Nye tal: Politisk orientering har ingen betydning for frivilligt engagement

En tanke lurede bagerst i hovedet på Klaus Levinsen og Lars Skov Henriksen: Er der mon en sammenhæng mellem danskernes politiske orientering og lysten til at lave frivilligt arbejde?

Forskernes udgangspunkt var antagelsen om en mulig politisk polarisering og stigende mistillid i befolkningen, der kunne afspejle sig i det civile engagement.

Men nej. Eller som forfatterne tørt konstaterer i bogen "Usikker modernitet: Danskernes værdier fra 1981 til 2017", som udkommer 28. maj på Hans Reitzels Forlag:

"Samlet set giver vores empiriske analyser imidlertid ikke meget støtte til en sådan hypotese."

Derfor spiller politik ingen rolle
Der er to primære forklaringer på, at borgernes ageren i stemmeboksen ikke smitter af på hverdagen i fodboldklubberne og lektiecaféerne.

Dels at foreningslivet og de frivillige indsatser er så mangfoldige og heterogene, at eventuelle forskelle skjules i de aggregerede analyser. Dels at størstedelen af foreningslivet ikke er tæt koblet til de politiske og ideologiske brudflader, der åbner sig i disse år. Langt de fleste foreninger er af typen “aktivitetsfællesskaber” og har sjældent en eksplicit ideologisk orientering, skriver forfatterne.

Vi kan se, at venstreorienterede vælgere er stærkere repræsenteret i de sociale foreninger end borgerlige vælgere. Og den samme fordeling gør sig gældende i miljø- og naturforeningerne. Men det er også det eneste, som vi med sikkerhed kan sige noget om.

Klaus Levinsen
Lektor, Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet

"Det brede spektrum af danskerne er engageret i foreningslivet i nogenlunde samme omfang. Og når man kigger bredt ud over foreningslivet, er der ikke meget, der tyder på, at der er større ideologiske forskelle," forklarer lektor i sociologi på Syddansk Universitet Klaus Levinsen.

Miljø og socialt arbejde er domineret af røde vælgere
Men som tallene afslører, er der små nuancer i frivilligheden, som man kan vælge at opholde sig ved.

Tabellen viser, at andelen af frivillige har været en anelse højere blandt de venstreorienterede end de højreorienterede i årene 2008 og 2017. Men når der kontrolleres for sociale baggrundsvariable, er der ikke nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem venstre-højre-orientering og frivillighed.

En svaghed ved undersøgelsen, som Klaus Levinsen også er opmærksom på, er dog, at tallene ikke fortæller noget om de politiske sympatier på tværs af foreningstyperne.

Eksempelvis kunne man godt have en mistanke om, at der var en overvægt af venstreorienterede individer i de grønne og sociale foreninger.

Og her kan tal om danskernes foreningsmedlemskaber hjælpe forskerne på vej.

"Vi kan se, at venstreorienterede vælgere er stærkere repræsenteret i de sociale foreninger end borgerlige vælgere. Og den samme fordeling gør sig gældende i miljø- og naturforeningerne. Men det er også det eneste, som vi med sikkerhed kan sige noget om," siger Klaus Levinsen.