingestyrelsen og Hørsholm Kommune.

Til sammenligning blev der i perioden, fra de første familier flyttede ind på Sjælsmark i december 2016 og frem til april 2018, foretaget i alt 45 indberetninger.

Det viser en opgørelse fra Udlændingestyrelsen, som Altinget har fået aktindsigt i.

Hørsholms borgmester ser indberetningerne som endnu et vidnesbyrd om forholdene på centret.

"Hvis det var et center, kommunen drev, var det ikke et center, jeg kunne acceptere. Med så mange indberetninger og underretninger er der jo noget galt med institutionen," siger den konservative borgmester, Morten Slotved.

Grænsen for antallet af indberetninger og underretninger på børnene er nået, lyder det fra borgmesteren.

"Staten og Folketinget kan ikke være det her bekendt," siger Morten Slotved.

Nye tal ryster røde partier
Det er blandt andet antallet af indberetninger om trusler mod personalet, vold mellem beboere og hærværk, der er steget mest.

Dokumentation

Indberetninger Udrejsecenter Sjælsmark i perioden april 2016 - september 2018:

Chikane: 5 (1)
Hærværk: 15 (4)
Anden kriminalitet: 11 (7)
Selvskadende adfærd: 6 (5)
Vold mod personale: 9 (5)
Trusler mod personale: 24 (14)
Trusler mod eller mellem beboere: 9 (1)
Vold mod eller mellem beboere: 18 (4)
Mistanke om radikalisering: 4 (2)
Seksuelle krænkelser: 2 (2)
Andet: 0

I alt: 103 indberetninger (tallene i parentes er antallet af indberetninger fra december 2016 til 25. april 2018.)

Kilde: Udlændingestyrelsen.

(Styrelsen bemærker, at "indberetninger omhandler hændelser, hvor flere personer er involveret. I disse tilfælde oprettes en sag per person, hvorfor antallet af registrerede sager kan være højere end antallet af hændelser.")


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00